IN OUR BLOOD [Louis Tomlinson]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2017
  • Status: Igang
Rygter spreder sig hurtigt, og dette sker af en eller anden grund hurtigere på BlackMAG. Måske er det bare noget Crystal bilder sig ind, da hun hører hendes veninde Amanda forklare om alle de rygter, der allerede er blevet spredt på BlackMAG omkring den nye lærers søn.

BlackMAG er ikke et normalt college. Selvfølgelig studere de unge mennesker, som på andre colleger rundt omkring i America, men på BlackMAG er eleverne mere specielle. De har en evne, og Crystals andet semester er lige startet, da Louis Tomlinson træder ind på skolens grund og vender alt på hovedet første dag. For Amandas ene rygte er måske sandt, for pludselig er Crystal ikke den eneste med hendes evne.

En kærligheds historie - dog lidt udover det sædvanlige, for denne historie indholder ikke bare teenage forelskelse. Den indeholder også magi, mytisk, farer og uventet overraskelser. Og før Crystal ved det, står hun pludselig overfor hendes livs nok største spørgsmål - hvem er hun? Og hvem er ham her Louis egentlig?

49Likes
24Kommentarer
8553Visninger
AA

5. Kapitel 4

”Okay okay venner, jeg har den fedeste nyhed!” Niall smed sig ned ved siden af mig, og stoppede mine tanker omkring Louis, som jeg havde haft siden onsdag aften, da vi sagde farvel ude på campus.

 

Louis havde ikke vist sig i de timer, vi havde sammen i dag, hvilket undrede mig en anelse, men jeg prøvede ikke at tænke for meget over det.

 

Hvilket ikke gik så godt, så jeg prøvede bare at skjule for Harry, Amanda og Niall, at jeg tænkte på ham.

 

Hvilket gik godt nok – indtil videre altså.

 

Harry snerrede af ham, sikkert fordi han havde afbrudt Amandas og hans lille flirt samtale om en muligvis date. Men som altid blev det nok ikke til noget…

 

”Altså vil I hører det, eller vil I bare gerne være alene, for jeg er sikker på, at Crystal i det mindste gider høre min fede nyhed..” Niall lagde armene over kors og surmulede, men Amanda grinte blot og bad ham om at spytte ud.

 

”Greg har sagt vi godt må komme til den fest, han holder i morgen!”

 

Harry og Amandas øjne farede væk fra hinandens og ladte på Niall. De smilede begge stort og udbryd i et ”seriøst?!”, hvorfra Niall bare nikkede med det største smil klisteret på læberne.

 

”Fuck man jeg er så klar!” Udbrød Amanda, og fangede mine øjne. ”Du skal med ikke?” Jeg vidste, hvad hun hentydede til. Jeg var ikke den største festabe, jeg kunne godt lide at drikke mig fuld engang imellem og sådan, men jeg foretrak at være alene.

 

Harry og Niall stirrede også forventende på mig, og jeg prøvede forgæves at undgå deres blikke.

 

”Kom nu Crystal, vi er 2.gere!” Jeg sukkede, men gav ind med et blik, som de alle tre forstod og jublede over kort, inden de forsatte med deres almindelige snakken og spisning…

 

-

 

Jeg så heller ikke Louis resten af dagen, men prøvede ikke at tænke for meget over det, men det var lidt svært, når jeg var kommet til at fortælle Amanda, om vores små møder siden starten.

 

”Så vent nu arbejder I sammen?” Havde hun spurgt, imens hun lagde det sidste lag mascara og åbnede for hendes puder.

 

”Ja,” havde jeg bare svaret, også var hun ellers begyndt at forklare mig, hvordan vores fremtid nu ville være, men jeg hørte ikke efter, eftersom det bare var endnu en af Amandas kliche fremtidsforudsigelser, der alligevel aldrig var bare den mindste smule rigtige.

 

Roxie var dukket op midt under hele Amandas forklaring, og haft en hel samtale med mig om hun ikke måtte køre med os til festen, uden at Amanda havde opdaget det.

 

”Når dette sker kommer du og giver mig 40000 millioner dollars okay?” Havde hun afsluttet, imens hun trak den mørkeblå stramme kjole nedover hendes slanke krop.

 

”Tror du, Harry vil kunne lide denne?”

 

En time efter sad vi i Harrys bil, som han var lige ved at starte, inden døren åbnede sig og Roxie hoppede ind ved siden af mig, som sad i midten på bagsædet.

 

”Okay så?” Harry stirrede på hende, og hun hentydede bare til mig.

 

”Hun gav mig lov,” jeg smilte forsigtigt til Harry, men han trak bare på skulderne og startede bilen.


”Hvornår har du snakket med Roxie?” Udbryd Amanda, og Roxie lo højt.

 

”Da du havde travlt med at fable om hendes og Louis’ fremtid,” svarede Roxie for mig og jeg rødme – imod min vilje selvfølgelig.


