Hawthorne | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Stella Hawthorne er hende pigen du ser sidde alene bagerst i kantinen, med blyanten og et koncentreret blik rettet mod sin tegneblog. Flytningen ned til hendes bedstemor i Rainham har betydet, at hun nu er begyndt i High School for første gang i sit liv. Alle elever er så ens i tøjstilen, personligheden og når det gælder opmærksomhed, men sådan er Stella bare ikke – og det falder en dreng hurtigt for.

123Likes
111Kommentarer
65155Visninger
AA

6. IV


"Stella Hawthorne, nu hvor jeg har betalt din mad, kan du da ikke være bekendt, ikke at spise sammen med mig." beklagede Justin sig, da jeg fortalte ham, at jeg ville finde min bedstemor og sidde hos hende. Hun havde jo faktisk og bestilt mad til mig, og nu har jeg altså fået det betalt af en anden. "Justin, her er jo ingen pladser alligevel." prøvede jeg, men det fik ham til at grine stort. "Troede du virkelig vi skulle spise herinde?" han ryster grinede på bordet, "herinde sidder de ældre, os unge befinder os på plænen bag træerne. Man ka' godt mærke, det er første gang du er til Rainham byfest." 

"Plænen?" spurgte jeg forvirret, og det fik ham bare til at ryste grinede på hovedet igen, før han tog endnu engang tog fat omkring min arm og trak mig med. Forenden af pladsen, bag radiobilerne, stod der høje flotte, mørke egetræer. Justin tog mig med hen til en lille fin åbning, som man nok ikke ville havde lagt mærke til, var der. 

Og som han havde sagt, var det her de unge befandt sig. Selvom jeg synes der var mange inde på pladsen, var der altså næsten dobbelt så mange her. Folk sad i små grupper rundt på hele lysegrønne plænen, der var fyldt med alverdens alkohol; og det gjorde mig endnu engang utryg. Jeg drak ikke, og skal aldrig nogensinde drikke alkohol. 

"Justin je-" "Ryan og Chaz sidder herovre." mens han stadig havde omkring min arm, trak han mig med hen til en gruppe, der ikke kun bestod af Ryan og Chaz, men også tre andre... piger.

"Hey." smiler Justin og slipper min arm, som hurtigt bliver kold omkring, der han har holdt. Alle rykker deres blik, og selvom det var Justin der havde sagt noget, kiggede de på mig. Igen fik jeg elevatorblikke. 

"Hvem er hun?" lød det fra en blondine, som stort set lignede alle andre piger her i byen, med de korte toppe, stramme shorts, blonde hår og de fem lag makeup i hovedet, "er det ikke hende den nye pige der?" 
Jeg bider mig i kinden og kigger ned på mine brune støvler. "Det er Stella Hawthorne." præsentere Justin mig, "en af de eneste brunetter i byen." 
"Så der vel fem på skolen; "Josephine, Emily, Lena, Melissa også hende der." lyder det fra en anden blondine, som havde dækket sin overkrop til med en slags BH fuld af nitter, og med lidt for meget push-up. "Lena farvede sit hår, det tæller ikke." lyder det fra en anden blondine. Nitter-bh-push-up-pigen muggede for sig selv, "fire så. Hvem ved om hende der, ikke også bare har farvet det?" hendes blik fløj op på mig. 
"Øhm." jeg blinkede et par gange, "nej det.. det er mit.. rigtige hår?" svarer jeg dumt og bider mig i læben. Nitter-bh-push-up-pigen nikkede og gav mig snobbet et elevatorblik, "det ligner ellers bare du har udgroninger."

"Kom nu venner, vær lidt høflige." sukkede Justin og sendte mig et undskyldende blik, "præsenter nu jer selv." 
På skift fortalte pigerne kort deres navne. Nitter-bh-push-up-pigen hed Maggie, hende den første der spurgte hvem jeg var hed Nelly, hende den anden blondine der svarede Maggie igen hed Chanel. 

De tre piger, Maggie, Nelly og Chanel lignede hinanden ret meget. Alle blondiner, alle store optegnede øjenbryn, alle fuldstendig styr på deres makeup og de har intet imod at vise noget hud, det forklarer deres korte, stramme tøj. Jeg ville slet ikke kunne få mig selv til at bare gå ud i sådan en bh Maggie havde på, eller den korte croptop Nelly havde på og bestemt ikke den nedringede lårkorte, blonde røde kjole Chanel havde beklædt sig i. 

