Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3821Visninger
AA

17. Kapitel 16.

Matthews vinkel:

Vi havde redet i snart to dage, man kunne ane bjergene ude i horisonten. Vi holdte os mest inde i skoven af sikkerhedsmæssige årsager. Vi vidste at Rovinas hær var i nærheden af os, men helt præcist ved vi ikke. Det kunne være om det næste hjørne, lige bag os eller et helt andet sted. Alicia virkede mere og mere træt end hun plejede at være. Hun virkede underlig. Vi nåede frem til bjergene en dag før tid, nok fordi vi havde taget en genvej. Vi kunne ikke have hestene med op af bjerget, da det var for stejlt. Elias, Alicia og jeg satte hestene fast til en pæl og begyndte at vandre op af det stejle bjerg. 

"Ved vi over hovedet hvor langt vi skal op?" Spurte Alicia.

"Nej, men nok et godt stykke" sagde jeg og klatrede videre op af bjerget. Stone Dawn passet skulle være her i nærheden, spørgsmålet var bare om hvorlangt op vi skulle. Vinden begyndte at tage til og blæse noget sne med sig på vejen. Vi stoppede ikke, vi skulle nå til Stone Dawn passet inden solnedgang. Elias var den som kravlede bagerst, og Alicia i midten. Lige pludselig var der ikke mere bjerg, men en stor mark af hvidt sne.

"Vi er her!" råbte jeg, vinden overdøvede min stemme.

Alicia og Elias kom op nogle få sekunder efter mig. Vi stod i noget der lignede en halv time og kiggede efter det vi skulle kigge efter. Der var intet, ikke en gang en rød reje. Vinden lagde jeg, det samme gjorde sneen. Foran os stod en kvinde i klædt noget let rødt tøj, hendes hår var sat op i en knold med orange bånd, hendes øjne var røde som ild. 

"Vær hilset, Prins Matthew, Prinsesse Alicia, og Elias søn af Hertug Frederick, i er rejst lang for at nå hertil, og i er velkommne" sagde hun og nejede.

Elias var søn af en Hertug? Det virkede underligt, hvad skulle sønnen af Hertug Frederick lave væk fra sin familie? Det giver ingen mening. 

"Følg med mig" sagde kvinden og vendte sig om og gik imod en klippe væg. Vi fulgte alle efter. Jeg kunne høre Elias snakke med Alicia, hun virkede ikke helt tilfreds.

"Jeg kunne ikke fortælle det, Alicia" hviskede han.

"Det er lige meget, du har løjet for mig igen" sagde hun og gik hurtigt op til mig. Elias gik bag os med et knapt så kækt smil på læben. Kvinden standsede foran en stor klippe væg, hun tog hånden op til munden og pustede hen af den. Ud af hånden kom der en masse orange lysende kugler, de ramte klippen og åbnede en dør i væggen. En masse lys kom ud af klippen, lys fra varme fakler og bål. En masse stemmer kom ud samtidig med at klippen åbnede sig. 

"Velkommen til Foire, hjemby for ildtæmmererne" sagde hun og fulgte os alle ind. Vi gik alle ind og fugte efter kvinden, mens hun fortalte om byen.

"Vi bor halvtreds mennesker, atten hekse og en ildtæmmer" sagde hun og gik imod et tempel. Lige pludselig stod vi foran den eneste ildtæmmer der var blevet set i mange år. Man kunne ikke se hvordan ildtæmmeren så ud, han lå inde bag nogle tæpper i skyggen. Kvinden gik til siden og kiggede på ildtæmmeren.

"Det her er Prins Matthew, Prinsesse Alicia, og Hertugens søn" sagde hun og nejede. 

"Jeg vil gerne have et ord med dem" sagde en lys stemme, tæpperne blev revet til side. Han var en Hun? Der kom en høj tynd, kvinde med mørk gående ud fra templet. Hendes hår var sort som kul, hun var iført en stram rød, gul og orange kjole. 

"Athena, du kan forlade os nu" sagde hun og stilte sig på trappen. Kvinden som åbenbart hed Athena forlod templet og forsvandt.

"Jeg hører i har et problem med Rovina, den kære isheks" sagde hun.

Vi nikkede.

"Og i vil lærer ildtæmmerens fag?" sagde hun.

"Ja" svarede Jeg.

Kvinden kom ned fra trappen, løftede armen og to store metal døre lukkede i, selvfølgelig gjorde hun det ikke selv, men to vagter. 

"Dørene er til beskyttelse" sagde hun og kiggede på os. Hun stillede sig ved et slags podie og kiggede på os. Hun lukkede sine øjne, strakte armene frem og vippede hovedet tilbage.

"Thresigra" sagde hun, ud af hendes hænder kom to ild kugler som ramte gulvet med et brag. Hun kiggede på os igen, der var ingen der sagde noget. Der var helt stille. Ildkuglerne spredte sig og omringede os. Det formede en slags kuppel, af ild som ikke var varm. Alicia kiggede sig omkring.

"Hvor er Elias?" spurte hun.

"Han har ikke adgang" sagde kvinden.

"Hvorfor ikke?" spurte jeg.

"Jeres ven er ikke i slægt med jer, og har det derfor ikke i blodet" sagde hun igen "Men lad os komme i gang"

Hun satte sig i skrædderstilling på gulvet og begyndte at mediterer Alicia og jeg begyndte også at meditere. Jeg kunne høre Alicia's hjerte banke hurtigt, alt for hurtigt. 

"Alicia slap af og lad det komme ud" sagde kvinden. 

Alicia svarede ikke, men fortsatte meditationen. Hendes hjerte bankede hurtigtere og hurtigtere, jeg mine øjne strejfede hende arm. Den var nærmest sort. Hun begyndte at hyperventilere og før vi vidste af det lå hun på jorden og kæmpede med at trække vejret. Kvinden ødelagde kupplen og løb hen til hende.

"Alicia" sagde Elias og var hende ved hende hurtigt som lynet. Alicia's sved skinnede i ildens lys.  Jeg tog hendes hånd og klemte den, hendes hud var brænd varm. Hun kæmpede med at holde sine øjne åbne, hun rystede en del. 

"Hun er blevet forgiftet, se hendes arm" sagde kvinden og rejste sig op og løb igennem templet. Elias begyndte at græde på en diskret måde, jeg holdte stadig Alicia's hånd. Hun prøvede at frem stamme en sætning.

"Je......Je.....Jeg.....D....d...dør......nu"  fik ud frem stammet. Kvinden kom løbende tilbage, i hånden havde hun en urt, hun fik urten ind i Alicia's krop. Men det var for sent, hun havde lukket sine øjne for sidste gang. Hendes hjerte var stoppet. Jeg begyndte at græde, og slap hendes hånd. Jeg rejste mig op og gik væk fra dem. Elias kiggede efter mig med tårer i øjne, kvinden gik efter mig, og tog mig på skulderen.

"Jeg gjorde hvad jeg kunne" sagde hun.

"Men det var for sent" skreg jeg igennem rummet og fægtede med mine arme i mens jeg drejede om. Ud af det blå kom der en ild skud. Jeg kiggede forundret på min hånd, og hurtigt op på kvinden.

"Tillykke Prins Matthew, du har lært at berherske ild" sagde hun.

Jeg var klar, klar til at slå Rovina, klar til at hævne mig på mine forældre og Alicia's død. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...