frustration

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2015
  • Opdateret: 27 maj 2015
  • Status: Igang
lidt digte, lidt tanker, meget mig(som alt andet i mit liv) - deltager i dagbogskonkurrencen

2Likes
0Kommentarer
329Visninger
AA

1. kære du: et brev til mine frustrationer, 1

22. januar 2015

Jeg ved, at jeg ikke gjorde det rigtige.
Ikke da jeg begyndte at ryge, ikke da barberbladene ramte mine arme og ben, og gjorde det de nu en gang gør. Jeg gjorde ikke det rigtige da jeg gik bag din ryg, og da jeg meldte mig ud af gruppen for så bagefter at klage over at være udenfor. Jeg synes bare det er så svært.
Det er svært for mig at se dig i øjnene hver dag. I hvert fald uden at have konstant lyst til at græde. Det er svært for mig, fordi jeg skammer mig over mig selv, når jeg hører musikken der bare forstærker hadet jeg føler for mig selv lige nu.
Jeg skammer mig, fordi jeg er ynkelig og opmærksomhedskrævende og skrøbelig og ødelagt, både inden i og udenpå, men du kan ikke finde ud af hvorfor. Eller også vil du bare ikke fortælle mig det. Jeg skammer mig så meget over at jeg stadig er her, selv om jeg efterhånden burde være komet videre.  
Giv mig dog for helvede en diagnose, så jeg ved hvad der er galt med mig.
Send mig et sted hen, hvor jeg kan få det bedre, vil du ikke nok?

Jeg er ynkelig. Jeg tænker stadig på dig, selvom jeg ved at du aldrig vil have det på samme måde, for du var sammen med min bedste veninde, og jeg er ynkelig for stadig at være vred på hende. Jeg er svag når jeg sidder her i mørket og skriver i stedet for at tale med nogen, og jeg er svag fordi når jeg så prøver at tale med nogen, så kan jeg ikke få mine frustrationer ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...