Skole-opgaver

Jeg bruger denne movella til at ha' alle mine skoleopgaver på hvis nu at de bliver væk på min MacBook.

0Likes
0Kommentarer
154Visninger

1. Dansk:

Universet.

 

Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Følelsen af at nogen var der sammen med mig, skræmte livet af mig. Jeg fik kold-sved, mit hoved dunkede som om at 3. verdenskrig var i aktion der inde og jeg kunne bare ikke sove. Min krop kunne bare ikke finde ro. Hverken de beroligende piller som min læge havde givet mig et recept på, meditationen som min veninde havde lært mig eller et bad hjalp. Jeg følte mig bims. Sådan virkelig bims. Jeg havde den mega ubehagelige følelse af at der var nogen var lige ved siden af mig. Men det vidste jeg jo godt at der ikke var. Det burde der i hvert fald ikke være. Jeg burde kunne se hvem det så var. Og jeg havde kigget i alle hjørner, rum, ja jeg havde enda kigget i mine skuffer, reoler, alt hvad der var i min lille lejlighed, og der var ingenting. Jeg havde haft det sådan i lang tid. Faktisk måneder og alle kiggede på mig med dømmende blikke når jeg kom til de forskellige familie-begivenheder som man nu har. Jeg var til sidst stoppet med at komme. Selv min egen familie havde svært ved at kendes ved mig og kaldte mig ‘sindsyg’. Men jeg var sikker på at jeg spøgelser. Men ordet ‘spøgelser’ virkede forkert. Det var mere end det. Noget overnaturligt som beskyttede mig fra at gå fuldstændig til grunde. Godt nok var jeg ved at blive sindsyg, men jeg var ikke ved at bryde sammen. Det mente jeg ikke selv i hvert fald. Men min mor fik virkelig paranoia på og sendte mig først til lægen. Og det eneste han kunne gør, var at give mig et recept på nogle sovepiller. Min veninde var også gået helt i selvsving. Hun talte konstant om hendes dyre røgelsespinde og hendes ‘magiske’ te. Total hippie, hvis du spørg mig. 

Men altså det er jo bare min mening. Og der er ikke rigtig nogen som vil høre den. 

 

Skyggen bliver ved og ved og ved engang til med at følge efter mig. Den var overalt selvom jeg ikke kunne se den. Eller dem. For der var flere. Det var der nogle stemmer som fortalte mig. De skreg til mig. Hele tiden, hele dagen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...