Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3791Visninger
AA

8. Kapitel 7.

Alicias Vinkel:

Det var begyndt at regne en del da jeg nåede frem til Cornelius' tårn. Der var to heste ved et træ tæt på tårnet, jeg tænkte ikke rigtigt over det før jeg stod henne ved trædøren ind til selve tårnet. Skyerne havde næsten overtaget himmelen med regn og torden. Jeg stod udenfor tårnet i noget tid og tænkte over hvad jeg skulle sige til Cornelius, jeg kunne så småt mærke regnen trængte ind igennem mit tøj, og mit hår klistrede sig fast til min hud. Jeg tog i hånd taget og skubbede den tunge træ dør op der var varmt og hyggeligt inde i tårnet. Sterin lys der svævede i luften og store bog reoler op langs væggene  Midt i rummet stod der et lillebord med nogle skriftruller og en fyldepen som lignede et fjer. Jeg trådte langsomt ned af et trin ned til et mørkebrunt træ gulv. Det knirkede lidt.

"Hallo?" sagde jeg lidt højt og satte mig på en stol. Nogle tunge fodtrin lød ned fra stentrappen henne ved hoveddøren. Jeg kiggede op imod trappen og ned kom Cornelius.

"Godt, du er her" sagde han og studerede mig.

Han pegede hen på en kiste. " Der er noget tørt tøj henne i den kiste der, vi kan jo ikke have at du bliver syg. Kom op oven på når du har skiftet"

Cornelius gik op oven på igen og snakkede lidt med sig selv troede jeg. Jeg gik hen til kisten, åbnede den og ledte lidt rundt efter en kjole efter min smag. Konge-blå, Himmel-blå, Græsgrønne, Forårs-grønne, mørkerøde, og lyserøde kjoler lå i kisten. Jeg tog en lang ærmet enkel mørkerød kjole op af kisten. Den var lige mig. Jeg tog mit våde tøj af og tog den tørre kjole på. Det våde tøj hang jeg op ved en pejs som var mellem nogle bog reoler. Gulvet føles så koldt når man ikke lige havde sko på, sten trappen var værre. Det første trin var kolde, mine fødder vænnede sig hurtigt til den kolde stentrappe. Jeg trådte op på det sidste trin og kiggede rundt i rummet, der stod et aflangt bor med nogle få stole rundt om, Cornelius sad i den ene. 

"Alicia kom her hen og sæt dig" sagde han og pegede på en stol midtfor bordet. Jeg gik hen til stolen og to nye ansigter kom til syne i rummet. De kiggede på mig, og jeg kiggede på Cornelius.

"Dette er Matthew og Ethan" sagde han.

Jeg kiggede over på dem, ham som nok hed Matthew havde de samme krøller og næse som jeg havde. Da han lænede sig længere frem i lyset viste det sig at hans øjne også var i samme farve. 

"Du kan bare kalde mig Matt, det kalder alle mig" sagde han.

Vi kiggede alle overpå Cornelius.

"Nu til det praktiske" sagde han. "Som i nok ikke lige ved, så har heksen Rovina planer om at overtage Alagaesia ig hun vil dræbe alle der står i vejen for hende."

Jeg kiggede alvorligt på ham.

"To ting. Et døde Rovina ikke for 18 år siden? To jeg har lidt svært ved at se pointen i at det har noget med os at gøre" sagde jeg "Jeg mener jeg komme lige fra Daelua hvor jeg var ved at blive til en Istap af hende, men derfor betyder det ik..."

Cornelius kiggede på mig.

"Til dit første spørgsmål Jo, men hun er genopstået af en eller anden grund og til dit andet du ved det ikke?" sagde han.

"Ved hvad?" sagde jeg.

Cornelius rejste sig fra sin stol og gik hen til en reol. Han snakkede meget højt.

"Jeg vidste jeg selv skulle gøre det" sagde han så.

"Gøre hvad!?" sagde jeg højt.

Cornelius kom til bage til bordet med et kort og noget sort glimterne pulver i en glas krukke. Kortet foldede han ud og lagde midt på bordet. Han tog låget af krukken og tog en håndfuld op.

