One Direction | In A Red Phone Box

Da den 19 årige Lucie Vale står på den anden siden af jorden i centrum af London uden penge, noget sted at bo eller en telefon, må hun søge ly i en gammel rød telefonboks. Det er midt om natten og der er ikke et øje i syne. Regnen falder ned fra himlen og Lucie ønsker sig tilbage til Los Angeles dejlige varme, men pludselig kommer der en gående forbi hende på gaden, hun løber hen til ham og han er ikke bare en hel normal dreng fra London... Det er Harry Styles. Ham fra det verdenskendte boyband. Kan hun få nattely hos ham?

6Likes
3Kommentarer
540Visninger
AA

2. Kapitel 2 | The Kiss

 

 

 

I kan lytte til denne sang imens i læser kapitlet og drømmer jer hen langt væk <3

Lucies synsvinkel:

Solen lys lyste skarpt ind mod mit ansigt. Jeg trak dynen hen over ansigtet, for så at komme med en sukkende lyd. Jeg hadede når solen vækkede mig - rent faktisk så hadede jeg bare at blive vækket, jeg skulle sove indtil at jeg ikke kunne længere. Jeg lænede mig forover og satte mig op imens jeg gned i mine øjne. Jeg åbnede dem og kiggede rundt i det store værelse jeg lå i. Først kom det som et chok for mig, fordi at jeg ingen ide havde om hvor jeg var, men langsomt fik jeg flashback fra den sene nat, om mødet med...

"Jeg synes godt at jeg kunne høre at du var vågen", brød Harry mine tanker jeg kiggede op på ham, og sendte ham et smil. Han smilede venligt tilbage. 

"Hvordan har du sovet, Lucie?" spurgte han mig om. Måden han sagde mit navn på, med hans behagelige let hæse morgenstemme var super intens og jeg elskede det. 

"Fantastisk", takkede jeg ham. Han vidste måske ikke selv hvor meget han havde hjulpet mig, men jeg var evigt taknemmelig for at han lod mig sove her. Han var forfanden en verdensstjerne og kunne sagtens bare havde sagt at jeg ikke kunne, fordi at han frygtede at jeg var en eller anden sindsyg fan der straks ville skrive hvor han boede og bare udgive alt om ham, men nej. Han var fandme loyal og jeg forstod hans fans, jeg forstod hvorfor de elskede ham, og jeg forstod hvorfor Timm elskede ham. 

"Noget specielt du vil se af London? Har du været oppe i London Eye?" spurgte han mig om. Mine øjne lyste op, London Eye? Det var et af mine punkter på min to do liste, men eftersom at jeg ingen penge havde ville det være umuligt.

"Harry, jeg har ingen peng..." -"Det er ligemeget, jeg giver. Det skal du ikke tænke på", afbrød han mig. Jeg rystede bestemt på hovedet. Det var nok at han havde ladet mig sove her. Jeg var tilfreds, intet andet skulle til. Han skulle ikke bruge sine penge på mig bare fordi at jeg havde været en dum idiot.

"Nej, du har allerede givet mig nok", undskyldte jeg og kiggede let på ham med et svagt smil. Jeg kørte forsigtigt hånden igennem mit ufattelige fedtet hår.

"Men jeg vil gerne. Det er så længe siden jeg sidst var oppe i det", befalede Harry og jeg rømmede mig lidt. Han var så sød og selvom det var svært at takke ja, gjorde jeg det. 

***

Vi havde begge fået gjort os klar, fået morgenmad og vigtigst af alt havde jeg fået et bad, for Harry havde været så sød at lade mig låne det. Vi havde fået snakket en del mere sammen. Jeg havde fortalt ham om hvor meget Timm elskede ham, og Harry havde endda skrevet en autograf til ham, som jeg vidste han ville få et hjertestop af, når han fik den. 

Vi var på vej ud af døren, og fik hurtigt taget elevatoren ned. Harry fandt sin bil, som jeg jo ikke havde set før, og jeg kan sige jer at den var flot. Vi satte os ind i den. Den havde bløde lækre lædersæder og den osede bare af mange penge. Harry startede motoren, og selvom jeg ingen forstand på biler havde, så var det tydeligt at høre at denne bils motor var stor. Harry begyndte at køre og jeg nød bare at sidde og kigge ud af vinduet. I forhold til Los Angeles, var dette så anderledes. London havde en hel anden kultur, som var ret spændende at udforske. 

"Der", Harry pegede mod ruden, hvor London Eye var kommet til syne. Jeg smilede stort og kiggede skiftevis på London Eye og Harry, som blot smilede til mig. Han kørte ind langs en vej og ind på en parkeringplads, hvor han stoppede motoren. Vi hoppede begge ud af bilen og begyndte at gå derhen. Harry tog sin hånd i min, og jeg kiggede overrasket op på ham. Han sendte mig et selvsikkert smil, og jeg lod blot min hånd blive omfavnet af hans.

Vi kom derhen, og selvom det ikke var højsæson, så var jeg stadig overrasket over at her næsten ingen mennesker var. Harry gik ind og fik sørget for at vi kunne få en 'vogn' for os selv. Da den kom ned gik vi ind. 

