Karl


1Likes
0Kommentarer
87Visninger

1. Karl

Karl

 

Karl har altid haft et svært liv. Hans mor døde da han var helt lille, og efter hans mors død begyndte hans far at drikke. Nu er det snart 6 år siden at hun døde, og livet er skam ikke blevet lettere for Karl. Han har også en onkel, og det er den eneste voksen som han kan og vil betro sig til. Hans onkel har været lidt ligesom en far for ham. Han har hjulpet Karl med alt lige fra at lappe cykel til at lave lektier. Karl har også en tante. Hun prøver hele tiden på at få hans far til at stoppe med at drikke, men det lykkes aldrig, men det har nok også noget at gøre med at han ikke vil stoppe. Karl bliver mobbet hver evig eneste dag over i skolen, og han ved ikke helt hvorfor han bliver mobbet, men han tror det er fordi hans far drikker.

 

’’God morgen alle sammen’’ sagde lærerinden, ’’ i dag skal vi arbejde med… ’’ resten hørte han ikke. Normalt vis hørte han ikke efter i timerne, han havde større problemer end at vide hvordan man ganger to tal sammen. Men en af hans store problemer var at når der var pause, fik han altid tæsk af de store drenge, og specielt en af drengene var værre end de andre, han hed Niels. Han var mindst en halv meter højere end Karl, og ligeså stærk som en elefant. Han fik faktisk altid tæsk, de sagde aldrig noget grimt om Karl. Han blev kun udsat for fysik mobning, ikke psykisk mobning, men Karl synes også det var rigeligt med tæsk.

’’Så unger, så er der frikvarter ’’ sagde lærerinden, og Karl vågnede op med et spjæt. Da han gik ud mod skolegården, vidste han godt hvad der kom til at ske, han ville få tæsk, og rigtig nok fik han tæsk. Karl begyndte at tage det som en vane, og han gjorde ikke rigtig noget for at stoppe det.

Da skoledagen var slut, og Karl var kommet hjem til det alkohols lugtende hus, tog han trøjen af og kiggede sig selv i spejlet. Han var gul og blå fra top til tå. Han grublede stadig over hvordan han skulle få det stoppet, med han anede det ikke.

Op på eftermiddagen kom hans onkel og tante. ’’hej med dig min ven’’ sagde Karls tante, og hun gav mig et knus. Karl synes at det var dejligt at få et knus af hans tante Karen, hun var som en mor for ham. ’’hej sønnike’’ sagde Karls onkel og gav min hånden. Vi gik ind i stuen, hvor min far lå på sofaen og sov. ’’ja han har ligget der i de sidste 3 timer’’ sagde Karl. Mens at Karls tante og onkel lavede mad, gik Karl ind på hans værelse, og lukkede døren. Karl satte sig op i vindues karmen og kiggede ud på vejen, han tænkte på hvad han mon havde gjort for at få sådan et liv. Pudselig begyndte han at græde, som han ellers aldrig gjorde, men det blev bare for meget. Hans onkel kunne høre det helt ude fra køkkenet og kom indtil til Karl og spurgte ’’ hvad er der i vejen’’ ’’ det hele er i vejen’’ råbte Karl. ’’ jeg bliver tæsket hver dag over i skolen’’ ’’ prøver du at gøre noget ved det’’ sagde hans onkel ´’, ’’ hvad skulle jeg dog gøre ved det’’, ’’du skal sige fra. Du skal sige til dem der mobber dig at du ikke vil finde dig i det, og hvis de ikke stopper omgående, skal du sige det til en lærer. Prøv det’’ sagde Karls onkel til ham. ’’okay så prøver jeg det’’.

Næste dag tog Karl i skole, mens han tænkte over hvad hans onkel havde sagt til ham. Da der var frikvarter, og Karl var på vej ud i skolegården, kunne han se de store drenge stå og vente på ham udenfor. Karl åbnede døren ud, og med det sammen kom de. De tog fat i Karl, men Karl rev sig fri fra deres grab. De så overrasket på Karl, de havde overhovedet ikke forventet at han ville gøre modstand. ’’Hvad er der galt spurgte’’ Niels bekymret. ’’ Jeg gider ikke at have tæsk mere, og hvis i ikke holder op siger jeg det til en lærer’’ sagde Karl bestemt. Karl var udmærket klar over at hans ry ikke blev bedre af at sladre til de voksne, men han var også klar over at de store drenge var bange for de voksne, så det var jo den eneste udvej. ’’Jamen Karl, det er jo bare for sjov’’ svarede Neils som var skræmt for vid og sans. ’’Det kan godt være at du synes at det er sjovt, men det synes jeg altså ikke det er, så stop ’’ sagde Karl meget vredt, ’’lad mig være’’. ’’Okay drenge, vi går’’ sagde Neils til hans crew. Han prøvede at sige det på en cool måde, men man kunne høre på hans stemme at han var meget overrasket over hvad Karl lige havde sagt. Men det hjalp, Karl blev aldrig mere tæsket af de store drenge. Så et godt råd til jer som bliver mobbet, i skal sige fra.                              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...