Jenna Park -Online magical hogwarts

Den dag brevet kom, blev hele mit liv vendt på hovedet. Jeg måtte pludselig meldes ud af skolen, selvom jeg havde været skrevet op på ventelisten i flere år, sige farvel til alle mine venner og starte helt på en frisk på en ny skole, der ikke var helt som alle andre..Her var idræt lig med at flyve på koste, og matematik var bandlyst. Jeg tror det kom som et chok, både for Mor og mig. Men det var som om min far havde vidst det. Som om han havde gået og ventet på noget lignende. Det skal lige siges at far er muggler med stort M, så jeg forstår det faktisk ikke..

2Likes
6Kommentarer
634Visninger
AA

2. Kapitel 2 -Perron 9 3/4

Kapitel 2 -Perron 9 3/4

"Tror I virkelig det virker?" Jeg stirrede på den store mur der var lige foran os. Ifølge Percy skulle vi bare løbe igennnem den, man jeg var ikke helt sikker på om det var en form for en ond (og genial) joke, eller om jeg faktisk skulle tro på det han sagde. Alt det andet havde jo passet, både muren der forsvandt ved Diagonalstrædet, tryllestavene og nisserne i Gringotts. Jeg stod der med mor og far, og tænkte det hele igennem igen og igen. Da var det at jeg fik øje på en lille famile. 2 forældre og en lille dreng med en ugle i et bur balancerende oven på hans overdækkede vogn. De nævnte ting som 'mugglere' og 'Hogwarts', mens de fortsatte deres gang direkte mod den mur jeg stirrede på. Og fortsatte ind i den. Chok. Jeg stod med åbne mund, indtil min far klappede mig på ryggen og lavt sagde til mig: "Jeg tror det virker helt fint" Han smilede. Jeg smilede igen, tog en dyb indånding og begyndte at løbe direkte mod muren. Jeg lukkede øjnene, og åbnede dem først igen da jeg hørte et højt TUUUT fra damplokomotivet foran mig. Jeg havde klaret den. Jeg vendte mig stolt om, og så først Mor og så Far dukke op foran mig. De smilte. Vi krammede farvel, og jeg steg op på toget. Lige inden jeg lukkede døren bag mig råbte mor efter mig: " Jenna! Husk nu at være sød mod de andre! Vi kan ikke have flere hidsigheds episoder!" Hun blinkede. Jeg grinte og gav hende en opadvendt tommelfinger som løfte. Så lukkede jeg døren bag mig helt.

Jeg kiggede mig rundt, på jagt efter en ledig kuppe, da jeg mærkede noget tungtlande ned på min fod. En eller anden havde jokket godt og grundigt på min fod. En smerte skød op i mig, helt nede fra min tå, op gennem kroppen og op til min mund, hvor den blev til et virkelig højt "AV!" En meget rødhåret pige stirrede forskrækket på mig. "det må du altså undskylde!" Hun så helt forskrækket ud. Jeg så rødt, og skulle lige til at komme med et par rigtig grimme fornærmelser, da jeg kom i tanke om mit løfte til Mor. Jeg talte hurtigt til ti, og fik lagt mit ansigt i nogle mere normale folder. "Det gør ikke noget, røde." Jeg grinte lidt. Sådan! Det var jeg da meget god til! Jeg kiggede ordentlig på gingeren, og bemærkede at hun stod sammen med en anden dreng. "Jeg hedder Cheryl, og det her er min bror Owen. Vil du sidde i en kuppe med os?" Spurgte Røde der hed Cheryl. Jeg nikkede lettet og smed min kuffert ind i deres kuppe. "Forresten hedder jeg Jenna." Jeg smilte, og prøvede diskret at flette en af mine hårtotter ind i min uglede knold igen. Det lykkedes ikke, og jeg stod i stedet med en endnu større hårtot end før. Jeg sukkede. Jeg satte mig ned, og bemærkede at drengen Owen sad og kiggede på mig. Jeg stirrede igen, og hans kinder blev røde og han kiggede væk. Sjovt. Toget begyndte at køre, og kort efter kom madvognen. Vi købte bogstaveligtalt halvdelen af det hun havde i boden. Jeg stirrede nysgerrigt på de anderledes stykker slik, og Cherry og Owen hvad de forskellige ting var. Vi endte med at udfordre hinanden med multismagsbønner, og Cherry var så uheldig at få bussemandssmag. Jeg var ved at dø af grin, men det stoppede hurtigt, da jeg selv fik en bønne med chilismag. jeg var bogstavelig talt ved at dø, og lå og gispede efter vejret i mindst et kvarter, mens Cherry skraldgrinede med sin bror. Da chillivirkningen endelig var forsvundet, fortsatte vi med at snakke, og havde det så sjovt, at jeg slet ikke lagde mærke til at vi var ankommet. I en fart fik vi vores nye kapper på, og skyndte os ud af toget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...