Forglem mig ej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2015
  • Opdateret: 27 maj 2015
  • Status: Færdig
Jeg er den du ikke kan glemme, jeg er den du ikke må glemme, jeg er den du ikke vil glemme.

0Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

1. Det jeg husker, Mike


To grønne øjne ser på mig, og en desperat men smuk stemme taler til mig. Jeg kunne mærke at hun ruskede i mig men jeg kunne ikke bevæge mig. "Mike!, Mike hører du mig!? Åh jeg... jeg er så ked af det, det hele er min skyld", hines stemme knækede over og hun begyndte at hulke.

En tårer ramte min kind og jeg havde lyst til at trøste hine, men det føltes som om at var i en anden verden, selvom jeg godt viste at jeg lå på jorden, og at hun sad lige ved siden af mig. Hines hånd nussede min kind og hun hviskede mellem hulkene "jeg ved... ved ikke hvad... hvad jeg skal gøre".  Da brød hun sammen, og lå med armene om mig og ansigtet boret ned i mit bryst. Sådan lå hun og grad, mens det begynde at støvregne.

Det føltes som lang tid og pludselig setter hun sig op, og lækker hænderne på hver side af mit ansigt. "Mike!, lyt til mig Mike", hun rusker i mig igen. Hines stemme er bestemt og det lyder ikke som hun lige har grat. "Måske glemmer du det hele, li som de siger, men du må ikke glemme mig. Jeg har gjort noget forfærdeligt, og jeg hader mig selv for det, og du vil måske ikke huske mig men, du er alt jeg har tilbage...", hines stemme knækker over og hun er ved at grade igen.

Hun lukker sine øjne og tager en dyb indånding. "Kan du huske de små blå-lilla blomster som vokser på vores eng, Forglemmigejerne, du satte en i mit hår". Hun venner hoved og ser noget, der er for langt væk fra mig, og det er som om alting faller fra hinanden inde i hine, jeg kan se det.

Da hun taler igen er hines stemme panisk. "Mike.., Mike de kommer nu og jeg må gå, åh... jeg elsker dig Mike det må du ikke glemme, lover du mig det Mike, lov mig det!". Jeg fokuserer på hines ansigt, hun er ikke smuk men køn på sin eje måde, hines ansigt er aflangt, øjnene store, runde og grønne, munden lille og hines øjenbryn er let hevet så hun for et naturligt overasket udtryk. Næsten uden at jeg selv bemærker det nikker jeg og hun smiler, men der er tåre i hindes øjne. Så bøjer hun sig hænd over mig og kysser mig. Der gik det op for mig at jeg også elskede hine. Hun slap mig alt for tidlig, "farvel" hviskede hun til mig, rejste sig og begynde at løbe.

"MIKE?!" en ny dyb stemme råber mit navn, jeg kender den ikke... ikke enu. "Mike?!" en lys stemme som jeg heller ikke kender. Jeg ønsker kun at hører hines stemme, hine der kyssede mig´s stemme, forglemmigejs stemme. "Han er her" råber en tredje stemme. Løbene skridt... stilhed. "Aaah" udbryder Dyb stemme "djævle tøs", han kommer hen og knæler ved siden af mig.

Ander kommer hen til mig, nogen knæler andre bliver stråene. "Mike, kan du hører mig" det er Lys stemme der taler, jeg ser på hine men det var ikke forglemmigej. Verden er begyndt at svømme for mig, og jeg ville sige noget men det enest der kommer er et langt tyndt suk. "Djævle tøs" der er Dyb stemme der råber ud i skoven omkring os. "Jeg ved du lytter, du kommer til at brøde for det. Du slog ham næsten ihjel, høre du mig, det kommer du til at bøde for...".

Mere hører jeg ikke mer, for jeg begyndte at svømme ind i en dyb, lindrene søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...