ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
103878Visninger
AA

33. enogtredive

 

TOOGTREDIVE

Harry elsker mig ikke. Han elsker at såre mig, træde på mig, ødelægge mig, men han elsker mig ikke. Det har han aldrig gjort, og det vil han aldrig gøre.

Han elsker mig ikke.

Det kører rundt i mit hoved, da jeg fumler med mine ski i skirummet. Jeg kan høre Harry og fletningerne grine fra den anden ende, hvor deres ski står ved siden af hinanden.

Suk. Suk. Suk. Suk. Fuck. Hvordan kunne jeg også tro, at han elskede mig. Efter alt det, han har gjort. Hvad havde jeg regnet med? Mit og Harrys forhold sluttede den dag, han opdagede, at jeg var forelsket i ham. Uanset hvor meget vi har prøvet, er det bare ikke blevet det samme, selvom jeg ville ønske, det var, og selvom det nogen gange føles som om, at alt er normalt, så bliver det aldrig normalt, for jeg elsker Harry, men han elsker ikke mig. Så simpelt er det. Han vil ikke være sammen med mig. Det er derfor, han står og klæder fletningerne af med øjnene lige nu. Jeg har heller aldrig været god nok til ham. Selv da vi var venner, var jeg ikke god nok til ham.

Jeg stivner, da fletningernes grin trænger igennem, og jeg ud af øjenkrogen kan se hende læne sig ind over Harry og kysse ham på halsen. Harry lukker øjnene et kort øjeblik, og da han åbner dem, har vi øjenkontakt.

Og så vælter mine ski. Og det vælter et til par ski. Og et til par ski. Og et til. Præcis som dominobrikker. Præcis som Harry og jeg. Vi er som dominobrikker. Jeg falder for ham, og en falder for den næste.

Fletningerne fnyser hånligt og Harry strammer sig greb om hende, så hendes blå jakke knirker på en mærkelig måde. Kan en jakke overhovedet knirke?

Flovt sætter jeg mig på hug for at rejse mine ski op. Da jeg selv står op igen, er de alle sammen væk. Maya er den eneste tilbage, og det er først nu, jeg ligger mærke til, at hun også har været her. Hun smiler medfølende til mig og griner skævt.

”Hvad sker der?”

Harry elsker mig ikke.

”Ikke noget.”

”Er du sikker?”

Harry elsker mig ikke. Det er det eneste, jeg er sikker på.

”Ja.”

”Lad os gå.” Hun hanker op i sine ski, og jeg følger med hende ud i den friske morgen. Solen blænder mig og vinden sørger for, at jeg i morgen vågner op med en kæmpe forkølelse. Men det er lige meget. For Harry går lidt længere fremme med fletningerne i hånden og har sørget for, at jeg aldrig kan blive glad igen.

Dagen forsætter som en dårlig kærlighedsfilm. Jeg er ked af det. Jeg opfører mig ligeglad. Harry er ligeglad. Og så er jeg ked af det igen. Så opfører jeg mig ligeglad igen. Og Harry er stadig ligeså ligeglad.

Men jeg opfanger intet. Jeg har forladt min krop og efterladt en tom skal. Snorene, der styrer min marionetdukket strækker sig meterlange over hele bjerget, op på toppen, ned i dalen, op på toppen igen. Jeg er nervøs for, om de knækker. At dukken pludselig bevæger sig for meget til, at snorene kan holde til det.  Hvad sker der så?  Så ligger jeg der. Som en død dukke. For som om dukken ikke var død nok i forvejen.

Jeg er død. Harry har dræbt mig og efterladt liget koldt og alene.

”Hvad tænker du på?” Maya kigger på mig fra den anden ende af stoleliften.

”Hvad?”

”Du har stirret tomt ud i luften, siden vi satte os på liften.”

”Har jeg?”

”Og nu svarer du med et spørgsmål,” Maya sukker. ”Der er noget galt.”

”Gør jeg?”

”Ja.”

”Nå.”

”Hvad sker der? Det virker som om, det er endnu dårligere med dig og Harry end nogensinde før.”

Jeg sukker. Hun har ret. Mit og Harrys forhold har aldrig været så dårligt. Hvordan endte vi her?

”Vi skal også snart have noget frokost,” siger Maya. ”Jeg tror, jeg vil have suppe i dag. Eller måske en grillpølse. Hvad med dig?”

”Det ved jeg ikke,” Hvorfor snakker hun om pølsesuppe? Hvem kan spise, eller bare tænke på mad, når hele min verden smuldrer foran mig? ”Jeg tror ikke, jeg skal have noget. Jeg er ikke sulten.”

”Du var heller ikke sulten i går.”

”Og?”

”Du bliver nødt til at spise noget.”

Så står vi af liften, og jeg er lige ved at vælte på røven og få hele systemet stoppet.

Jeg sukker. Snorene knækker snart.

Død dukke.

Svigtet dukke.

Knust dukke.

”Jeg aftalte med Liam, at vi ville møde dem ved hytten lige herovre.” fortsætter Maya, da vi har fået stillet os et stykke væk fra stoleliften, og er i gang med spænde vores støvler igen.

”Nå.” Hvad hvis jeg ikke har lyst?

”Det vil du gerne ikke,” Maya lægger hovedet lidt på skrå, så noget sne falder ned fra hendes hvide skihjelm. ”Der er jo ikke nogen grund til at vise Harry, du er ked af det.” Hun trækker sine hvide skiluffer på og gør tegn til at stave over til restauranten. En lille træhytte, med høj, tysk musik i højtalerne og fyldte borde på terrassen ude foran. Solen skinner, så folk sidder ude i dag, med åbne jakker, solbriller og en kold øl.

En pige i en lyseblå jakke, hvis blonde hår stikker ud af hendes hjelm, klikker sine ski op og træder ud på den knirkende sne. Og hvis jeg ikke var sikker på, hvem det var før, bliver jeg det, da personen ved siden af blondie trækker sin hjelm af og afslører en masse brune krøller, der i den grad bærer præg af skihjelmen, som han hænger fast på sine skistave.

Og det næste der sker, sker i slowmotion og bliver spillet på igen og igen og igen og igen.

Harry og fletningerne, med mangel på fletninger i dag, kysser. De kysser. I dagslys. Foran folk. Fuld offentlighed. Og de er ædru begge to.

Og så falder jeg på mine ski, fordi jeg ikke ser, hvor jeg staver hen. Og mit ben gør ondt. Meget ondt.

Sønderknust dukke. Nok med et brækket ben også. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...