Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3803Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Matthew's Vinkel.

 

Mørket havde sænket sig i Alagaesias skove. De smukke gyldne træer blev helt sorte mens solen forsvandt ned i den gyldne hav. Der var en grund til at det hed det gyldne hav, for hver aften ved solnedgang kastede solen sine sidste solstråler ned i havet og får det til at blive helt guld. Det siges at hvis man var i vandet på dette tidspunkt ville ens største ønsker bliver opfyldt. Men det kunne have store konsekvendser hvis man ikke havde et rent hjerte. Solen var helt væk fra himmlen og månen og stjernerne kom frem, hurtigt fik jeg øje på stjernebilledet Løven på himlen. Min far sagde altid da jeg var lille at Løven var stjernebilledet for mod og styrke, og det var det jeg skulle gå efter. At være modig og have styrke. Det var derfor jeg startede med at kampkunst da jeg var tolv. Jeg sad ved et lille bål som jeg havde lavet for at holde varmen, da jeg var på vej nordpå. Op imod Daelua og de nordligste byer. 

"Prins Matthew!" råbte en stemme ude i skoven. Jeg kendte den stemme, det var ikke riddere fra slottet eller mine forældre. Det var min bedsteven Ethan, jeg rejste mig hurtigt op og kiggede ind i skoven. Det eneste jeg kunne se var hans skygge ude bag nogle træer. Han fik øje på bålet og gik imod det.

"Hvad laver du herude?" sagde jeg, mens jeg gav ham et kram.

"Jeg vil hjælpe dig med at finde din søster" sagde han og hev en bog op af en taske han havde under armen. Bogen var af mørkebrunt læder og havde nogle dybe udskæringer og med ordene " Indbyggere i Alagaesias byer". 

"Jeg fandt denne bog på det kongelige bibliotek" sagde han "Eller Ellie hjalp mig med at finde den"

Ellie var en af slottets fem biblotekarer, hun var den yngste af dem alle og den venligste. Jeg tog bogen ud af hans hånd og kiggede længe på den, Ethan tog den ud af mine hænder igen og åbnede den. Jeg kiggede over hans skulder mens han bladrede igennem nogle byers indbyggere. Bogen var inddelt på en måde at der var en side med informationer om personen og en side med billeder fra personens opvækst. 

"Hvad leder du efter?" Spurte jeg.

"Jeg kiggede i bogen inden jeg forlod slottet og..." sagde han og slog op under Daelua. "Fandt dette"

Han fandt et billed af en lille pige med kort mørkt bølget hår, som stod med en lidt ældre dame, ved siden af det billed var der et andet billede af den samme pige bare nogle år ældre. Hun lignede Grace. Sådan ret meget. Der var ikke så mange Informationer som hos andre, der stod kun hendes navn, forældre og landsby. Hvor der stod meget mere ved de andre fra byen.

"Alicia Hastings, datter af Maggie og Nigel Hastings" sagde Ethan "Hun er fra Daelua"

Ethan lukkede bogen sammen og kiggede på mig.

"Vi skal til Daelua" sagde jeg "Vi ridder i morgen tidlig, så er vi fremme omkring eftermiddag" 

Ethan nikkede og satte sig ned ved bålet og tog noget brød op af tasken, jeg kiggede længe på det.

"Vera's brød" sagde han og kastede den ene halvdel hen til mig. Jeg smilte og begyndte at spise lidt af det. Månen var midt på himlen og oplyste skoven en smule. Vi var begge trættet og faldt i søvn hurtigt, jeg vågnede om morgen ved at solen lyste igennem nogle af træerne. Ethan sov stadig. 

"Ethan vågn op, vi skal afsted" sagde jeg og pakkede nogle af vores ting ned i taskerne. Ethan var en person som havde virkelig svært ved at vågne op om morgen, det havde jeg vendt mig til jeg havde kendt Ethan siden vi var tretten år gamle. Ethan var stadig ikke vågnet og jeg gik hen til vandet, tog en håndfuld og smed det ned over Ethan. Han vågnede hurtigt op. 

"Regner det?" spurte han.

Jeg rystede på hovedet og gik hen til min hest. Ethan rejste sig op, tog sine ting og satte sig op på min hest sammen med mig. 

"Det er slet ikke fordi det bare er lidt mærkeligt det her" sagde han, mens jeg begyndte at ride. 

"Vi finder en hest på vejen" sagde jeg og red nordpå. Jo længere nord på vi kom jo koldere blev det. Sjovt nok. Jeg vidste der lå en gård på vejen til Daelua. Gården lå  lidt ude for skoven et omkring fire timers ridt uden for Daelua. Da vi havde redet i nogle timer nåede vi frem til gården, gårdejeren var ude på teressen og læste en bog mens hans kone strikkede. 

