ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
103890Visninger
AA

4. to

 

TO

Flashback

”Du kan godt!” råbte han og sendte mig et opmuntrende smil. Et af dem, jeg senere ville snuble over, men som der var så harmløse, at jeg blot smilede. Han troede på mig.

Jeg kiggede kort rundt. Der var ikke andre, end ham og mig. Solen stod højt på himlen og spejlede sig i vandet. En perfekt sommerdag, sidst i sommerferien.

”Kom nu søde.” Lød hans bløde stemme igen. Han blinkede kort med det ene øje og klappede i vandoverfladen.

Jeg tog en dyb indånding, strammede grebet om det lidt slidte reb og satte af med fødderne. Men turen var ikke som jeg havde forventet. Den var kortere og jeg nåede ikke engang at slippe med hænderne, før jeg dumpede ned i vandet med et ordentligt klask. Hurtigt søgte jeg op til overfladen og nåede lige af få et glimt af en meget våd Harry, før noget hårdt ramte mig i hovedet, og udløste en ubeskrivelig smerte.

Harry grin skar gennem stilheden, da han fjernede grenen, som viste sig at være halvdelen af rebet.

Flot Gabriella! Selvfølgelig skal rebet knække, så du kan ligne en rigtig tumpe foran Harry.

”Du har vidst lagt dig lidt uden siden sidste gang,” Harry blinkede og svømmede over mod mig. ”Men det er okay,” Han lagde sine arme om mig. ”Jeg kan også bedst lide piger med former.” Han strammede grebet om mig og skabte øjenkontakt.

Jeg grinede kort.

”Harry,” sagde jeg nervøst og fjernede en tot hår, der havde sneget sig ned over mit højre øje. ”Lov mig, at du aldrig forlader mig.”

”Aldrig.” Han strammede bestemt grebet om mig et kort øjeblik, inden han gav slip. Et drilsk smil formede sig om hans læber. ”Lad os svømme om kap!” Udbrød han, inden han hurtigt satte af med fødderne og at svømme. Jeg grinede kort, rystede på hovedet af ham og svømmede så efter ham, så hurtigt jeg kunne.

Vandet plaskede til alle sider, som jeg bevægede mig, og mest af alt følte jeg mig som en kæmpe søko, der aldrig havde lært at svømme. Vandet føltes køligt mod min krop.

Jeg nåede op på siden af ham, og vi fik øjenkontakt. Han smilede, inden han satte farten lidt op, så jeg igen var en søko, der var bagud.

Legebarn. Det var, hvad han var. Og det ville aldrig ændre sig. Og selvfølgelig vandt han legen. Han ville kun lege, hvis han vandt.

”Du tabte, så du skylder massage.” Sagde han og smilede tilfreds.

”Som om det kommer til at ske.” Jeg vendte øjne af ham og svømmede det sidste stykke.

Vi skabte endnu engang øjenkontakt. Hans øjne glimtede og minde mig lidt om smaragder. Når jeg kiggede ind i hans øjne, fandt jeg alt, jeg søgte.

”Kom.” Harry smilede blidt, tog min hånd under vandet og førte mig med op til vores lejr.

To håndklæder lå ved siden af hinanden, og for enden af dem, stod en fryseboks.

Træt lagde jeg mig ned på mit håndklæde og betragtede Harry, som han stod og kiggede udover søen. Solens stråler skinnede på ham, og fik hans hud til at glimte. Et par vanddråber trillede ned over hans bryst.

Et smil formede sig om mine læber, og det samme om hans, da han vendte hovedet og kiggede på mig. Han ville vide, hvad jeg kiggede på.

”Dig.” sagde jeg og satte mig op på albuerne.

Han grinede og fik placeret sig på sit håndklæde. ”Du skylder mig massage.” Han skyggede sine øjne for solen, ved at holde hånden halvt henover panden.

Jeg grinede bare, og puffede til ham. Den måde han snakkede til mig på, kiggede på mig. Så ubevidst om alt det, jeg tænkte. Men en dag, der ville jeg fortælle ham det. I dag?

Jeg tog en dyb indånding. ”Ha-Harry?” Min stemme var lav.

Harry kiggede opmærksomt på mig og trak den ene mundvige op i et skævt smil.

Jeg rystede på hovedet. ”Glem det.”

Han kiggede undrende på mig et øjeblik, men til sidst bare til mig. ”Tag armene om bag ryggen og grib med munden.” Han smilede, og jeg sukkede. Nu gik endnu en leg i gang. Det hele var en leg for ham. Ikke andet, end en leg. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...