Heaven can wait

Konkurrence bidrag til fanfiction konkurrencen med fandommen Supernatural / Dødsanfald dukker op i mængdevis, og lægerne påstår at det bare er en slem virus – men det ved både Sam og Dean jo at det ikke er. Da de begynder at kigge nærmere på det, begynder kærligheden for en gangs skyld at dukke op i Deans liv, men da Sam bliver smittet af 'virussen', har Dean ikke tid til at gå rundt og lege Romeo og Julie hele tiden, da han vil gøre alt for at redde sin bror.

11Likes
19Kommentarer
889Visninger

2. 2


Jeg sad oppe stort set hele natten, og kørte en længere samtale med Elisa som læste til læge på næstsidste år. Selvom jeg kun havde kendt hende i et par timer føltes det som flere år, da jeg kunne relatere til så mange af hendes situationer. Hun havde også en bror, som af og til også selv syntes skulle køre sit eget show. Hun lagde sit telefon nr. på min telefon, men jeg vidste ikke om det var noget jeg havde tænkt mig at udnytte. Jeg havde mange grimme oplevelser med kvinder, og det var ikke noget jeg havde lyst til at indblande en fornuftig kvinde som hende i.

”Sammy.” sagde jeg, lige efter jeg var trådt ind af døren med en plasticpose i hånden med morgenmad til os begge.

”Shhh!” tyssede han af mig med det samme og skruede op for tv’et. 

”…Der er endnu ikke tegn på at sygdommen har spredt sig udover Kansas City, men vi råder alle beboere til at blive inde de næste par dage indtil vi har fået yderligere svar fra læger, som er kommet frem til at det måske kan være en kraftig virus.”

Jeg satte mig hurtigt over ved siden af Sam, som sad på sovesofaen med en kop kaffe i hånden. Jeg rynkede brynene, for det lød yderst mærkværdigt at menneskerne blev frarådet at forlade deres hjem grundet virus.

”Der er allerede 7 der er gået bort i Kansas, og 19 mere er blevet smittet og ligger for døden.”

”På grund af virus?” 

”Noget siger mig at det ikke er en virus.”

”Hvad skulle det ellers være? Jeg har aldrig før hørt om, at noget overnaturligt grundet sygdom lige på nær Shtriga’er.”

”Det er ikke sygdommen der er dødsårsagen. Først bliver de voldsomt syge med influenza, men derefter begynder de at kradse deres egen hjerne ud.”

Det lød voldsomt, mere end noget jeg ellers normalt havde hørt om. At kradse sin egen hjerne ud, lød utrolig smertefuldt. Hvis det virkelig var noget overnaturligt, skulle vi gøre noget ved det omgående, inden flere begyndte at danse med døden.

”Hvad gør vi så? Tager til Kansas City?”

”Det bliver vi jo næsten nødt til.” sagde Sam, og rynkede på næsen.

”Øh, okay. Pak dine ting, så kører vi med det samme.”

***

”Havde du det sjovt i nat? Jeg syntes ikke at jeg hørte dig komme hjem.”

”Tjoh, du ved. Jeg fik mig et par øl og snakkede med en pige.”

”Og din definition af snakke, er?”

”Vi snakkede bare.”

”Wow.”

Det var typisk Sam, at gå ud fra at enhver pige jeg fandt bare skulle med hjem under dynen. Men han havde på en måde ret, for jeg kunne jo lide at have det sjovt engang imellem, og da især med det modsatte køn. Men det var noget andet med Elisa, og allerede efter kun en nat følte jeg at vi kunne snakke om enhver ting, uden nødvendigvis at noget seksuelt skulle indblandes.

”Så, fortæl mig lige endnu engang hvor det er jeg er på vej hen?”

”Saint Luke’s Hospital, de har de seneste dødsanfald.”

”Så du siger, at nogen rent faktisk er døde på hospitalet?”

”Jeps. De fik nogen patienter ind med virkelig kraftig influenza, som endte med at kradse deres egne hjerner ud i hospitalssengen.”

”Årh mand, det lyder bare voldsomt.” sagde jeg imens jeg rynkede på næsen. Dette lød ikke lige hyppigt som enhver anden sag vi før havde haft, og da vi begge kunne ende med at blive smittet måtte vi være ekstra forsigtige. Ligesom da vi var børn, og jeg næsten havde mistet Sammy til en Shtriga – det var ikke noget jeg ville opleve igen. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv hvis det hele skete endnu engang. Mit job havde jo altid været at passe på ham, og det gjorde jeg. Jeg ville tage en kugle for ham, hvis det var den situation vi stod i, for jeg ville gøre alt for at han var okay.

”Ja, og der står ikke engang noget i fars journal.” 

”Så bliver det sgu lidt svært.”

”Nå, fortæl mig så om den pige du mødte i nat.”

Jeg rynkede brynene, og kiggede over på Sam som sad med et fjoget smil på læben.

”Det er bare en pige, Sammy.”

”En pige som ikke giver dig lyst til sex?”

Elisa var nok noget af det eneste jeg ikke havde lyst til at snakke om lige nu, men min bror var som altid super nysgerrig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, om det var hendes alder, den fornuft hun havde over sig eller noget helt andet, for ærlig talt virkede det vidste jeg det heller ikke selv.

”Det føltes bare ikke rigtig.” sagde jeg, og skruede op for REO Speedwagon’s ’back on the road again’ imens Sam stadig sad og morede sig med et fjoget smil på læben. Derefter lagde han sig op ad vinduet, og nød køreturen med musikken i blodet mod Kansas City. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...