Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3799Visninger
AA

15. Kapitel 14.

Matthews Vinkel:

Daelua var sådan en fred fyldt by eller det var den blevet. Alicia var taget ud for at mødes med kvinden som havde passet hende igennem atten år, Grace legede sneboldskamp med nogle af de andre børn, Elias var gået ud efter noget varmt at drikke og jeg vidste ikke hvad jeg skulle foretage mig. 

"I det mindste er der nogle der for glæde af det her" sagde en velkendt lys stemme bag mig. Jeg vendte mig om og der stod Melanie. Den skønne modige Melanie, med sit rødbrune hår og sine grønne øjne. Hun var tæt pakket ind i ørevarmere og en tyk orangejakke.

"Melanie!" sagde jeg.

Hun smilede og kiggede ud på Grace og de andre børn igen. Grace så ud til at have det så sjovt her, det ville nærmest være synd at tage hende væk igen, hun har aldrig rigtigt haft nogle venner på sin egen alder. 

"Hvor er Alicia?" spurte hun.

"Hun mødes med hendes mor inde på systuen" sagde jeg.

"Jeg vidste jeg skulle havde blevet der" grinede hun og fik øje på Grace "Er der tre af jer?"

Jeg nikkede.

"Jeg havde nok i Alicia" grinede hun igen. Jeg grinede ikke, selvom det var for sjov. Jeg var for bekymret til at grine, jeg kunne ikke lade være med at tænke på at vi skal slå Rovina og det kunne bare gå for langsomt. 

"Hvad er der galt?" spurte Melanie og satte sig på en bunke sne.

"Det er en lang historie" sagde jeg, Melanie bankede på en bunke sne ved siden af hende.

"Vi har hele dagen" sagde hun. Jeg satte mig ned og fortalte alt hvad der var sket siden vi sidst sås. Solen var på vej ned, Grace havde sat sig hos mig eftersom de andre børn skulle med deres forældre hjem. Jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg er begyndt at føle noget for Melanie. Hun var så smuk, så sød og en leder. Sidst jeg så hende reddede hun hele byen og fik bragt mig og Alicia sammen igen. Elias kom slæntrende tilbage og kiggede på mig, Grace og Melanie. 

"Undskyld det tog så langtid, men jeg for vild" grinede han. Han fik øje på den måde jeg kiggede på Melanie og fløjtede. Melanie rejste sig hurtigt op og kiggede på ham.

"Hvad laver du her?" sagde hun højt.

"Det er en meget kompliceret historie" sagde Elias og fik øje på Alicia komme gående igennem en gade og hen til os "Og se der er Alicia"

Han prøvede at undgå emnet så meget så muligt, hvilket er forståeligt. Melanie kiggede efter Alicia og begyndte at løbe hen til hende.

"Ali!" Råbte hun.

Alicia fik øje på hende og begyndte at råbe efter hende.

"Mel!" råbte hun og de sprang i hinandens arme. De græd begge af glæde. Jeg kiggede hen på dem begge. De stoppede og kiggede på hinanden, de gik hen imod os og grinede på vejen.

"Mel, hvad sker der lige for at Louie er blevet vagt?" sagde Alicia. 

"Lang historie kort, han tilbød Oliver en masse...." nåede hun at sige før Alicia afbrød. 

"Fisk?" grinede hun. 

"Jeg ville have sagt guld stykker, men det andet er sjovere" grinede Melanie. 

Man kunne tydeligt se at de var meget gode venner, men var Louie Melanies bror eller ven? Det var ikke særlig nemt at finde ud af. Hun virkede til at kende ham ret godt.

"Er Louie din bror?" spurte jeg. Melanie rystede på hovedet.

"Nej, mit tvangs ægteskab" sagde hun.

Tvangsægteskab? Daeluaianere er underlige. Var det grunden til at Alicia stak af hjemmefra? Eller skete der noget andet?

"Okay skal vi ikke bare gå lige til sagen, altså grunden til vi er her?" spurte Elias.

Jeg nikkede, Alicia stoppede med at grine, Grace kiggede på os alle som om vi var tossede. Forståligt. 

"Skal vi ikke gå ind på kroen? Her er begyndt at blive en del koldt" sagde Melanie.

Vi var alle enige og gik ind på kroen lige bag os, kroen var fyldt med mennesker. Blandt andet også de vagter som havde fri nu, hvilket ville sige Louie og nogle andre. Louie og hans vagt kollegaer sad ved et bord i hjørnet, grinede og drak Daeluasiansk Øl. Vi satte os alle fem ved et bord tæt på brændeovnen. Melanie rakte en arm i været.

"Fire øl og en kakao" sagde hun, manden bag baren nikkede og smilede. 

"På huset Mel!" sagde han og smilede endnu mere.

"Jeg for gratis mad og drikke fordi jeg har stort set designet byen" grinede hun.

"Det er derfor jeg elsker dig" sagde Alicia.

En halv stor dame kom ned til bordet og satte vores drikke varer på bordet. Grace drak hurtigt sin kakao, hun har altid elsket det. Alicia nippede til sin øl nogle gange, det samme gjorde jeg og Elias. 

"Hvad var det så i skulle her" sagde Melanie.

"Har du stadig kortet?" spurte jeg. 

"Cornelius' kort? Ja" sagde hun og åbnede sin taske, hun tog et gammelt gulligt papir op. Hun gav det til mig.

"Jeg har det altid på mig efter det skete" sagde hun. Louie fik øje på os og kom hen til os. Han smilede.

"Drikker du nu igen, Mel" grinede han.

"Stop dig selv" grinede Melanie, de virkede ikke som et ægtepar men mere som gode venner. Louie lagde øjne på Alicia.

"Velkommen hjem igen Ali" sagde han, Alicia smilede.

"Jo tak, men det er kun på kort visit" sagde hun.

Melanie nikkede skuffende, hun vidste godt vi at ikke kunne blive, men hun blev skuffet alligevel. 

"Melanie, kan i ikke gøre os en tjeneste?" spurte jeg. 

Melanie nikkede.

"Pas godt på Grace mens vi er væk, det bliver for farligt" sagde jeg.

"Hvad?" sagde Grace "Er jeg ikke stærk nok til at komme med?"

Jeg rystede på hovedet og vi endte i en af vores diskutioner igen som vi havde en gang i mellem. Resten af aften sad vi på kroen, Melanie og Louie tog Grace med hjem med det samme, så hun kunne finde sig til rette. Alicia, Elias og jeg havde fået et værelse som vi havde sat os op på. Jeg foldede kortet ud på gulvet og det begyndte at lyse op.

"Kort, hvor finder vi ild templet?" sagde jeg og det begyndte at på tre små grønne pletter på Daelua pletten. Det trakte en lang grøn linje igennem kortet og op i bjergene, op til Stone Dawn passet ved grænsen til Illomosira. 

"Det er der vi skal hen" sagde Alicia.

"Vi rider ved daggry" sagde Jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...