Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8804Visninger
AA

13. Kapitel 13: Work things out.

"Ring nu op!" Harry sad foran sin telefon og jeg prøvede, at presse ham til og ringe Rosie op. Det kan godt være, at Rosie og jeg hader hinanden, som pesten. Men Harry skal stadig have et barn, med hende. Et barn skal kende sin far og Harry skal kende sit barn. "Hvad skal jeg sige til hende?" Jeg tog hans telefon og fandt Rosie`s nummer. "Sig du gerne vil samarbejde og have et forhold til dit barn!" Han nikkede og trykkede endelig ring op. "Hej, det er Harry." Stille, så jeg til, uden at forstyrre Harrys samtale. "Ehm...jeg har tænkt over det, og jeg vil prøve og samarbejde, med dig. Jeg vil gerne have et forhold til mit barn." Jeg kunne ikke afholde mig fra, at smile over hele femøren. "Er det en dreng?" Harry smilede til mig, over kønnet på sin kommende søn. "Er det ikke lidt for tidligt, at diskutere navn til ham?" Harry sukkede lydløst, så Rosie ikke kunne høre ham. "Hvor mange navneforslag skal jeg så finde?" irriteret kiggede Harry på mig, hvilket jeg godt kunne forstå, Rosie var trods alt, det mest belastende menneske på jorden. "Hvornår er skanningen?" Han vendte øjne til mig og jeg grinede stille. "Bare skriv det til mig." Det var åbenlyst han ikke orkede, at snakke med Rosie mere. "Fint, vi ses!" Han lagde på og vendte overdrevent øjne. "Hvorfor tvinger du mig til det her?" Fnisende tog jeg Harrys hånd og flettede mine fingre ind i hans. "Fordi jeg elsker dig, og jeg vil det bedste for dig." Han smilede og kyssede mig kærligt. Harrys telefon ringede igen. Han himlede øjne og trykkede på den grønne knap. "Ja, hej igen Rosie." Jeg rejste mig og gik ud i køkkenet, for at begynde på maden. "Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men vi er enige!" Hørte jeg Harry sige. Det var godt, han endelig kunne nå til enighed med Rosie.

"Den lille kopi af Harry løber glad ind i stuen. "Jessica, se hvad jeg har fået af far." Han holder stolt, en lille sort Audi op for mig. "Hvor er den flot." Den lille Harry junior sætter sig fnisende, på mit skød. Og kører den lille detaljerede bil frem og tilbage, på mit lår. Døren går op og Harry kommer susende ind i stuen. "Mor kommer om lidt junior, giv mig bilen, så lægger jeg den ind på dit værelse." Harry tager ud efter den lille sorte bil, men han holder den ind til sig og gemmer sit hoved i mit glatte lyse hår. Det ringer på døren, men ingen behøver og åbne, for Rosie har allerede flået døren op og står nu, ved siden af Harry. Hun stirrer vredt på sin søn, men endu vredere på mig. "jeg får ham lige i tøjet." Harry tager fat i den lille dreng, men han har sine arme om min hals. "Junior, slip Jessica!" Siger Harry vredt, tager hårdt fat i hans arme og vrister dem fra hinanden. Rosie tager fat i den lille og trækker ham, med ud af døren. "Vi ses senere junior." Harry sender ham et luft kys og lukker atter hoveddøren...."

"Jessica?...JESSICA?.....JESSICA?!!! Kan du høre mig?" Harrys hånd flagrede konstant forbi mine øjne. Jeg blinkede et sekund og lettede mig over, at det bare havde været, en simpel dagdrøm. "Ehm... Undskyld." Jeg vendte tilbage til madlavningen, som var gået en smule i stå. "Vi er blevet enige om hans navn." Harry stod stolt og kiggede på mig. "Virkelig, hvad er det?" han fortalte mig navnet, hvis Rosie havde fundet på det, så overraskede det mig meget. Det var et ret flot navn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...