Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8799Visninger
AA

17. Kapitel 17: A long day!

To glade børnegrin, kom mig for ører, da jeg kom tilbage i det store rum. Simon og Ofelia, løb ubekymrede rundt, på det der skulle være vores dansegulv. Harry snakkede med Max. Hvornår var han kommet? "Max, Hej!" Han vendte sig om og jeg gav ham et kort kram. "Hvordan kunne du holde sådan noget hemmeligt for mig, Liam?" Sophia løb hidsigt ind i salen, med Liam gående efter sig. Vores blikke mødtes og Liam nikkede svagt til mig. Så hun var gravid igen! Hvorfor blev alle omkring mig, gravide? Vi manglede bare El og Adelyn! Så var alle gravide. Og hvorfor bliver alle uvenner lige før Harrys og mit bryllup? Et højt lyd af glas, der blev smadret, brudte min tænkning. Alle blev stille. Ofelia kiggede forskrækket på mig. 5 smadrede champagne flasker og en ikke så hvid mere dug, lå spredt på gulvet. "Undskyld!" Mumlede Simon. Eleanor løb ud af rummet, sammen med Zayn. Jeg løb over til børnene, for at få dem væk fra glasset. "Det er okay, kom i noget til?" De rystede begge på hovedet og jeg åndede lettet op. Eleanor, kom tilbage med avispapir og en sort sæk. Zayn havde en kost og et viskestykke. De fik hurtigt, fejet rodet væk. "Vi skal også afsted, unger kommer i?" Solen var på vej ned udenfor. En lang og intens arbejdsdag, var snart slut. En dag mindre, til Harry blev min for altid. "Jessica, vi kører nu!" Adelyn gav mig hurtigt et kram og tog derefter Ofelia i hånden. Jeg vinkede til dem, indtil de forlod rummet. Det var egentlig en underlig tanke. Om 3 dage, var jeg gift. Gift, med den som betød allermest, for mig i hele verden. Harry. Om 3 dage, kunne jeg kalde mig selv, Jessica Styles. Det lød godt, det navn. Jessica Styles. Harry og Jessica Styles. "Jess, kan jeg køre med jer?" Sophia havde sin jakke på armen og Liam stod trist og så til. "Ehm... Hvorfor?" Harry havde set Liam's triste mine og var gået over til ham. "Lang historie. Org! Før jeg glemmer det, må jeg sove hos dig?" Hun havde hånden på maven, på en underlig måde. Det plejede hun aldrig, at gøre. "Jeg snakker lige med Harry om det!" Hun nikkede, jeg gik imod Harry, som gik imod mig. "Jessica, Liam spørger om han kan sove hos os!" Jeg kunne se på Harry, at han allerede havde sagt ja til Liam. "Sophia har spurgt om det samme." Harry tog sig forvirret til hovedet. "Okay, Ehm. Du sover hos Sophia, så sover Liam hos os." Jeg rystede på hovedet. "De er nød til at finde ud af det!" Harry nikkede enigt. "Så, vi skal sige de er nødt til at være sammen?" Vi blev enige og jeg gik tilbage til Sophia. "Kan jeg sove hos dig?" Hun lød desperat. "Soph! Du er nødt til at finde ud af det, med ham!" Hun kiggede ned i gulvet og derefter op på mig igen. "Jessica, jeg er gravid!" En tårer falder ned af hendes kind. "Det er fantastisk Sophia, hvorfor græder du?" Jeg trak hende ind i et stort kram. "Du forstår det ikke. Jeg vil ikke have et barn." Jeg kiggede uforstående på hende. "Jess, jeg vil ikke miste endu et barn." Selvfølgelig var hun bange. Hun havde mistet et barn før. Men det at få et barn, er en stor mulighed. Sophia og Liam, er de mest ansvarsfulde mennesker, jeg har mødt. De kan godt klare et barn. "Sophia, kig på mig!" Hun satte sig på den nærmeste stol og kiggede mig i øjnene. "Du er klar!" Eleanor kom gående over mod os og satte sig på en stol ved siden af mig. "Du kan godt det her Soph." Sophia kigger på Eleanor. Hun nikkede og strøg Sophia på ryggen. "Sophia?" Liam kom gående og Soph kiggede lettet på ham. Man kunne på lang afstand, se at de to elskede hinanden, højere end noget andet. De hører sammen. "Skal vi tage hjem og snakke om det?" Hun nikkede og rejste sig. Sophia, Eleanor og jeg, gav hinanden et stort gruppekram. Derefter tog hun Liam i hånden. "Vi ses, tak for hjælpen!" Liam og jeg krammede hurtigt og så forsvandt de hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...