Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1537Visninger
AA

2. Problog

Jeg sad med maden som jeg altid gjorde kl. 17. Jeg blandede de frosne fisk og fodret sammen i tre flotte skåle. Min far var der inde og hjalp vores nye medlem i gang med de andre. Og min far skal jo bare slippe ham fri og sørge for at de andre ikke slår ham ihjel. Jeg tog de tre skåle med ud af det fine lille hus. Jeg gik langs den flotte flettede trappe. Jeg sprang ned af det sidste og løb hen af den store mark og ud til det store '*glas hus* Ligesom et drivhus.... bare 5.000 gange støre og rundt. Og træer og græs i stedet for blomster og grønsager. Jeg nåede døren og så gennem døren at min far stod med en bold og legede med Samuel, vores nye medlem. Jeg så glad på den og skubbede så ned med albuen og fik åbnet døren. Jeg lagde skålende på deres pladser og smilede så ''WATER! SAMUEL! ZOPIA!'' råbte jeg. Samuel som var den lille vidunder kom løbende som den første og begyndte at spise af sin skål som om han aldrig havde fået mad før. Efter kom Zophia og spiste af sin skål... men hvor er Water? Bag det store træ i bagrunden kunne jeg se hvordan Water stod og så på Samuel. ''Kom nu Water.... Samuel gør jer ikke noget'' råbte jeg med et lille grin. Han kom frem fra træet og gik langsomt hen imod maden. Jeg smilede og mærkede min fars hånd tage godt fast om mig. Han løftede mig op i luften og jeg fik et grineanfald. ''Din lille ulve lokker'' grinede han og fik sat mig på hans ene side. Jeg lagde mine arme om hans hals og grinede. Jeg lagde mit blik på Water som snusede kort til Samuel. Han nyste og far og jeg grinede af det. Han løb hen til sin mad og begyndte at æde af det. Jeg så på min far som smilede til mig. Mit liv er fantastisk.

En far der elsker mig.

Fantastiske og sjove venner.

En hel ø som jeg skal ave efter min far en dag.

Alt er fantastisk.

Det begyndte at blive mørk og det regnede ude for glashuset. Stormen var tæt på. Meget tæt på. ''Ved du hvad Tyler... Jeg tror vi må tage af sted før det bliver være'' sagde min far og pakkede nogle dimser sammen. ''Jamen far..... Jeg vil ikke hjem'' sagde jeg irriteret. Han smilede til mig og tog så min hånd. Da vi stod i døren smilede jeg til Samuel som sad og så på mig. ''Farvel'' viskede jeg og gik med min far ud. Regnen fald som om den virkelig skulle skynde sig med noget. Jeg tog min hætte på som sad i min blå regnjakke. Min far holdte godt fast i min hånd og løb så hen imod skibet med mig. Han hev mig op og kom selv op. Han løb ind i huset hvor han styrede skibet. Han tændte hurtigt for lyset og startede båden.

Jeg så bange ud på den gule prik midt ud i skoven på øen. Min far har selv øen som kun er hans. Han købte den for flere år siden og han bruger den nu til de ulve han passer på. Min far er min helt. Stormen blev støre og jeg blev mere bange. Jeg er jo kun 10. Jeg begyndte at fryse så tog et tæppe der lå i en kasse udenfor. Vi var kommet lidt væk fra øen, men der var stadig langt ud til det dybe vand. Jeg hørte et stort brag og så et lyn slå ned langt ude i vandet. ''FAR!'' skreg jeg. Han løb ud, men fald inden han kom hen til mig. Jeg skreg og fald så selv. Båden vippede og min far fald i vandet. ''FAR!'' skreg jeg og rejste mig hurtigt op. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, hen til kanten af båden og så ned i vandet. Jeg kunne ikke se ham ''FAR!!!'' skreg jeg igen. Et lyn slog ned igen og jeg fald i vandet. ''FAR!.... FAR!...'' Jeg kunne ikke svømme og jeg var ved at drukne. Jeg rystede så meget jeg kunne og jeg kunne se hvordan det blev mørkere og mørkere. Jeg så noget var faldet i vandet og der var noget der nærmede mig. Jeg kunne ikke se det klart, men det kom hurtigt tættere. Jeg så nogle øjne og nu så jeg hvem det var ''Water?'' tænkte jeg og blev så hurtigt trukket op af vandet......

Jeg åbnede øjne og så jeg lå i min seng i glashuset på øen. Jeg undrede mig og gik så hen og ud af døren. Jeg endte ude ved ulvene og så at glasset var gået i stykke. Jeg løb derhen og så en masse små stumper og lidt blod. Jeg så to spor af blod, men fulgte den der var sværest at se og den fulgte op til de store sten som var bag træet. Jeg fandt en mand ligge og bløde så jeg løb hen til ham. Han havde sår over det hele og det blødte ''Er du okay?'' spurte jeg bange. Manden åbnede sine øjne og det var som om jeg havde set dem før ''Wolf Boy'' sagde han. Jeg har engelsk over i skolen og ved at boy betyder dreng.... Men hvad er en Wolf? ''Tayler'' sagde han så og lukkede øjne. ''VÅGN OP!'' råbte jeg. Hans sår forsvandt og han så op på mig. Han rejste sig op og så på mig ''Vi skal nok passe på dig nu...'' sagde han.... og bag ham stod en kvinde og en dreng på ca. 12 år. ''Hvem er i?'' spurte jeg bange. ''Kig op'' sagde han. Jeg så op og kiggede så ned igen og der stod de. Water......... Zophia...... og Samuel..... ''Vi.....'' kom der ud af Waters mund..... Jeg stod med åben mund og så på dem ''....... Er din nye familie...'' sagde han..............

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...