Nefret Kane

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2015
  • Opdateret: 31 maj 2015
  • Status: Igang
Nefret Kane er datter af den egyptiske troldmand og leder af enogtyvende nome, Amos Kane. Ligesom sin far er Nefret en egyptisk troldmand, og med hendes talent for kampmagi er hendes liv perfekt. Hun lever godt på sin families status og har ikke de store problemer, indtil hun en dag starter på en mere eller mindre magisk skole, hvor hendes familienavn ikke længere giver hende store fordele, og hvor egyptisk magi er nogenlunde lige så magtfuldt som et kogt æg.
Nu bliver hendes liv vendt på hovedet, og hun må lære at klare sig udelukkende med sine egne evner. Kan hun det, eller må hun sande, at hun aldrig var mere end bare en del af Kane-familien?¨
*opgaver til Online School of fandoms*

1Likes
6Kommentarer
168Visninger

1. Ankomst

”Pas nu godt på dig selv min skat,” mumlede min far ned i mit hår, som han havde brugt hele morgenen på at flette.

”Det skal jeg nok, far.” Jeg begravede mit ansigt i hans trench coat og snusede duften af ham helt ned i lungerne.

Vi gav hinanden et stort kram, og han kyssede mig i panden. Så gav han mig et blidt skub hen mod døren. Jeg hankede op i min taske og sendte ham et smil. Det var sidste gang i flere måneder, vi så hinanden.

Han løftede hånden og råbte: ”Vi ses snart igen, Neffie!”

Jeg plaskede min hånd mod mit ansigt. Far, helt ærligt. Det kælenavn var alt for pinligt. Min far så ikke ud til at være generet af, at jeg åbenlyst ikke kunne lide at blive kaldt Neffie. Han sendte mig et blændende smil og gik så tilbage gennem den portal, der havde transporteret os hen til min nye skole.

Jeg stod nu alene (eller det vil sige; jeg kendte ingen af de andre, så på en måde var jeg alene) foran en stor bygning med lilla tag og hvide murer. Den var ikke lige så flot og overdådig som Huset i Brooklyn, men det gik vel an for en skole. Med et selvsikkert smil trådte jeg ind af døren. Bag døren var en lang gang, og siden jeg ikke vidste, hvor jeg nu skulle hen, fulgte jeg bare efter de andre elever. Efter et par minutter stod vi i en stor sal.

Der var fem borde. Det ene var sat, så der var udsyn over hele salen, og der stod kun stole på den ene side. Det måtte være rektorernes bord. Jeg havde fået at vide, at jeg var optaget på Morning Shade-kollegiet (åndsvagt navn), men hvilket bord jeg skulle side ved, vidste jeg ikke. Så fik jeg øje på en pige med solbrændt hud og langt hår med perler i. God stil, tænkte jeg og pillede ved en af mine egne perlebesatte fletninger.

”Undskyld, ved du hvor Morning Shade-menneskerne sidder?” spurgte jeg og smilede.

”Ay, de sidder dér.” Hun pegede i retning af et bord i den anden ende af salen… Typisk.

Jeg takkede hende og vendte mig om for at gå, da hun sagde: ”Hvem er du? Jeg synes ikke, jeg har set dig før…”

”Jeg hedder Nefret, Nefret Kane. Min fætters søn er rektor her.” (jep, Mr. Wikipedias søn skulle bestemme over mig – til Seths rædsel)

Hun nikkede tænksomt og sagde så: ”Jeg hedder Jenn -”

”- Sparrow,” afbrød jeg hende. ”Du ligner din far vildt meget.”

Jenn grinede. Den havde hun sikkert hørt rigtig mange gange før. I det samme dukkede Carter og resten af lærerne op, og jeg smilede kort til Jenn, før jeg skyndte mig over til mit bord.

Da jeg nåede bordet, kunne sætte min taske og sætte mig ned, fik jeg et mindre hjerteanfald. En pige og en drage sad ved bordet! Fuck! Jeg skulle lige til at kaste en ødelæggelsesbesværgelse på dragen, da pige, der vidst ikke havde opdaget min rædsel, hilste på os, der sad ved bordet.

Tag dig sammen Nefret, tænkte jeg.

”Selv hej,” sagde jeg til pigen, der havde samme mørke hudfarve som mig.

”Rinith,” præsenterede hun sig med et stort smil og et spøjst glimt i øjet. Hun lignede en, der altid var en fest at være i nærheden af.

”Nefret Kane,” lo jeg.

Så kaldte Wikipedia Jr. og de to andre rektorer os til ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...