"Så er du i London Eye", fortalte Harry mig og jeg gik hen mod ruden og kiggede ud. Vi var endnu ikke særlig højt oppe, men jeg nød allerede udsigten. Et par hænder greb om mig bagfra og jeg fik et lettere chok, men lod bare mit ansigt hvile mod ruden. Da det begyndte at kede mig, vendte jeg mig rundt, så jeg stod blot nogle få centimeter fra Harry. Jeg kunne næsten mærke hans ånde mod mit ansigt. Hans blik hvilede på mit, og stemningen var på bare nogle på minutter blevet til en utrolig intens stemning. Han lænede sig tættere på mig, så vores næser snittede hinanden. Min mave slog små lette knuder, som om at jeg ikke havde fået noget mad i hundrede på. Mine øjne lukkede let sammen og jeg trak vejret dybt ned i maven.

"Harry", mumlede jeg da jeg næsten ikke kunne holde det til det længere. Han var så fucking sexet og han skulle bare stoppe, for ellers vidste jeg ikke hvad jeg var i stand til at gøre i London Eye.

"Ja?" sagde han på en lettere drillende måde, som bare var endnu mere sexet, og som fik mit indre til at eksplodere. Jeg tog det sidste skridt og lod mit læber presse blidt mod hans i et kort kys, hvorefter jeg så trak mig væk fra ham for at kigge ham ind i øjnene. Jeg smilte drillende, og skubbede ham så væk, for at gå over til den anden side og se ud. Vi var kommet en del højere op, men lige nu ønskede jeg allermest bare at komme ned igen. Jeg ville havde Harry, og selvom det lød så forkert i mine øre, så var det det jeg ville. Han gik hen til mig og stillede sig ved min side. Jeg kiggede kort på ham, men vendte så blikket mod udsigten igen. Han rykkede lidt tættere på mig, men jeg var i drillehumør, og rykkede mig et lille skridt til den modsatte side af ham, så vi havde den samme afstand som før. Han rykkede endnu en gang tættere på mig, og jeg rykkede fra ham. Sådan fortsatte vi i lidt tid, indtil han grev fat om min side og jeg var ude af stand til at rykke mig. Jeg smågrinede lidt og sendte ham et lille smil.

 

Harrys synsvinkel:

Vi var kommet hjem fra den lidt underlige tur i London Eye, hvor jeg pludselig havde haft en utrolig trang til at kysse hende, eller bare give hen lidt omsorg. Jeg vidste endnu ikke så meget om hende og ville gerne høre hvorfor hun var taget til London, og hvad hun helt præcist havde gjort siden hun ikke kunne sove hos sin veninde længere.

"Lucie, du må gerne blive her ligeså længe som du har lyst til ikke", sagde jeg til hende. Vi sad inde i sofaen og så Friends i fjersynet. Hun lå lettere lænet op ad mig, hvilket var utroligt behageligt. Hendes varme blev spredt til mig, og gav mig af og til små kuldegysninger. Hun nikkede blot og sendte mig et kort smil, som jeg elskede. Hun smilede hele tiden og det smittede.

"Harry?", startede hun ud. Det lød lidt alvorligt, så jeg skyndte min at svare.

"Ja?" jeg så spørgende på hende og sendte hende et lidt utrygt smil. Jeg var bange for hvad hun ville sige.

"Vil du ikke synge for mig?" spurgte hun mig om, og jeg åndede let ud, hvorefter jeg begyndte at grine lidt. Hun smilede lettere og jeg nikkede blot. Jeg vidste med det samme hvad jeg ville synge...

"She's a good girl, loves her mama

Loves Jesus and America, too

She's a good girl, crazy 'bout elvis

Loves horse and her boyfriend, too", sang jeg roligt. Min stemme var en anelse hæs, ligesom John Mayers var. Jeg var helt vild med hans sang Free Fallin'. Lucie rykkede sig lidt op så hun kunne kigge let på mig, og hun startede ud:

"It's a long day living in resada

​There's freeway runnin' through the yard

I'm a bad boy 'cause I don't even miss her

​I'm a bad boy for breaking her heart", sang hun det næste stykke. Hendes stemme var som en engel. Så fin, så blid og med så mange følelser i. Hun sang så roligt og gjorde det så naturligt. Jeg, Harry Styles, ville med glæde købe hendes, Lucie Vales, single hvis hun udgav en.

"And I'm free, free fallin', fallin'..." jeg sluttede roligt sangen af og smilede.

"Ved du godt at du har en hel utrolig smuk stemme?" spurgte jeg hende om. Hun satte sig helt op og kiggede på mig med et ironisk blik. 

"Hah Harry, det må være din spøg", jokede hun og grinede lidt falsk. Jeg tog min hånd op til hendes mund, og holdte den lukket, for at sige:

"Lucie, du synger som en engel", slog jeg lettere fast og fjerne hånden. Hendes ansigtsudtryk blev helt lammet og hun sad bare og kiggede mig ind i øjnene. 

"Tusind tak Harry", takkede hun mig og lagde sit hoved op ad mig igen, så hun lå som hun havde gjort før. Jeg lukkede øjnene sammen og selvom klokken ikke var mere var vi begge trætte efter i nat, så vi trængte til noget søvn. Der gik ikke mere end få minutter før vi begge var faldet hen i drømmeland.

 

Jeg håber at i kunne lide kapitlet og har stresset imens i hørte sangen

Hvad synes i om deres forhold indtil videre? Tror i at det kunne blive til noget?

Kys :*

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...