ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
103884Visninger
AA

24. toogtyve

 

TOOGTYVE

Jeg stiller tasken fra mig på sengen med et højt bump. Sengen knirker svagt, og lagenet krøller rundt om tasken.

”Hvordan med dig og Harry?” Maya kigger på mig fra den anden side af sengen. ”I snakkede da lidt i bussen?” Maya smiler. Jeg smiler også.

”Vi er venner igen.” siger jeg, og smiler så meget, at jeg næsten ikke kan formulere sætningen.

Maya hviner og hopper op i sengen. Den knirker og lagnet bliver småbrunt af jordresterne under hendes sko.

”Jeg vidste det! Jeg vidste det! Jeg vidste det!” skriger hun mens hun danser rundt i sengen med armene over hovedet. Efter lidt tid overgiver jeg mig til hende, og hopper selv op i sengen. Maya tager mine hænder og svinger mig rundt. Jeg griner. Det føles godt. Maya syngende stemme, sengen der knirker, følelsen af at hoppe i sengen, den boblende fornemmelse i min mave, døren der åbner, Harry og Liam der kigger undrende på os.

”Hvad laver i?” Harry har et smørret smil om læberne og hans ene  øjenbryn er løftet.

Maya stopper med at hoppe i sengen på præcis samme tid som mig. Vi kigger kort på hinanden, så på Liam og Harry, og så vi bryder vi alle sammen ud i grin. Og det føles godt, at jeg kan grine igen sammen med dem. Og selvom det er mærkeligt, at Harry pludselig vil være venner med mig igen, har det aldrig føles mere rigtig, for han står der og smiler til mig, og det føles som om, jeg endelig er kommet hjem.

”Vi ville bare høre, om i ville med ud og spise og se byen?” Liam smiler og kigger på Harry, hvis blik er brændt fast på mig. ”Evt. tag på afterski bagefter.” tilføjer han.

”Men vi har jo ikke stået på ski i dag?” Maya kigger undrende på dem. ”Vi har bare siddet i en varm bus.”

”Og hvad så?” Harry blinker og går hen til min kuffert, som han kaster op på sengen ved siden af mig. ”Lad mig hjælpe dig med at finde noget lækkert tøj.”

Jeg sætter mig i sengen ved siden af ham, og kigger interesseret med i, hvad han finder til mig af tøj.

Ud af øjenkrogen kan jeg se, at Liam og Maya udveksler blikke.

”Ved i hvad,” Liam hoster. ”Jeg har det faktisk ikke så godt.” Han hoster igen.

”Heller ikke mig,” Maya hopper med på vognen. ”Måske burde i to bare tage af sted.”

Harry stopper med at rode i kufferten og kigger op på Liam. De holder øjenkontakt i lang tid. Så kigger han på mig.

”Liam har det ikke godt. Tag det her på og vær klar om en halv time.” Han rækker mig noget tøj, der ligger øverst i kufferten og forsvinder med Liam ud af værelset.

”Hvad skete der lige?” Jeg kigger forvirret op på Maya, der bare smiler til mig.

”Det ser ud som om, du har en date med Harry.”

En date.

En date med Harry.

Jeg har en date med Harry?

Jeg har en date med Harry!

”Har du tænkt du at tage det her tøj på?” Maya holder bunken med Harrys valgte tøj op i luften og kigger skeptisk på det.

Jeg kigger kort på det. ”Han kunne have valgt noget, der var værre.”

”True.” Maya griner og kaster tøjet over til mig.

 

Da jeg en halv time efter befinder mig foran hotellet, strejfer tanken om, om jeg måske burde have taget noget andet tøj på, mig. Vinden hiver i min tynde trøje, smyger sig ind gennem hullerne i mine jeans.

Men da Harry smiler til mig og lægger sine arme om mig, har jeg pludselig fået al den varme i min krop, jeg har brug for.

”Er du klar?” Harrys øjne udstråler al den kærlighed, jeg i så lang tid har manglet. Han smiler skævt og lægger armen om mig, så han kan føre mig hen ad gaden.

Sneen knaser under vores fødder og bryder den stilhed, der ellers er i byen. Mørket har lagt sig, men gaderne bliver lyst op af lygterne på pistene, der strækker næsten hele vejen rundt om byen.

”Hvor skal vi spise?” jeg kigger forsigtigt på Harry, hvis øjne flakker rundt i byen.

”Tror du, jeg kender nogle af restauranterne?” Harry puffede blidt til min arm. ”Vi tager bare den, der ser mest hyggelig ud.” Han fletter sine fingre ind i mine og trækker afsted med mig ned gennem den lille, mørke by. Mine fødder glider henover isen, men Harry har fat mig hele tiden, så jeg vælter aldrig.

Hans fingre nusser min hånd, mens vi går gennem byen. De føles som fjer.

Vi går forbi en masse barer, hvor musikken pumper ud af højtalerne og folk med ski tøj danser rundt og prøver at synge med på teksterne, der overhovedet ikke giver nogen mening, hverken for dem eller for mig.

En ung fyr i blå jakke får øje på mig og hæver sit ølglas i en skål. Jeg sender ham et smil og vender blikket bort.

Jeg kigger på Harry, og Harry kigger på byen. Hans øjne flakker rundt overalt, indtil de pludselig stopper, og et smil former sig om hans læber.

”Der skal vi spise.” Han peger mod et sted til venstre for os, og jeg når ikke engang at se stedet, før han har hevet afsted med mig igen.

Restauranten er lille og af lugter grillkød og rødvin. En tjener med et alt for stort smil viser os hen til et bord i hjørnet af restauranten og lægger to menukort på midten af bordet.

Harry smiler. ”Her er da meget hyggeligt, ikke?”

Jeg kigger rundt. Der er næsten proppet, og alle menneskerne snakker i munden på hinanden. Konkurrerer om, hvem der kan snakke højest. Et selskab på 8 ligger på førstepladsen, men det unge par ved siden af dem yder også en stor indsats.

Harry smiler til mig fra den anden side af bordet, og kigger menukortet gennem.

”Nå, de har ingen spareribs, så spiser vi her ikke.” siger han og griner.

En varm følelse breder sig i mine kinder. ”De ville sikkert heller ikke lave dem ligeså gode som dig.” siger jeg og studerer kort menukortet.

”Hvad skal du have?” Harrys øjne borer sig ind i mine fra toppen af menukortet. De smiler.

”Hvad skal du have?” spørger jeg og blinker til ham.

”Skal vi ikke dele noget?” Harry kigger kort på menukortet. ”En bøf og salat? Du spiser alligevel altid mest af de der grøntsager.”

”De der grøntsager,” jeg smiler, og Harry spiller fornærmet. ”Det kan vi godt.” siger jeg. 

Tjeneren med det alt for store smil tager imod vores bestillinger. Hun kigger indtrængende på  Harry, da han giver hende menukortene. Harry smiler sødt til hende.

En irriterende følelse breder sig i brystet på mig, og det ender som en knude i det nederste af min mave.

Harry sender mig et smil og lægger sin hånd ovenpå min, henover bordet. Hans fingre er varme og bløde, som de går på opdagelse i min håndflade og op ad min arm.

”Jeg er glad for, at vi kan være her sammen.” siger han og giver min hånd et kys. 

 

....................................................................................................................................................................................................................................................

Undskyld, undskyld, undskyld ventetiden! Det er alt for lang tid siden, jeg sidst har publiceret et kapitel. Men skolen tager så meget af min tid, så jeg kan bare ikke få skrevet og publiceret så tit, som jeg ønsker.

Håber i kan lide kapitlet! Skriv endelig en kommentar :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...