"Hvad laver de dog her deres højhed?" sagde manden da han kiggede op fra sin bog.

"Jeg er nød til at komme til Daelua" sagde jeg "Vi skal bruge en hest mere, må vi låne en hest?"

Han kiggede først på mig i noget tid, og lagde bogen fra sig. Han pegede imod stalden og vi gik imod den, han gik efter os og åbnede stalden. Han havde en masse heste, Sorte, Brune, Hvide, Plettede, bonden fandt en mørke brun hest og begyndte at gøre den klar til afgang.

''I kan få hjælp til jeres søgen af Troldmanden Cornelius'' sagde bonden pludselig, og forsvandt bag nogle høstakke. Jeg forstod ikke helt hvad han mente med hjælp til vores søgen, vi vidste jo hvor Alicia var og vi skulle bare op og hente hende og så hjem igen. Ethan og Jeg sadlede op på vores heste og rejste vidre, vi kom over nogle bakker og hørte nogle høje lyde. Lydene kom fra en anden side af bakken, vi steg af hestene igen for at se hvad der skete. På den ene side af bakken var der en blød bakke og på  den anden side var der en dyb kløft med omkring 100 meter ned. Vi lagde os på jorden og kravlede hen imod kløften, for at kigge ned. Vi så en helt hær af trolde, hekse, riddere og mange andre væsner, i spidsen red en kvinde med langt lyst hår, hun red på en sort hest som var beklædt med metal. Jeg havde set hende før, jeg kunne bare ikke huske hvor eller hvornår. 

"Hvad sker der?" Spurte Ethan.

"Krig" Svarede jeg og kravlede tilbage til hestene, Ethan kravlede efter mig og vi red endnu hurtigere til Daelua. Jeg vidste hvor de var på vej hen. Slottet. Det var den her krig min far havde frygtet i mange år, den krig som skulle afslutte det hele. Da vi ankom til Daelua var det begyndt at sne lidt igen. Byens indbyggere gik stadig rundt i vintertøj, hvor man derhjemme gik i Forårs tøj. Indbyggere kiggede på os da vi red igennem byen for at komme ind til byens borgmester. De fulgte efter os, de fulgte efter os helt ind til torvet. Borgmesteren kom ud af et hus og kiggede på os. Han bukkede.

"Deres højhed" sagde han. " Hvad kan vi gøre for dem?"

Jeg sad af hesten og gik hen til ham. Jeg vendte mig om og kiggede på byens mange indbyggere. Børn, Voksne, Unge og Gamle. De stod og kiggede kun på mig, da en kongelig i Daelua var et sjældent syn. 

"Jeg søger en pige, en pige ved navn Alicia Hastings" sagde jeg. En rødhåret kvinde med en gul kjole nejede og kiggede op på mig.

"Alicia stak af for tre måneder siden'' sagde hun. 

Jeg kiggede rundt på resten af indbyggerene. De kiggede rundt på hinanden eller efter nogle. Deres øjne landte på en mørkhåret ung pige i en grå kjole. Hun trådte frem og kiggede op på os, det begyndte at regne og folk begyndte at gå. Pigen kiggede på mig i noet tid før hun åbnede munden.

''Jeg ved hvor hun er'' sagde hun og gik op imod rådhuset ''Men vi skal bruge et kort, hvorfor skal du finde hende?''

''Hun er min søster'' sagde jeg og hun blev mundlam.

Lidt efter stod vi inde i et rum inde i rådhuset, med et kort over Alagaesia. Kortet var ikke et normalt kort, det kunne vise fortiden, nutiden og fremtiden ved hjælp af nogle få ord eller en persons navn. 

''Kortet kan vise alle i hele landet, vi fik det af Cornelius'' sagde hun og pegede på et tårn et par kilometer fra Daelua ''Tag hen til ham, han kan hjælpe dig mere end vi kan'' sagde hun og rullede kortet sammen. 

''Nej, jeg skal finde Alicia'' sagde jeg.

''Hun kommer der om nogle dage, kortet kan også vise fortiden, nutiden og fremtiden'' sagde hun.

Jeg kiggede på hende og studerede hendes ansigt.

''Hvad er dit navn?'' sagde jeg. 

''Melanie'' sagde hun, da et brag lød udenfor, vi løb ud og så en helt hær af riddere igang med at ødelægge byen. En lidt ældre dame haltede ud fra en bygning.

'Mor!'' råbte hun og løb hen til hende. 

''Melanie!'' råbte jeg.

''Tag hen til Cornelius'' sagde hun.

Ethan og jeg skyndte os hen til vores heste og skyndte ud af byen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...