"Hvis mig fortiden, vis mig sidste gang Rovina prøvede at overtage kongeriget!" råbte han og smed pulveret på kortet. Kortet lyste op og en lyskugle lyste op fra bordet. Der blev dannet nogle billeder inden i kuglen.

 

Rovina løb igennem skoven med det lille spædbarn i favnen, på læben havde hun et djævlesk smil og et ondt glimt i øjet. I det fjerne kunne man hører heste hove fra slottet, Rovina skjulte sig i buske og træer når de nåede fortæt på hende og barnet. Hun havde forhekset barnet til at tie stille så de ikke ville finde dem. Hun nåede til den sø hvor månens stråler dansede på vandet. Rovina kiggede op på den fulde måne som hang midt på himlen, hun lagde barnet ned på nogle blade og fandt en kniv frem.

Hun mumlede "Skal jeg være ulykkelig, så skal i også" 

Men inden hun nåede at gøre noget blev hun slået ud af en høj mand med fuldskæg. Det var Cornelius. Kniven snittede barnet på overarmen, Cornelius reddede barnet fra at dø og tog hende med hjem til sit tårn hvor han beholdte hende i natten over. Dagen efter tog Cornelius til den nærmeste by, Daelua. Cornelius vidste nemlig at hvis pigen kom tilbage til Slottet nu ville Rovina komme igen. Han afleverede pigen hos nogle gamle venner ved navn Maggie og Greg Hastings. De kaldte hende Alicia som Dronningen også ville have kaldt hende. Alicia voksede op og blev elsket af hele Daelua indtil for 3 en halv måned siden.

 

Jeg tog mig til hovedet, jeg var ikke en Hastings? Jeg havde levet i den tro at jeg var tvunget til at blive gift med en fremmed? Jeg havde boet hos nogle som slet ikke var mine forældre?

"Jeg er adopteret?" sagde jeg stille.

Cornelius nikkede og kiggede over på Matthew og Ethan.

"Det kom også som et chok for mig, da jeg fik afvide at jeg havde en søster mere" sagde Matthew.

Jeg kiggede hen på Matthew. "Jeg er din søster?" sagde jeg lavt med en tårer i øjet.

"Der er mere" sagde Cornelius og kiggede skiftevis på mig og Matthew. Matthew rejste sig, gik hen til mig og tog min hånd. 

"Jeg er prinsen af Alagaesia" sagde han så. Jeg spærrede øjnene op, jeg havde bare forstået billederne som at jeg var fra en rig familie, ikke af en royal familie. 

"Jeg er en Prinsesse?" sagde jeg, mens tårerne rullede ned af mine kinder. Alting forandrede sig nu, jeg var ikke længere Alicia Hastings bondepigen fra Daelua, bare Alicia pigen som ikke ved hvem hun er. 

"Men nu til noget helt andet" Sagde Cornelius "I er nød til at gøre noget ved Rovina"

"Som hvad?" spurte Matthew. 

"Hun har en hær i Eritelle" sagde Cornelius " En hær større end jeres, hun kan vinde dette"

"Faktisk så er hæren ikke i Eritelle mere" sagde Matthew.

"Hvad mener du?" spurte jeg.

"Hun har rykket den tætterer på, Ethan og jeg så den på vej her til" sagde Matthew. 

"I kan ikke tage hjem, hun vil slå jer ihjel" sagde Cornelius ud i det blå. "Ifølge af Profitien så er kan Rovina kun besejres af et sæt Royale Tvillinger"

Matthew og jeg kiggede på hinanden. Vi var tvillinger, vi var forudbestemt til at besejre hende. Cornelius rejste sig op fra sin stol og kiggede ud af et lille vindue. Regnen var stoppet.

"I må afsted nu, min pligt er fuldført" sagde han. Vi rejste os alle og gik ud til hestende. Cornelius gik ikke med ud, han forsvandt som dug for solen.

"Jeg er nød til ar tage hjem" sagde Ethan pludseligt.

"Hvad? Hvorfor?" Spurte Matthew

"Lang Historie" sagde Ethan og satte sig op på sin hest. Matthew lige efter, jeg var den sidste til at sidde op på hesten. Vi red hver vores vej. Matthew og jeg Øst på og Ethan Syd på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...