Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1536Visninger
AA

8. A Month Later

Der er nu gået en måned siden jeg blev Alpha. Hver dag har Water hjulpet og trænet mig op til at være en god og stærk Alpha, men i dag.... I dag stak han af under træneingen. Jeg begyndte at bekymre mig, da han havde været væk i 6 timer nu. Jeg så mig lidt omkring og så Sophia stå og lave aftensmad, og ovre i et hjørne sad Samuel og læste i et af mine gamle blade fra da jeg var 9. Siden ingen så mig, fik jeg chansen. Jeg listede langsomt hen imod døren, men før jeg kom ud stod Samuel der allerede. ''Hvor skal du hen?'' spurte han og så skævt på mig. Jeg så irriteret på ham og svarede så ''Jeg smutter en tur...'' Sagde jeg og gik ud af døren. Samuel tog fat om min arm og stansede mig. Jeg lod mine øjne glide ned og så på hans hånd. Han slap den hurtigt og lod mig gå ud.

For 2 uger siden fik Samuel mig helt op i det røde felt, så jeg skreg højt af ham og han krøb sammen. Han har ikke rigtig turdet at røre mig siden. Det siges at Alphaen har magt over alle ulvene. Pga. de røde øjne og hans styrke. Jeg var virkelig bange for at jeg skulle komme til at angribe ham. Hvem ved hvad jeg nu kan finde på?

Jeg lagde mine hænder i lommerne i min sorte læder jakke og gik ellers af sted.  Jeg begyndte langsomt at løbe og jeg var blevet nok 1000 gange hurtigere end jeg var før. Træningen hjælper faktisk. Jeg tog hurtigt hænderne ud af lommerne og lod dem giver mig mere fart på. Jeg så kanten af bjerget så jeg sænkede farten lidt. Jeg stoppede helt op, da jeg nu stod og så ned på skibet. Jeg ville gerne lære dem bedre at kende, og vide hvad de skulle her, men hvordan? Hvis jeg gik ned og bare snakkede med dem ville de tage tilbage og sige at øen er beboet, det er der ingen der skal høre noget om. Og hvis jeg sagde at jeg var strandet ville de sikkert tage mig med dem.

Uden at tænke meget mere om det, begav jeg mig til at gå langs kanten og længere hen mod skibet. Solens sidste stråler skulle lige til at ramme havet før alt blev mørkt. Jeg lukkede øjne kort og åbnede dem så og så ned på dækket. Niall, den lyshåret dreng, kom op på dækket og tændte en lomme lygte og hang den på storsejlet. Jeg fokuserede på ham da der hurtigt blev tændt et andet art for lys. Jeg kiggede rundt og fandt hurtigt ud hvad der var blevet tændt i.

Jeg begyndte langsomt at løbe og blev hurtigere og hurtigere. Jeg smed hurtigt jakken og løb videre. Mens jeg løb knappede jeg op i min mørkeblå Ralph skjorte og smed den hurtigt efter. Skoende fald automatisk af da jeg løb. Jeg så en lille bakke og hoppede op og tog et stort spring ned. Jeg landede hurtigt og farede af sted på fire poter. Jeg knorede voldsomt og lod være med at hyle da jeg ikke ville have de andre til at komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...