Alene


0Likes
0Kommentarer
113Visninger
AA

1. Det lange kapitel

*BANG* ``DU STÅR I VEJEN! ´´, Råber Christ til mig. Christ går i 8.klasse, og alle er bange for ham, for han tæsker alt hvad der ikke lige passer ham, og det gæller især mig. ´´REJS DIG! ´´ råber Christ. Mit hoved føltes tungt som cement, og jeg kan mærke noget varmt der løber ned af min kind. Min krop føltes tung, og træt, men jeg kommer op på bene. Christ, lige foran mig, og han har det der væmmelige smil som sædvaneligt. Der er noget der tyder på at min daglige dosis af tæsk er på vej

 

Jeg kommer hjem, og min mor står foran hoveddøren, og er i gang med at låse den. Hun er på vej til arbejde. Som en ørn opdager mor straks et mindre rødt skær nede langs min kind, og jeg bliver nød til at finde på en løgn igen, for ikke at komme i problemer med Christ (det bliver nok ca. løgn nr.467 hvis man tæller de sidste to år med). Jeg får det sædvanlige svar´´ Skat du må altså passe mere på dig selv! ´´ (hun er ikke særlig opfindsom, for hun har brugt den sætning 272 af gangene jeg har løget). Min mor arbejder som sygeplejeske på fuldtid, og er næsten aldrig hjemme. Min far, og min bror døde i en bilulykke på vej til sygehuset. Der var en idiot som valgte at overhale i den modsatte bane, og havde ikke opdaget den bil som min far, og bror sad i. Det resulterede så i et frotalt sammenstyrt (kønt syn kan jeg godt fortælle jer).

 

Klokken er 6:45, og den gamle rutine fortsætter. Jeg vågner, og huset er tomt, intet nyt. Det er godt. Klokken er 7:30, jeg pakker min taske, og smutter. Når jeg ser mine klasse ``kammerater´´ gå forbi, tænker jeg tit på hvordan det ville være at have en rigtig ven, en som man kunne stole på, og fortælle hemmeligheder. Som om det nogen sinde kommer til at ske, det er jo umuligt, for jeg er mig, og mig er der ingen der kan lide. Jeg ved ikke, hvorfor men sådan er reglerne åbenbart. Jeg er næsten ved skolen, jeg skal bare lige omkring et hjørne, men hvis jeg kender Christ godt nok, så sidder han med en smøg i den ene hånd, og en øl i den anden, og bare venter på sit næste offer kommer gående forbi. Det må jo så være mig

 

Klokken slår 8:00, og timerne begynder. Vi starter med at have dansk, og der sker noget lidt uventet. En følger elev efter vores dansklære, det er en ny elev, og det er en pige. Som sædvaneligt er alle helt oppe at køre, mens jeg sider her i mit lille ensomme hjørne, og prøver at få et glimt af hvad der sker, og af hvem det kunne være. Jeg er den eneste der sidder alene, og det har jeg altid gjort, men det bliver der åbenbart lavet om på i dag, for skæbnen (klasselæren) vælger at hun, skal side ved siden af mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg har næsten altid sitet alene, og de eneste gange har det været sammen med en af de typer som ignorere mig. Jeg har en dårlig smag i munden.

 

Hun kommer gående imod mig, og til min store overraskelse starter hun faktisk med at sige ``Hej, jeg gætter på at jeg skal side her? ``. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige, men jeg får pippet en lille sætning frem `` Altså, ja, øh, hvis du har lyst´´. Det lød tusinde gange bedre inde i hovedet. Pludseligt spørger hun   ``Vil du vise mig rundt på skolen? ´´. Jeg svare med et lille nik, og stirre overrasket ned i bordet. Ufatteligt, hvorfor er der ingen der har fortalt hende, at jeg er den dreng ingen gider snakke med. Der er noget der ikke stemmer.

 

Klokken ringer. Hun siger stille til mig ``Du kan bare kalde mig Chalotte, det gør de fleste ´´. På vej igennem klasseværelset tænker jeg på flere ting. Først, hvordan kan vi komme forbi Christ, uden at han opdager os, for Christ er et rovdyr når der kommer nye elever. Han ligger på lur i sin skygge, og venter bare på at ofret kommer gående forbi. Andet, hvorfor har hun ikke opdaget at hun er den eneste der har snakket til mig hele dagen?

 

Vi står foran døren som føre ud til skolegården, eller som jeg plejer at kalde det, slagmarken. Jeg sukker dybt, og træder udenfor med Chalotte i hælene. Som beregnet kommer Christ frem fra sit mørke skjul i skyggen, og den første sætning som skyder frem fra han store mund er ``Nå, der er vist et nyt ansigt der ikke er registret endnu, skal vi ikke lige få det overstået? ´´. Christ har et skummelt smil som fylder hele ansigtet, og jeg kan næsten ikke forestille mig, hvad der skal ske nu. Skal jeg komme med et gæt, så bliver hun sikkert hejst op i flagstagen eller efterladt oppe på taget, uden at kunne kommer ned. Christ står foran Chalotte, og hun ser mindst lige så skræmt ud som jeg. ``kom lille ven, nu skal jeg vise dig taget´´.

 

 

Mens Christ trækker Chalotte hen af den asfalterede slagmark tænker jeg på, hvad jeg skal gøre. Chalotte skriger efter hjælp, men alle er for skræmt til at hente hjælp hos en lære eller selv skride til handling. Jeg tænker på at hun skal til at opleve et af de rædsler som jeg bliver udsat for dagligt, og pludseligt er der noget der slår klik inde i hovedet på mig. Inden jeg ved ad det så stormer jeg frem i fuld fart frem, og inden man kan nå at sige speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode, så har jeg indhentet ham.

 

 ``s… s.... STOP! ´´ råber jeg så min stemme knækker. Christ kigger på mig som om jeg har vækket en dæmon, og det er jeg måske også, men kan jeg rede hende fra den rædsel der venter, så er jeg villig til at tage changsen. ``Nå, siden hvornår er du begyndt at løbe? ´´ siger Christ med en lidt halv irriteret stemme. Han hader at blive afbrudt midt i en handling. Han løsner grebet om Chalottes arm uden at tænke sig om. Hun vrider sig fri og, løber alt hvad hun kan. Christ står ikke mere end 4 meter væk fra mig. Han stiger mig direkte ind i øjnene, og siger ``det var en dum ide knægt ´´. Jeg råber alt, hvad jeg kan, mens han slæber mig op mod taget. Det eneste jeg håber er at Chalotte kan høre dette, hvad jeg råber ``MIT NAVN ER JACKOB! ´´

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...