Kære dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Igang
Det er ikke så meget en dagbog, men mere dybe ord fra mit indre.

0Likes
0Kommentarer
94Visninger

1. Kære dagbog

Jeg er så fyldt med tanker og følelser. Jeg ønsker at dele dem - at løfte min byrde, men hvem er det værdig? Hvem tør jeg fortælle sandheden - mine dybeste hemmelighedder? Hvem frygter jeg ikke at miste? Jeg har familie, venner, men vil de kunne tage det? Mine dybeste og mest meningsfulde ord skræmmer selv mig. Kun ved bogstavernes trøstende elegance spredes de sorte vinger, og sandhedens ravn slipper løs. Mine øjnes glitrende tårer bryder somme tider ud af sit bur ved mine ærkendelser. Når jeg er alene med ordenes magt strømmer det hele ud. Hver en dråbe i mit mørke og uudforskede hav drypper ned på papiret og former mine endeløse tanketråde. Alverdens fyld og filosofi vælter ud af mig. Det ene spørgsmålstegn efter det andet. Ved hver en dukkert i mit dybe sind dukker flere og flere ord, sætninger og meninger op. Spindelvævet vokser.

Ved mine uendelige forsøg på at dele mit indre - finde en til at svømme ved min side - hober ordene sig op og sætter sig fast. Knuden i halsen bliver større, mere intest. Brudstykker slipper ind imellem ud, når jeg er blottet, men forvirrer blot modtagerens opfattelse af mit forunderlige væsen. En løgn opbygges langsomt - næres af mine fejltagelser. En løgn om mig. Jeg kan ikke længere forklare mig ud af det. Spindelvævet er blevet for kompliceret. Jeg må blot stå tilbage og observere, hvordan det fordærver verden omkring mig - og måske også mig selv. Jeg søger ind for at finde grunden - kernen til det hele. Jeg kender svaret i forvejen. Sætning har stået klart for mig i årevis, men jeg nægter at acceptere den. Jeg kæmper med den. Ordene beder, tigger om at komme ud og deles med min omverden, med mine kære. Halsen snørrer sig sammen og tårerne prikker i øjnene ved tanken. Ved ordenes lyd vil deres virkelighed ramme mig. Jeg ønsker dem ikke at være virkelige. Jeg ønsker, at det blot er en illusion, men kan ikke længere benægte det. Jeg overgiver mig - lader knuden i halsen være og tårene strømme - mens jeg betror mig til ordene og papirets uendelige magt. Det vil jeg aldrig miste. Det vil være for evigt. Ligesom min hemmelighed. Nedskrevet, gemt og for evigt bevaret. Så, her kommer det - min benægtelige sætning til hvilken tusinder af følelser og tanker er forbundet; jeg ønsker at dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...