Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8797Visninger
AA

2. Kapitel 2: Romantic surprise spoiled!

Jeg drejede nøglen om og åbnede døren. Efter en lang dag var det skønt, bare at være hjemme. Jeg tog mine sorte ballerinaer af og satte dem, ved siden af Harrys brune støvler. Min cowboyjakke, hang jeg på en knage, over en masse andre jakker, Harry og jeg havde hamstret os. Lejligheden var mørk. Kun lyst op af tusindvis af hvide, brede stearinlys. På spisebordet lå der en rød dug og en flaske rødvin stod prægtig. Tallerknerne var anrettet, med lasagne og salat. To høje vinglas, stod halvt fyldt op, med duftene rødvin. 2 varme hænder holdt mig for øjnene, så jeg fik et chok. "Gæt hvem!" Harrys stemme var omsorgsfuld og blød. Jeg vendte mig om i en hurtig bevægelse. "Men, jeg troede at Louis, Niall og Liam kom snart, jeg...." Harry stoppede min snak, med sine bløde læber. "Jeg skulle bare være sikker på, at du kom hjem." Han lagde sine hænder på mine hofter og jeg lagde mine om hans nakke. "Du har lavet mad?!" Jeg kiggede over mod den varme, velduftende mad. Harry nikkede og kyssede mig på halsen. "Er du sulten?" Han kiggede mig i øjnene. "Ja, jeg har ikke fået andet end, en müslibar og et æble." Vi satte os ved bordet og begyndte, at spise. Vi grinede og snakkede om alt mellem himmel og jord. Harry var den, jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. "Harry, jeg skal fortælle dig noget." Han kiggede undrende på mig. "Hende du var mig utro med, hvad var hendes navn?" Det var ikke min mening og grave i fortiden. Og Harry havde også allerede fortalt mig alt. "Hun hed Rosie... Rosie Jones, tror jeg." Så var det hende! Jeg skulle gå de næste år og kigge lige på den pige, min forlovede var mig utro med. "Jeg mødte hende idag." Harry lænede sig frem. "Hun læser medicin på niveauet under mig." Jeg tog jeg bid af en faktisk ret delikate lasagne, Harry havde kokkereret. "Jeg har ikke snakket med hende, siden dengang." Forsikrede Harry mig om. "Det sagde hun også. Men hun bad om vores adresse, så hun kunne se dig igen." Harry fik store øjne. "Du gav hende den ikke vel?" Jeg rystede på hovedet og Harry åndede lettet op. "Jeg er bange for, at hun opsøger mig igen." Idet Harry havde sagt disse ord, ringede vores dørklokke hårdt. Jeg rejste mig og gik nervøst ud, for at åbne døren. Jeg drejede låsen om og åbnede vores sorte dør. Jeg fik mig noget af en overraskelse. Rosie? "Hej, jeg tog en blomst med. Det er et virkelig fint kvarter i bor i." Jeg tog mig selv i, at stå måbende. "Jessica, hvem er det?" Rosie trådte ind og smed, som en selvfølge sine sko og gav mig sin slidte læderjakke. Uden jeg havde set det. Stod Harry nu i gangen og fik, med store øjne. Øje på Rosie. Hun så ham og trak ham ind i et kram. "Lang tid siden." Harry kiggede hjælpeløst på mig. "Hvordan fandt du vores adresse?" Hun ignorerede mit spørgsmål og gik ind i vores stue. "Wow, brandfare!" Udbrød hun, der hun så alle Harrys stearinlys. "Hvad laver du her?" Mit spørgsmål, blev igen ignoreret. Jeg forstod faktisk ikke, hvorfor hun læste medicin. Hun virkede dummere end en dør. "Rosie, hvad laver du her?" Harry gik væk fra hende og over til mig. "Jeg tænkte bare, at jeg ville sige hej." Det var nok den dårligste undskyldning jeg længe havde hørt. "Hvor har du vores adresse fra?"

Harry var afvisende overfor hende. "Jeg slog den op på Google." Jeg ville have den pige til, at gå og det skulle være nu. "Rosie, du bliver nødt til, at gå!" Denne gang ignorerede hun også Harry. Hun blev ved, med at snakke om. Hvor glad hun var for, at se Harry igen. Det så ikke ud til, at nogle af os hørte efter. Tilsidst trak Harry hende ud i gangen gav hende, sin jakke og sko. Åbnede døren og pegede ud mod opgangen. "Du skal gå!!" Hun så sig målløs omkring. Men efter 10 sekunder, gik hun ud af døren, som Harry smækkede lige efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...