Niall der havde vendt sig om i passagersædet bed mærke i dette og startede straks med at mobbe mig, og hurtigt blev den korte biltur på 30 minutter lige 30 minutter længere – eller sådan føltes det i hvert fald.

 

-

 

”Så hvem forbliver ædru i aften?” Harry parkerede bilen ude foran Nialls brors hus, heldig for os alle var Niall præcis fra området omkring BlackMAG, ellers havde vi jo behøvet at køre tværs over staterne…

 

”Jeg stemmer Harry,” mumlede Amanda, imens hun fiksede hendes læbestift i bakspejlet, som Harry irriteret stirrede på hende igennem efterfølgende.

 

”Det lige meget, storebror har sagt go for at vi må sove her, bare vi ikke sladre om det til for mange mennesker, da han helst gerne vil kunne smide folk ud igen.”

 

Niall fik et taknemlig skulderklap af Harry, hvorefter alle hoppede ud af bilen undtagen mig, men jeg fik dog taget mig sammen og fulgte med de andre op til døren.

 

Festen var allerede godt i gang, da vi åbnede døren få minutter senere. Greg kom dog løbende i en brandert og svingede hans lillebror rundt omkring rummet med en arm slusket over hans skulder.

 

Som den grinebider Niall var, grinede han selvfølgelig bare og fik hurtigt trukket Greg og os andre med ind i køkkenet.

 

-

 

To timer senere bumpede skolens ”badboy” ned i en barstol ved siden af mig ude i Gregs køkkenet og sendte mig et charmerende smil.

 

”Hvad laver smukke Crystal helt alene herovre?” Forvirret vendte jeg blikket over, hvor Amanda og Harry havde stået og ædt hinanden for to minutter siden, kun til at finde en tom flaske vodka, som vi alle tre havde delt.

 

Med et knap så stort smil vendte jeg hovedet mod Liam igen.

 

”Hej Liam,” svarede jeg ham blot, og han pegede over på vodkaen.

 

”Forventet andet end vodkaen?” Jeg nikkede og forklarede ham, at jeg ville gerne have fundet mine venner, selvom de stod og åd hinanden.

 

”Aww, så nu du helt alene? Så er det godt, at jeg er her.”

 

Jeg havde snakket med Liam før, men jeg var ikke typen der bare gav mig selv fuldstændig og da slet ikke til en fuckboy som Liam.

 

Ups, jeg mener badboy…….

 

Bemærk ironien.

 

På en eller anden mærkelig måde havde Liam fået mig tvunget ud på dansegulvet, og vi stod nu og gned vores kroppe desperat op af hinandens.

 

Det kunne jo ikke skade noget at danse med ham, selvom jeg egentlig ikke havde lyst for…

 

Liam var en fuckboy.

 

Og jeg gad ikke engang overveje at give ham en chance, fordi alle vidste hvad han var ude efter.

 

Have sex med dig, forlade dig og aldrig nogensinde tale til dig igen.

 

Sådan var jeg ikke, - men dog var der noget der skreg indeni mig, at jeg skulle prøve det, bare for at have prøvet det… Hvilket nok var alkoholen.

 

Så da han pludselig begyndte at skubbe mig bagud mod trappegangen og angreb min nakke med hans læber, stoppede jeg ham ikke.

 

Noget andet stoppede ham, for pludselig blev alt stille og alle folk frøs nærmest til is foran mig.

 

Liam bevægede sig ikke og jeg spærrede øjnene op i panik. Hvad skete der lige her? Hvad havde jeg overhovedet gang i før dette skete?

 

Jeg gik forsigtigt svunget mig ud af en frossen Liams greb og begyndte at lede efter en forklaring på, hvorfor alting pludselig ikke bevægede sig mere, men menneskerne stadig havde en puls.

 

Jeg bakkede forsigtigt bagud mod hoveddøren, imens jeg holdte mine øjne på alle de frosne mennesker.

 

Pludselig ramte min ryg noget blødt, og jeg ville skrige og vende mig rundt, men nåede ikke så langt for en hånd blev lagt over min mund.

 

Panikken prøvede jeg at vikle mig fri og skrige, men personen havde et stramt greb om mig, og jeg lukkede fuldstændig ned for mine evner, da jeg var overtaget af frygt.

 

”Crystal rolig nu, vær stille!”

 

Louis’ stemme var inde i mit hoved, og pludselig hviskede han præcis det samme i mit øre, og min frygt forsvandt stille et andet sted hen.

 

Louis løsnede grebet på mig og vendte mig mod ham, efter han havde fjernet hans hånd fra mine læber.

 

Jeg måtte ligne en forvirret hundehvalp, for han fik lige pludselig sendt et signal, der viste at han fortrød, hvad end han havde gjort.

 

”Louis,” hviskede jeg.

 

”Crystal, hvordan… jeg.. det var ikke meningen, at du skulle… du skulle jo også fryse til is..”

