Virkelighedsstumper.

Stumperne af en drøm, du havde sidste år, den vej du gik, for at fare vild og en kærlighed du havde, men ikke har mere.

21Likes
6Kommentarer
695Visninger

2. -

Jeg bliver høj på ideen om, at der kunne findes en virkelighed derude et sted, hvor du blev forelsket i mig og vi skrev poesi ned ad ryggen på natten. Hvor du i dine hvide T-shirts, ville rykke din mund, så tæt på min, at jeg ville mærke hver et vejr du trak. Vi ville løbe og ende nøgne i havet sammen og jeg ville slet ikke være bevidst om, hvordan linjerne i din krop, er meget mere lige end linjerne i min, fordi jeg ville have alt for travlt med at følge dem. Du ville kunne sige at du elsker mig i blikke og du ville sno vores fingre sammen ligesom mælkebøttestilke. Og vi ville tage hjem, ligge os under dynen og lytte til The Smiths og tænke at vi godt kunne dø nu, hvis vi virkelig skulle. Det er ikke alle der dør, som noget særligt, men det ville være nok for mig, hvis bare jeg fik dig. Det gør jeg ikke. Jeg tror ikke engang du ved, at jeg eksisterer, du aner i hvert fald ikke hvordan jeg eksisterer, du aner ingenting om Woody Allen og Bowie og kjoler, hvor der mangler en knap for neden og kjoler, hvor der ikke mangler en eneste knap. Jeg har fortalt dig det, men jeg tror ikke du ved det, for du har alt for travlt med at være forelsket i verdenen, til at blive forelsket i mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...