ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
103902Visninger
AA

11. ni

 

NI

Anden stinker i hele lejligheden og julemusikken er alt for høj. Aldrig har jul føltes sådan her før.

Jeg sukker og kigger på mit ur. Der er stadig fem timer til, at gæsterne kommer. Det giver mig ca. 4 timer til at blive i min seng under dynen, inden mor tvinger mig i bad.

Dynen føles tung over min spinkle, halvnøgne krop. Den klæber sig til mig, men jeg har ikke tænkt mig, at stå op, uanset hvor klam jeg føler mig.

Måske føler jeg mig præcis så klam, som Harry synes, jeg er.

Der er mørkt på mit værelse. Dagslyset forsøger at snige sig ind gennem de små huller i mine foldegardiner, men jeg lader det ikke komme helt ind. Gardinerne forbliver slået ned.

Jeg kan næsten ikke se noget. Kun fornemme omridset af forskellige ting. Jeg vender mig i sengen. Om på siden. Smiler. Smiler ved tanken om, at fordi jeg ikke kan se noget, kunne Harry ligge her ved siden af mig. Jeg forstiller mig hans nøgne krop her ved siden af min. Hans mørke krøller flyder rundt i hovedet på ham, men han har et kæmpe smil om læben. Tænderne er snorlige og kridhvide. Hans bryst hæver og sænker sig i takt med mit. Vores vejrtrækning går i et med hinanden.

Harry trækker mig ind til sig og kilder mig på halsen. Så hvisker han i mit øre at han elsker mig.

”Jeg elsker også dig.” hvisker jeg tilbage og ligger mit hoved på hans bryst. Jeg lukker øjnene og smiler.

Da jeg åbner dem igen, ligger Harry ikke ved siden af mig mere. Jeg krammer min hovedpude og nogen har trukket gardinerne fra.

Jeg sætter mig op i sengen og kigger på min mor, der har sat sig i fodenden. Hun kigger medfølende på mig, som om hun ved, hvad jeg har drømt. Et øjeblik er jeg sikker på, at hun skal til at sige noget, men så stopper hun og ryster på hovedet for sig selv.

”Det skal nok blive hyggeligt i aften.” siger hun og rejser sig fra sengen.

Jeg sukker som svar. Hendes definition af hyggelig må være anderledes end min.

Mor kigger rundt i værelset. Hendes blik stopper ved mit skrivebord.

”Skal du have det her på i aften?” Hun tager den kjole, der hang henover stoleryggen på min skrivebordsstol, op i hænderne og kigger på den.

”Ja,” Jeg rejser mig op fra sengen og går hen til hende.

”Den er flot.” Hun smiler til mig. I lang tid står vi bare sådan. Tavse ved siden af hinanden og kigger på kjolen, som var den gud.

”Nå,” Mor er den første til at bryde ud af sin trance. ”I bad med dig.” Hun hænger kjolen tilbage over stoleryggen og forlader værelset.

 

På badeværelset låser jeg døren og trækker min T-shirt over hovedet.

Vandet brænder et kort øjeblik mod min nøgne krop, men jeg vender mig hurtigt til det varme vand. Jeg kører mine fingre gennem mit halvfiltrede hår. Det er ved at blive langt igen.

Jeg lukker øjnene og bøjer hovedet tilbage. Forestiller mig, at Harry står under bruseren sammen med mig. Han holder om mig og fortæller mig, at jeg er smuk. Det føles så ægte. Jeg kan nærmest mærke hans arme om mig.

Men så snart jeg slukker for vandet, slukker jeg også for dagdrømmeriet, og Harry forsvinder sammen med vandet ned i afløbet.

Badeværelset er fyldt med damp, da jeg ud af bruseren og vikler et hjegklæde om min krop.

en. af bruseren og vikler et hrømmeriet, og Harry forsvinder sammen med vandet ned i kloakken. åndklæde om min krop. Et kort øjeblik forestiller jeg mig, at håndklæder er Harry, men det er ikke det samme mere.

 

Da jeg endelig står klar og betragter mig selv i spejlet, ringer det højt på døren. Jeg kigger over mod døren til mit værelse, der står på klem. Om lidt vil huset været fyldt med gæster, der godt kan lide julen. Jeg kan høre lavmælde stemmer og grin, men jeg bliver stående på mit værelse. Kigger mig selv i spejlet. Den koksgrå uldkjole sad meget bedre, dengang jeg købte den. Den føles alt for stram nu, selvom det er nemt at se, at den er for stor. Mine sorte strømpebukser kradser og mine ballerinasko, som har samme lyserøde farve som stenen i min halskæde, klemmer om mine tæer.

Jeg tager en dyb indånding, inden jeg åbner døren og træder ud i stuen. Den er tom. Gæsterne er ikke nået længere end til køkkenet.