"Skal hun sidde her?" lød det fra Nelly, hvorefter hun drak af din dåse et-eller-andet-der-sikkert-er-alkohol. Inden Justin nåede at åbne munden og svare, afbrød Maggie ham, "Justin, du kan ikke bare proppe en ny tøs ind i vores crew pludselig." og det gav et stort hårdt slag i maven. "Maggie." lød det lavmælt fra Ryan, der sendte hende et irriteret blik. Hun rullede derefter med øjnene, "det mente jeg selvfølgelig ikke."

"Sæt dig ned, Stella." smilede Ryan og rykkede sig, som var det meningen han ville have jeg skulle sætte mig der. "Øh, nej, ellers tak.. Ryan." smilede jeg kort tilbage, og kiggede derefter på Justin, som så mere end forvirret ud, "det er vidst bedst, hvis jeg går nu." 

"Ej! Stella Hawthorne, nej, hvorfor?" begynder han, men uden han nåede at sige mere, havde jeg egentlig bare vendt mig rundt og gået min vej. Jeg vidste, at jeg ikke følte mig velkommen i deres lille gruppe og de fleste nok ville blive glade for, at jeg gik - så de fik deres vilje. 

 


Næste dag vågnede jeg op af solens stråler, der skinnede mig lige ind i fjæset. Allerede der følte jeg tvangen til at komme udenfor. Bedste var kommet lidt senere hjem end jeg igår, og hun var meget nysgerrig over, hvem det var, jeg stod i kø inde i teltet. Jeg forklarede hende bare kort, at det bare var en fra skolen og mere var der ikke i det. På grund af dét, så var det helt okay, at mad-billetten til mig, bedste havde betalt, gik til spilde. Hun var meget stolt over, jeg var begyndt at blive social - og det snakkede hun om, lige indtil jeg hjalp hende ind i seng. 

Idag følte jeg mig utrolig morgenfrisk, men det var også klart, for den store viser på mit vækkeuret der stod på det hvide natbord, stod på elleve. Jeg havde endelig fået udsovet, og det kunne jeg mærke. 

Jeg sprang ud af sengen, og ud på badeværeslet, hvor jeg tog mig et varmt langt bad. Derefter redte jeg hurtigt mit hår og påførte mig en hvid og sort-ternet buksedragt. Jeg snuppede så mine briller på, for her var ingen der kunne se mig, udover bedste.
Bedste befandt sig selvfølgelig ude i køkkenet, hvilket jeg vidste. Nybagte boller stod i en kurv på bordet, som hun havde dækket op til mig. "Godmorgen Stella." hun tog sine læsebriller af og kiggede hen på mig med et smil, "sovet godt? Du har ihvertfald sovet længe." 

"Har endelig fået udsovet." sukkede jeg lettet, og tog en af de lune boller. "Nogle planer for idag?" spurgte hun nysgerrigt. Jeg trak på skulderne, "gå en tur i det fine vejr, ellers intet. Hvad med dig?" 

"Jeg havde tænkt mig at smutte hjem til Theo i aften. Han griller, inden vi tager om til byfest." hun smiler for sig selv, "er det oka-" 
"Selvfølgelig er det okay, bedste." griner jeg, da jeg vidste det var hendes spørgsmål, "jeg bliver hjemme og passer herhjemme, og passer huset." "Stella, kære, du kunne jo også tage om din byfesten igen?" prøver hun, men jeg ryster hurtigt på hovedet. "Nej tak; en gang er nok for mig." 

Efter en dejlig morgenmad, smuttede jeg ud i gangen, for at tage mine sko på. Jeg havde tænkt mig at gå en tur her i Rainham, for at se nærmere til byen. Da bedste og jeg gik om til byfesten igår, fik jeg øje på en lille fascinerede sti, der førrede ind mod en skov, som jeg gerne ville udforske. Bedste sagde at skoven var meget smuk, men stor, så jeg skulle tage min mobil med, hvis jeg farrede vild. 