 

Han mumlede og stirrede overrasket på mig, hvilket fik mig til at træde et skridt tilbage. Jeg var så forvirret, hvad skete der?

 

Hvorfor var han overhovedet her, og hvad snakkede han om?

 

”Har du gjort dette?”


Råbte jeg frustreret og forvirret, og Louis skar øjenbryn, da der pludselig lød et ordentlig brag og folk pludselig ikke var frossen mere, men tværtimod meget i live.

Musikken var ligeså høj som før og folk dansede vildt videre… En pige bumpede ind i mig og fik skubbet mig lidt bagud, og da jeg kiggede hen imod, hvor Louis lige havde stået igen, var han væk.

 

”Hey Crystal?” Jeg vendte mig mod stemmen, men skar grimasse da jeg så Liam komme over imod mig, så jeg vendte mig om og løb efter Louis.

 

Jeg gættede på, at han var gået ud af hoveddøren, og jeg havde ret, da jeg så ham længere nede af Gregs indkørsel.

 

”Louis!”

 

Han stoppede, men vendte sig ikke om, og jeg satte hurtigt et tempo op, så jeg nåede ham, før han besluttede sig at forsvinde igen.

 

”Hvordan gjorde du det der?!” Råbte jeg af ham, og hev irriteret i hans arm, så han ville vende sig mod ham. Selvom han tydeligvis ikke fandt mit greb tvingende, vendte han sig alligevel om og stirrede på mig.

 

”Jeg gjorde det bare..”

 

Jeg klemte øjnene sammen, hvorfor var han så hemmelighedsfuld?

 

”Hvordan gjorde du det der i kantinen den anden dag?” Denne gang trak han bare på skulderne og gav mig det samme svar…

 

”Amanda havde en eller anden vild teori, om at vi to har den samme evne, men jeg kan hverken få en lampe til at falde ned fra loftet eller fryse mennesker til is…”

 

Min stemme var lavere denne gang, måske fordi jeg jo egentlig ikke rigtig havde en grund til at være sur på ham. Jeg var bare overrasket og nysgerrig.

 

”Amanda har sikkert sagt så meget, tror du også på alt det andet så?”

 

Han fjernede luften imellem os ved at stille sig tættere på mig, og virkede derfor en smule mere skræmmende.

 

”Jeg tror ikke på rygter, før de er bevist…”

 

”Men du tror, at jeg har den samme evne som dig?”

 

”Det har du jo bevist!”

 

Jeg hævede igen min stemme, og han lavede en afvisende lyd, imens han rystede irriteret på hovedet.

 

”Det eneste jeg har bevist er, at jeg også kan rode rundt i folks tanker. Du sagde det jo lige selv – du kan hverken få en lampe til at falde ned eller fryse tiden.”

 

”Du frøs tiden?”

 

Jeg tænkte tilbage og prøvede at finde uret i Gregs stue, da alle stod fuldstændig stille, og denne gang fik jeg øje på uret, som heller ikke bevægede sig overhovedet.

 

”Du frøs tiden.”

 

Han sagde ikke noget, han studerede mig nærmest – hver et åndedræt til hver en bevægelse til hver en følelse og til hver en tanke…

 

”Skrub ud af mit hoved!”

 

”Jeg var ikke i det,” – ”vel var du så.”

 

Han rystede på hovedet og svang opgivende med hans arme.

 

”Hvad vil du mig Crystal?”

 

Spørgsmålet gjorde mig overrasket, for ja hvad ville jeg egentlig med ham?

Jeg ville have ham til at give mig nogle svar, men det var tydeligvis ikke hans plan.

 

”Intet, lige meget, glem det,” mumlede jeg lettere irriteret og vendte mig om, for at gå op til huset igen.

 

Jeg var træt af, at han var en så fandes selvsikker, irriterende, mystisk, hemmelighedsfuld, lækker fyr, for han roede med mine tanker, uden jeg selv vidste det.

 

”Crystal vent,” jeg kunne hører ham følge efter mig, men jeg var allerede nået op til hoveddøren, hvor Liam pludselig var, hvilket medførte i, at hans læber kort tid efter lå på mine.

 

Selvom jeg ikke havde lyst til at kysse Liam overhovedet, kyssede jeg med, og lagde mine hænder om bag hans nakke. Da han udviklede kysset og lod hans hænder glide fra min ryg og ned på min røv, gjorde jeg heller ikke noget.

 

For måske kunne Louis se, hvad han gik glip af.

 

Måske kunne jeg vise ham, at han skulle give mig nogle svar.

 

Hvordan han skulle se kysset med Liam som et tegn på, at han skulle give mig nogle svar, var op til alkoholen i min krop, for jeg kunne faktisk ikke finde meningen i det.

 

Før jeg vidste af det, blev Liam revet ud af mit greb og smadret ind i væggen på den anden side af gangen… af Louis.

 

FFB:

Længere kapitel - kan jeg få nogle meninger omkring historien indtil videre? :P

x cecillie 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...