Elementernes børn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2015
  • Opdateret: 18 jan. 2017
  • Status: Igang
Lucy går på af den fineste skole i landt det er forvendt af alle på skole til at være perfekt men for Lucy er det svære end for de fleste med en overbeskyttende storebror, hendes ekskæreste som er hendes bedste bror og nå ja en magiske even.
Lucy kan kontroller jord, sten og liget metal. Lucy lever i en verden hvor hun ikke passe ind men en dage komme to mænd hjem til hende og for hun ved hvad der er sket er Lucy på shadow scholle en skole for overnatuler børn.
Her vil Lucy se verden på en helt ny måde.
Da Lucy gik på bussen til skolen den dag havde hun kunne hun ikke gætte hvad der vil kommer. En kamp mod guder, en kamp mod venner og familier, en kamp mod begære og en kamp mod kærlighed.

9Likes
58Kommentarer
9962Visninger
AA

22. Hold da kæft

 

"Jeg er ikke Alexandrea" svaret Lucy uden at tænke sig om. Fyren ryste på hovedet dog uden at smiler. Han så hende lige ind øjne de samme øjne som han havde. "Det er du og jeg Ailk" 

Lucy tog et skridt tilbage, hun følte en kort glæde over selv at kunne styre sin krop igen men det føles forsvandt hurtigt igen da Ailk gik tætter på hende "Hvad, hvad vil du med mig"

Lucy forbande sin stemme for at ryste hvis der var en ting hun havde lærte så var det at man aldrig måtte hvis frygt. 

Han løfte hænderne op som om han stod over for et skræmt dyr " være ikke bange Alexandrea " 

"Hold op med at kald mig det og fortæller mig hvad sker der"

Lucy tog en dyb indånding for at beroliger sig selv, det hjalp ikke. 

"Jeg vil ikke gøre dig ondt"

han tøve et øjeblikke  men sagde så " Jeg vil aldrig gøre dig ondt"

Lucy blev overrasker over ærlighed i hans ansigtet. Lucy så ham lige ind i øjne og husk hvordan hun havde miste sin fri vilje "Hvad er du"

Det så ud til at overrasker ham, det overraske faktiske også Lucy.

"Jeg er som dig jeg er mere"

Lucy kunne ikke lade være med at rulle med øjne. Hun vifte med hånde som for at slå orden væk "Det har du sagt men hvad er mere"

Det så ud til at slå ham helet ud.  Hans øjne som ud så meget til Lucy blev store "Du ved det ikke" han kørt sin hænder i gemmen sit hår og begyndte at gå frem og tilbage. 

Lucy følet noget hun havde trygge ned siden hun kom til shadow school usikkerhede, frygt for ikke være god nok, ønske om at være perfekt. Lucy havde kæmpet så hårdt for ikke at føle at hun havde skuffe ham men at se Ailk gå frem og tilbage som om alt hvad han havde regnet med hun kun hjælp ham men så ikke kunne. 

"Ville du stoppe det der"

udbrød Lucy efter noget tid Ailk stoppe medet i et skidt og så over på hende "Du har ret vi har ikke meget tid de kommer snart jeg kan ikke holde skjoldet oppe meget længer"  

Han gik hen til Lucy og tog hendes hænder i hans, hun var overraske til at stopper ham eller taget et skidte tilbage. 

"Jeg har ikke meget tid de ved ikke at jeg ved at du er i live og de ved ikke at du er mere, høre jeg ved at du ikke forstå hvad der sker her men du er nød til at lytte, de vil find dig og når de gøre skal du lave som om du er som alle andre du og hvis du kan begynde nu du må ikke hvis at du er stærke end alle andre, kun hvis dem du stoler på det" 

Lucy stirre på ham og vidst at han talte sandt hun vidst ikke hvor fra man noget sagde hende at hvis hun ikke lytte til ham; ville der kommer store problemer for hende. 

"Hvad sker der" 

"Guden har velsinget dig du er mere" 

Han gik hen til hende og lag sin hænder på hendes hovede "Hvad laver du"

Lucy prøve at rykke sig ud af hans greb men han holdet godt faste 

"Jeg er ked af det"

Lucy følte intet, hun kunne ikke mærke jorden uden hendes føder, hun kunne ikke føler Ailks hænder. Lucy følte intet.

Det var rart tænkt Lucy ikke at kunne føle noget ikke at kunne tænke, det var som at sove men ikke helt, Lucy gav efter. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...