Sommerferien

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
Denne historie er bygget på Disney serien Violetta.

0Likes
0Kommentarer
425Visninger
AA

1. Dagen efter sidste show

Jeg vågner op med solen i øjne som altid. Jeg er glad vi har overstået alle 5 koncerter og nu er jeg klar til sommerferien. Jeg finder min dagbog frem og skriver: 

Vi fik sunget for publikum for sidste gang i dette skoleår. Igår var jeg så træt at jeg faktisk ikke havde mere energi til og skrive i dagbog. Vi fik fyrret den af og til aller sidst kiggede Leon mig dybt i øjnene og lænede sig stille ind mod mig og han læber rørte blidt mine læber. Mig og Leon er endelig tilbage. Jeg tror aldrig jeg har følt mig så positiv og glad før i mit liv.

Jeg går med listene skridt hen mod døren op til min mors gamle værelse. "Hej Skat," siger en dyb stemme. Det var min glade far som havde været lige som træt som mig."Hej Far, Jeg er på vej op til mit tøj på mors gamle værelse" Sagde jeg med min lidt morgentrætte stemme. "Ja der er morgen med og 5" sagde han og gik stille ned af trappen. Jeg nikkede og åbnede døren og gik ind. Jeg fik en endnu gladere fornemmelse. Jeg tændte min musik og dansede lidt rundt. Olga kaldte:"Violettaaa der er morgenmad". "Jeg kommer" råbte jeg tilbage.  

Da vi sad og spiste morgenmad ringede det på døren. "Jeg åbner" råber jeg gennem hele huset selv om alle i huset sad nede i stuen og spiste. Jeg åbnede og så Leon stå der ude. "Leon, Hej" Sagde jeg overrasket. "Hej Violetta, forstyre jeg?" Sagde han med det sødeste smil på læben."Nej da du forstyre aldrig", sagde jeg. Jeg tog ham i hånden og trak ham med ind i stuen. "Hej Leon" Sagde de andre. Leon nikkede og smilte. "Vil du have noget og spise eller drikker eller begge dele?" Spurgte Olga om. "Jeg kunne godt bruge et glas juice, men jeg vil ikke være til besvær" svarede han. Olga nikkede og sagde:" så smut dog oven på med jer". Vi gik op på mit værelse og sang en af de gamle sang vi havde skrevet sammen og kærlighed mellem os to. Han kyssede mig blidt på kinden og spurgte: "Vil du med i parken senere så skal jeg nok smutte nu?"."Ja selvfølgelig vil jeg med ud i parken". Jeg krammede ham og han gik ud af døren. 

Det bankede på døren og jeg åbnede. Jeg tog min jakke og gik med Leon ned i parken. Han havde taget en kurv med sig og det så ud som om det var en picnic kurv. Han tog mig i hånden og vi gik et sted hen jeg aldrig havde været før. Han lagde et tæppe ud på græsset der ikke var blevet klippet i langtid. Vi satte os på tæppet og han tog en kage frem. " Har du selv lavet den" spurgte jeg nysgerrige. "Ja Hjemmelavet fra bund til top" Sagde han glad. Halvdelen af kagen var min yndlingsfarve altså lilla og den anden halvdel var blå fordi det var Leons der bagte den. Jeg ved faktisk ikke hvorfor den er blå.

"Tak for du er her for mig" Sagde jeg og lagde mit hoved på hans skulder og kiggede ud over vandet hvor et stort flot skib var forbi. Han kiggede ned på mig jeg kiggede op på ham han tog min hånd og sagde:" Jeg vil altid være der for dig". Jeg krammede ham lidt efter hev hans sig langsomt ud ad krammet men lænede sig igen ind mod mig. Han ramte blidt mine læber. Jeg prøvede langsomt og hive mig ud men han tog mig ind igen. Da vi havde spist lidt lækkert kage sad vi og snakkede om alt det Diego havde gjord imod mig. Mine øjne blev våde og pludselig trillede en lille tåre. det var som om jeg havde spildt et helt år af mit liv det var og svært at forstå han havde løget for mig i et helt år og sagde han elskede mig. han tog mig ind til ham og sagde: "Diego har hjertet på rette vej men var bare dum og lod sig selv gøre det til nar". Lidt efter pakkede sammen og gik hjem til mig.

Jeg åbnede døren. Der stod et kæmpe billed med et flot hus med pool. Min far kom ud bag fra billedet og spurgte og det var en god tur. "Ja far det var en rigtig god tur" kom det fra mig med en irriteret stemme fordi han behandler mig som en på 10 år. "Som i ser her er der et hus, og jeg ville spørge om i to ville bo der. Jeg tror nemlig i er gamle nok til og bo der. i er jo 18 år begge to". Leon smiler grinende ned til mig og siger: " skal vi?". "Ja da" Sagde jeg rigtig glad. "I kan flytte ind fra imorgen af" Sagde min far som om han havde prøvet det mange gange før. Det havde han sådan set også". "Så tror jeg at jeg vil gå hjem og pakke ned" sagde Leon smilende. Jeg nikkede og gik med han til døren. Han kyssede mig på kinden og sagde farvel med et stort smil.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...