Kære Dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Igang
Jeg bliver 18, og dermed officielt myndig. Sigine, vil jeg overhovedet kunne klare sådant et liv?

2Likes
3Kommentarer
267Visninger
AA

5. 31/5-2015 - Fødselsdag

Kære Sigine,

Så oprandt dagen. Jeg blev vækket 00:01 af en sms, min veninde skrev til mig. Hun syntes, at det var vigtigt, at hun var den første, der sagde tillykke. Hun blev nu overgået af min penneven.

Min oldemor og farmor kom om morgenen, efter vi havde spist morgenmad, og sandelig om de ikke havde min oldemors niece med. Hun skulle besøge sin datter, som vist bor i samme by som os.

For at gøre en lang historie kort, så kom min veninde ved 13tiden. Hun havde lavet de sødest gaver. Små figurer havde hun tegnet på flasker og krus, og det var så sødt. Det er det i øvrigt stadigt.

Klokken 14 kom resten af gæsterne, det vil sige min familie. Jeg er utrolig dårlig til det med at få opmærksomhed, men jeg overlevede da diverse fødselsdagssange og en enkelt tale.

Jeg lærer kinesisk i skolen, so min farbrors familie tænkte, at det var sjovt at købe en bog på kinesisk til mig. Det ville have været sjovt, hvis det havde været kinesisk. Nu er det bare sådan, at det er morsomt i stedet, da bogen er på japansk.

Min søster gav mig en meget pæn halskæde. Jeg er normalt ikke til smykker, men denne halskæde er faktisk rigtig pæn og enkel. Så den værdsætter jeg meget.

For meget om gaver. Lad os snakke om mad, Sigine. Først fik vi kage. Jeg er ikke så meget til lagkage, men det er synd for mor, hvis jeg siger det til hende. Hun har lagt rigtig meget arbejde i den.
Til forret fik vi tarteletter. Jeg elsker tarteletter. Jeg kunne spise tarteletter hver dag i flere måneder, hvis det skulle være.
Til hovedret fik vi grillet oksekød, kartofler, hvidløgsflute og salat. Det smagte fint nok.
Le grande finale (jeg har ikke fransk, så hæng mig ikke op, på hvad jeg har skrevet). Dessert: Koldskål med kammerjunker og jordbær. Så bliver det ikke bedre.

Sigine, det værste ved fødselsdage der al den opmærksomhed man får. Det er ikke lige mig, men nu havde jeg jo lovet min ældste kusine at holde noget, da vi sad på hospice sidste år, og ventede på at canceren tog vores bedstemor.

Livet er kort. Snart er jeg ikke andet end jord i jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...