Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1533Visninger
AA

10. She's Like Us..........

Hun fjernede kluden og gik hen og vred den i vandet. Hun kom hen og satte sig foran mig. Jeg rettede mig lidt mere op og så på hende. Hun tog kluden og førte den meget langsomt hen imod min kind. Jeg slappede af for at dæmpe smerten en smule. Hun lagde den lune klud på min kind og tørrede lidt af blodet af. Hun lagde sin anden hånd på den anden side.... Og hvis jeg nu var menneske i det øjeblik.... Var jeg blevet rød i hoved. Jeg havde en følelse i kroppen som jeg ikke havde haft før på øen. En underlig, men dejlig følelse. Hun fik fjernet blodet og slap så mine kinder og gik hen til vasken. Jeg rejste mig op og så på hende. Hun vendte sig om og så på mig, ikke i øjne, men hun så på mig. Med langsomme bevægelser kom hun tættere på mig. Hun strakte hånden ud og kom tættere og tættere. Jeg kunne nemt se hvad det var hun ville, med hendes hjerteslag og bevægelser.

Jeg lukkede øjne og mærkede hendes hånd lægge sig under min pels. Det gav en hel underlig følelse og jeg åbnede hurtigt øjne op og så på hende. Hun smilede skævt til mig, mens jeg blot så på hende. Hun er jo fantastisk. Hvordan kan hun kende til sådan en som Niall? ''Du er så smuk'' Sagde hun lavt og smilede. Jeg fik et hurtigt stød gennem kroppen. Smuk? Jeg havde aldrig blevet kaldet for smuk før. Denne normale pige har ændret alt hvad jeg troede om mennesker. Jeg troede alle mennesker var som Niall, Men Isabell er noget helt andet. Hun er fredfyldt og ter sig af andre skabninger. Jeg så på hende og smilte. Hun kunne dog ikke se det, da jeg var ulv lige i dette øjeblik.

''ISABELL'' Blev der råbt. Hun gav hurtigt slip og fjernede blikket fra mig. Jeg fik et chok og begyndte så at knorer, og uden jeg viste det havde jeg kradset et stort mærke på Isabell. Niall kom løbene og jeg tog hurtigt nogle skridt bag ud. Han tog fat om hende og lagde to fingre på hendes åbne sår på kinden. Han så vredt om på mig. Jeg er død! Jeg sænkede hoved, for at symbolisere at det ikke var med vilje, men det hjalp skam ikke. Han tog pisken op af baglommen og rejste sig op. Han nærmede sig mig og fjernede ikke sit vrede blik fra mig. Jeg gik flere skridt baglæns og nu kunne jeg ikke gå længere. ''Niall stop! Det var ikke med vilje'' Sagde jeg nervøs. Problemet var dog bare at han kun hørte knoren....

''NIALL'' blev der råbt af en høj, dog dyb. Han tabte pisken og vendte sig irriteret rundt. Jeg lagde hoved på skrå og så en mand stå ikke så langt fra Niall. Han gav Niall en sort pose med noget i som lugtede af......... Mig......... SHIT! Op af posen blev der trukket en Mørkeblå Ralph skjorte og en læderjakke op. Og til sidst min ene sko. ''Hent Kaila'' sagde Niall og så på min sko. Han så på mig og smilte lumsk ''Lad os se om vi finder et ulvefolk'' grinede han og smed mit tøj ned i posen og gik hen til Isabell som stadig lå der over. Jeg råbte og fik Niall til at falde om. Jeg løb hen forbi ham og stod nu med rettet hoved mod ham. Jeg stod så Isabell lå lige under mig. Niall rejste sig op og så på mig ''Nå spiller vi lige pludselig den store nu?'' spurte han lumsk og tog pisken frem. Jeg lagde hoved på skrå hvilket fik ham til at se undrende på mig jeg vil ikke have at de vil vide noget om mig eller resten af flokken, men jeg kunne ikke bare lade Isabell dø..... Jeg lagde snuden langsomt ned på hendes blødende kradsmærke og lukkede øjne. Jeg åbnede dog hurtigt øjne og så ned på hende. Mærket helede langsomt og et lille ryk kom til syne i hende. Hun åbnede langsomt øjne og så op på mig. Et lille pev undslap min mund og jeg snusede kort til hende. Hun undslap et lille grin og så op på mig og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...