Vejret udenfor var præcis, som jeg havde forstillet mig; dejlig lunt og tilpas. Der var endda ikke en vind der rørte sig, så det var bare perfekt. Himlen var næsten tom for skyer, og det var bare som det skulle være. 

Jeg travlede ned ad bedstes gade, og kiggede kort ind i vinduerne til bageren, for at se om den havde åben - den det havde den ikke, så jeg travlede videre uden den jordbær smoothie, jeg ellers havde i tankerne, om at købe. Det, jeg godt kunne lide ved Rainham, var, at der var så stille. Ja, godt nok var der meget støj igår på grund af byfesten, og det bliver der nok også i aften igen, men her om dagen var det rart. Næsten ingen mennesker at se, for de beholdt sig sikkert på eget grund. Det var rart, jeg følte mig alene og denne gang var det en rar følelse. 

Jeg kunne mærke spændingen stige inden i mig, da jeg fik øje på den lille sti, der førrede ind mod skoven. Jeg ved ikke hvad der var med mig og skove, men jeg bliver bare altid fascineret af træerne forskellighed, fuglenes syngen og bladenes forskellige farver. Der ligger en hel bunke tegninger af træer hjemme i Baxley. 

Da jeg kom nærmere på skovåbningen, gav min mobil pludselig en lyd fra sig, som jeg aldrig nogensinde troede jeg skulle høre. Hvis jeg ikke tog megen fejl, så var det den lyd der skulle komme, når en besked tikkede ind. Forvirret stoppede jeg op, og begyndte at rodede i min højre lomme i læderjakken, for at finde min mobil op. Utroligt nok, stod der på skærmen at to beskeder var tikket ind.

From: Unknown
Hey Stella Hawthorne.
Undskylder for Maggies vegne, det var sgu ikke cool.
- btw, det er Justin.

From: Unknown
Hey, jeg håber ikke det tog hårdt på dig igår. 
Er du ok ? 


Jeg var yderst skræmt over, hvordan i alverden han har bærret sig ad med, at få fat i mit nummer. Den første besked havde han sendt igår klokken kvart over ti, og den anden var lige tikket ind. Jeg blinkede et par gange, og blev ved med at læse beskederne igennem. I høflighed var jeg jo tvunget til at svare ham, da han venligt havde spurgt, om jeg var okay over Maggies opførsel igår. 

From: Me
Hej. Jeg er ok, tak


Efter at havde skrevet mange forskellige sætninger, var det altså det svar, der blev sendt. Underligt nok, havde jeg det sådan, at jeg bare ikke kunne svare hvad som helst til ham. Det var mærkeligt, og jeg kunne ikke forklare det. Efter jeg havde sendt beskeden til ham, gemte jeg ham i min kontaktbog, der kun bestod af min mors, fars og bedstes nummer - det forklarer jo en del. 

From: Justin
Cool. Kommer du til byfest igen, i aften? :) 


Jeg bed mig en smule i læben over hans spørgsmål. Det undrede mig lidt, hvorfor han havde spurgt. Måske var det bare for at, igen, være venlig, måske var det bare en joke eller måske - hvilket jeg ikke tror på - var det fordi, at han faktisk gerne ville have mig med. Drengen var forvirrende; så pludselig bønfalder han mig om, at spise med ham - men oppe på skolen her den seneste tid, udover matematik-timerne - kigger han dumt på mig, hvis vi får øjenkontakt. 

From: Me
Nej.


Efter at havde klikket send, lagde jeg min mobil i lommen og trådte ind i den lyse, smukke skov. Jeg havde ikke lyst til at skrive mere med ham, for han var alt for forvirrende, og det var ubehageligt.

 


VIGTIGT:
Hej alle dejlige læsere. Det skal siges at jeg her på onsdag tager til Kroatien i ti dage, så indtil d. 18 juli bliver Hawthorne ikke opdateret. I skal så nok få et nyt kapitel, så snart jeg er hjemme igen :-) 
Og tudsind tudsind tak for I læser med! Lige nu har Hawthorne 60 favoritlister, hvilket jo er helt vildt! Tusind tak!! Og bestemt tak til dem der smider et like :)
Håber I nyder jeres sommerferie! Kærlig hilsen Laura. <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...