Jeg kigger på juletræet. Det ser præcis ud, som jeg havde forestillet mig, og så alligevel overhovedet ikke.

På anlægget spiller en cd med juleklassikere. Lige nu skråler Maria Carey ud af højtalerne.

Da jeg ikke kan trække den længere, går jeg ud i køkkenet. Mormor giver mig et kys på kinden og en lille pakke. Jeg får altid en tidlig julegave af hende og morfar. Farmor og farfar sidder på hver deres barstol og snakker med min far, som er i gang med maden. De smiler, da jeg går hen til dem.

Farmor spørger hvordan det går på gymnasiet.

”Fint,” svarer jeg og smiler. ”Der er travlt.”

”Det må være mærkeligt, snart at være færdig.”

Jeg nikker bare og giver min morbror et kno kys, da jeg når hen til ham. Han griner stort og minder mig lidt om en glad julegris, med sin røde skjorte og blå og hvid prikkede butterfly.

De snakker alle sammen nu. Farmor med mormor, morfar med farfar, morbror med mor og far. Hvor passer jeg ind i billedet?

Morbror griner højt i takt med far. Farfar og morfar ser ud som om, de taler mere alvorligt. Mormor og farmor kigger sammen i et ”ude og hjemme” blad, der ligger på køkkenbordet.

Svaret er, at jeg slet ikke passer ind i billedet. De vil sikkert ikke engang opdage, hvis jeg ikke er her.

Jeg vender om og går ind i stuen igen. Musikken er højere herinde, men det er lige meget. Jeg sætter mig på sofaen og lytter kort til musikken. ”Let love be love”, hvad er det også for en tekst?

Jeg kører en hånd gennem mit hår. Det er filtret på grund af den store mængde hårlak.

Mor træder ind i stuen. ”Der er mad nu skat.” Hun smiler og står et øjeblik og kigger på mig, inden hun går ud i køkkenet igen.

Sofaen giver en lav, knirkende lyd fra sig, da jeg rejser mig og går ind i spisestuen. Morbror smiler og lægger en arm om mig. Jeg hviler hovedet mod hans skulder.

Mormor og morfar smiler, da de kommer ind med hver deres fad fyldt med mad. Farmor og farfar står ved hver deres stol med armene om hinanden. Jeg smiler. Hvis bare jeg kunne opleve den kærlighed, de deler.

Vi sætter os alle ned, og far byder velkommen. Så bliver maden delt rundt, der bliver skålet i alt for dyr vin, og alt er fint. Lige indtil mormor opdager misteltenen, der hænger i døråbningen mellem stuen og spisestuen.

Hun kigger på mig fra den anden side af bordet.

”Du må hellere ringe til din kæreste, så han kan give dig et julekys.” Hun smiler til mig og tager en bid af sin and.

Jeg sukker. ”Jeg har ikke nogen kæreste.” siger jeg.

“Hvad blev der er af ham den flotte fra din klasse?”

”Vi snakker ikke sammen mere.” siger jeg og med de ord, rejser jeg mig fra bordet og går. Smækker døren ind til mit værelse bag mig og smider mig i sengen. Jeg tuder. Hvor er det også latterligt at tude over en kommentar fra mormor, men jeg kan ikke lade vær. Det gør stadig ondt. Som knive der sidder i hjertet og ikke kan tages ud igen.

Mor banker på døren kort efter. Den knirker langsomt, da hun åbner den og sætter sig på sengekanten. Jeg hulker stadig, og hun stryger mig over ryggen.

”Mormor kunne jo ikke vide, at i ikke snakker sammen mere.” Selvom jeg ikke kan se hende, kan jeg mærke, at hun sidder og vugger frem og tilbage. Fra jeg var helt lille, har det altid beroliget mig, selv når jeg ikke vuggede sammen med hende. Men nu hjælper det overhovedet ikke. Hvorfor skulle nogen skide vugge bevægelser også hjælpe på et knust hjerte?

Hvorfor skal vi også have den mistelten? De eneste i lejligheden, der kysser, er mine forfædre. Og de kysser nok i forvejen. Behøver overhovedet ikke en mistelten.

”Kom ned, når du er klar.” Mor kysser mig i håret og kort efter kan jeg høre døren blive lukket.

Jeg sukker. Bliver forhelvede da aldrig klar. 

 

 

....................................................................................................................................................................................................................................................

Jeg rejser på ferie på tirsdag og er først hjemme igen i midten af uge 30. Dvs at jeg er væk i 16 dage. Jeg er ikke sikker på at der er internet, de steder jeg skal hen, men hvis jeg finder et hotspot, publicerer jeg selvfølgelig nogle kapitler. 

Håber i alle har en god ferie, og håber i nød kapitlet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...