Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3795Visninger
AA

10. Kapitel 9.

Alicias vinkel:

Der var gået tre dage. Jeg havde boet på en kaserne i tre dage, og været den eneste pige blandt femtentusinde drenge. Jeg stod ude i gården og gav min hest nogle velfortjente gulerødder, da en yngre mand kom løbende i mod oberst Willis, han hviskede noget i hans øre og han begyndte at se bekymret ud. Efter et kort stykke tid hviskede han noget tilbage til manden, som straks gjorde honnør og løb imod trænings pladsen. Jeg rynkede på panden og gik imod ham.

"Hvad sker der?" spurte jeg roligt.

Willis kiggede på mig, mens han tog sig til hans sorte skæg. Han var nok overasket over at jeg spurte.

"Vi skal tale sammen, dig, mig, Matthew og nogle af løjtnaterne" sagde han og førte mig ind igennem en lang gang og vidre ind i et lokale hvor der var et langt bord med et slags skak spil på.

"Sid ned, mens vi venter" sagde han og trak en stol ud fra bordet, jeg satte mig ned og kiggede på Willis.

"Hvad sker der?" Spurte jeg igen med et mere frusterende tone.

Han svarede ikke. Der gik nærmest en halvtime før Matt og løjtnaterne kom ind i rummet, en halvtime med pinlig tavshed mellem mig og Oberst Willis. 

"Godt i er her nu" sagde han og gik hen til vinduet i rummet og kiggede ud, den ene hånd havde han på ryggen mens den anden kløede ham i skægget. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

"Jeg går ud fra i alle kender til vores trusel, Rovina" sagde han.

Vi nikkede alle sammen.

"Jeg har haft et øje på Rovina i de sidste fire måneder hvor der har været udsædvandenlig aktivitet fra hende. Det vil sige at hun er i gang med at starte det endelige opgør mellem hende og kongefamilien"

Der blev stille i rummet, Willis gik hen til bordet med skakspillet og satte en masse brikker på. Han satte en kvindelig brik sammen med en masse gennemsigtige figurer på kongebyen.

"I dag fik jeg så afvide at hun har indfilteret jeres hjem, vi ved ingen ting omkring jeres familie"

Matt slog en hånd kraftig ned i bordet, mens han bed sig i læben. 

"Så vi ved ikke om de er i live eller om de er døde?" spurte jeg.

Oberst Willis rystede på hovedet. Stemningen var anspændt, Matt kiggede på mig.

"Ved hun hvor vi er?" Spurte Matt.

"Ja desværre, hun har også fanget Troldmanden Cornelius" sagde Obersten.

"Hun fik det ud af ham" Sagde Matt

Jeg kiggede skiftevis på dem alle, og rejste mig op.

"Hvor lang tid har vi, før hun er her?" Sagde jeg.

"Er vi heldige seks timer, er vi uheldige under en halv time" sagde Obersten.

Matt og jeg stirrede på hinanden, vi var enige om at vi var nød til at kæmpe i mod hende sammen. Cornelius fortalte os at det kun var os der kunne besejre hende. Døren ind til lokalet gik op, og ind kom den yngre mand som jeg så tidligere.

"Alle er klar til kamp, og det begynder at sne" sagde han.

"Sne? Men det er jo snart sommer?" Sagde jeg.

"Rovina er en vinter Heks, hendes signatur er sne og kulde" sagde Obersten, og gik ud af rummet.

Vi begyndte at gøre os klar til kampen mellem os og Rovina. Det endelige slag. Vi gik ud til alle de andre og stod klar, man kunne allerede høre heste horve og trommer i det fjerne. Mit hjerte bankede hurtigt. Porten gik op og ind stormede det med mørke riddere, folk begyndte at kæmpe imod dem. Sneen lagde sig tungt på jorden og i mit brune hår. Ind af porten kom en høj og tynd platin blondt kvinde i ført en mørkeblå kjole. Det var hende. Rovina. 

"Jamen dog, Prinsesse Alicia, og Prins Matthew" sagde hun på en ondskabsfuld måde "Hvor er i dog vokset"

Jeg trak vejret ind og løb i mod hende med et sværd i hånden, hun stod helt stille og grinede.

"ALICIA NEJ!" Råbte Matt efter mig, men det var forsent. Rovina slog mig ud hurtigere end jeg kunne tælle, alt sortnede. Jeg kunne høre alt rundt omkring mig, men jeg kunne hverken bevæge mig eller se noget, alt var sort. 

"Alicia, vær nu sød at vågne op!" sagde Matt, og ruskede i mig. Der gik et stykke tid før der blev stille, lidt for stille. Jeg vågnede op til et mørkt rum med nogle få sterinlys som var tændt. Jeg fik et chok da jeg så tremmerne foran mig, jeg var i fængsel. Men hvor?

"Er du okay?" spurte en lys stemme. Jeg kiggede rundt og fik øje på en lille pige som sad i cellen skråt overfor mig. 

"Det tror jeg, omtåget men jeg tror det" sagde jeg og kiggede på hende "Hvem er du?" 

"Grace" sagde hun

"Vent dig har jeg hørt om" sagde jeg.

"Hvorfra?"

"Bare hørt noget snak omkring dig derhjemme" sagde jeg

"Du har den nordlige Alagaesia accent, hvor er du fra?"

"Daelua, men jeg har rejst rundt i de sidste fire måneder" sagde jeg.

Døren ind til cellerne gik op og ind kom Rovina. Hun sparkede til Graces celle så hun landte i den bagerste ende af cellen.

"Du er vågnet Alicia, godt" sagde hun.

"Du er Alicia? Min storesøster?" spurte Grace.

Jeg kiggede på hende igen "Du er min søster?"

Rovina tegnede en barikade mellem mig og Grace's celle. Hun kiggede på mig og grinede.

"Hvor er jeg? Og hvor er Matt?" Råbte jeg.

"Hvad er det dog for en tone?" grinte hun "Søde du er hjemme, og Matthew skal du slet ikke tænke på"

Jeg svarede hende ikke, men var mere i chok. Hvad havde hun gjordt ved Matthew? Hvad ville hun med mig? Og vigtigst af alt hvordan kommer jeg ud?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...