Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128281Visninger
AA

5. 4. Wrong Place

 

4. Wrong Place

| Leahs synsvinkel |

 

Efter at have gået rundt i New Yorks gader i en halv time og samtidig have ringet til Matt over 20 gange uden svar, besluttede jeg mig for at slå mig ned på en tilfældig bænk. På sådan et tidspunkt her, der savnede jeg virkelig, at Matt boede tæt på mig, så jeg bare kunne tage hjem til ham. For selvom der var flere tusind kilometer imellem os nu, så havde vi stadig det samme bånd, bortset fra at vi ikke så hinanden så tit. Og jeg havde virkelig brug for at snakke med ham, da han helt sikkert var den eneste, der kunne hjælpe mig med, hvad jeg skulle gøre lige nu.

Jeg nemlig var helt ude af den, og vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. At aftenen skulle tage denne her drejning, havde jeg virkelig ikke forudset. Jeg troede, at Justin havde det fint med, at vi bare slog en steg over perioden dengang, og kom videre med vores liv, men det var tydeligvis ikke tilfældet. Hvorfor han lige skulle bringe det på banen nu, hvor alt gik fantastisk godt mellem os, forstod jeg ikke. Jeg var selvfølgelig godt klar over, at han ikke var ædru hertil aften, men jeg kunne mærke på de ting, han sagde, at det var noget, han havde tænkt over længe.

Så lige nu var jeg i et dilemma: enten skulle jeg tage tilbage til lejligheden til Justin, hvor vi så helt sikkert stadig ville skændes. Ellers skulle jeg finde en anden løsning, som jeg ikke selv havde. De fleste fra skolen var jo til fest, så jeg kunne ikke bare overnatte hos en af dem, da jeg ikke ligefrem var i det store festhumør. Men så igen, så havde jeg virkelig heller ikke lyst til at have samtalen med Justin, specielt ikke når han var påvirket af alkohol.

Derfor tog jeg min mobil op ad lommen og ringede Emma op. Efter en del dut-lyde, skulle jeg til at lægge på, men blev afbrudt i min handling af at høre Emmas stemme: "Heeeeey girl". Hun var tydeligvis fuld, da hendes stemme var enormt skinger, hvilket den aldrig plejede at være. Musikken og larmende fulde mennesker i baggrunden, var dominerende i den anden ende af røret, så det faktisk lød som om, hun stod inde midt på dansegulvet.

"Hej, jeg t..""Ej, Leah.. vent lige, jeg kan næsten ikke høre dig.. jeg skal lige ud herfra", afbrød hun mig med, og bagefter kunne jeg høre baggrundsstøjen blive lavere.

"Hvad så, smukke?", lød det fra hendes en smule forpustet stemme. "Jeg tænkte på om.. om jeg ikke kunne sove hos dig i nat?", spurgte jeg og tørrede derefter en tåre væk fra min kind. Jeg græd stadig helt ustyrligt, både på grund af min dårlige samvittighed over at komme sent hjem, og så selvfølgelig også på grund af skænderiet og Justins forsøg på at få nogle følelser ud af mig, jeg ikke var parat til.

"Jo.. Jo, selvfølgelig kan du det. Er der sket noget?", spurgte hun med en mere seriøs og bekymret stemme. Jeg tog en dyb indånding og snøftede svagt. "Kan jeg ikke fortælle dig det, når jeg kommer?", spurgte jeg stille. "Jo, du kommer bare smukke. Jeg venter på dig ude foran imens", svarede hun og lød stadig bekymret. Jeg tog endnu en dyb indånding og lukkede mine øjne i imens. "Vi ses om lidt", svarede jeg og tog derefter langsomt min telefon væk fra øret. Der fandtes virkelig ikke noget værre for mig end at være uvenner med Justin. Min mave trak sig altid sammen og ubehagelig følelser opstod inden i mig.

~

Emma og en der hed Haley stod ude foran hovedindgangen, da jeg ankom. De fik begge hurtigt øje på mig, der gik imod dem. "Årrrh skat, hvad er der sket?", lød det fra Emmas fulde og triste stemme, da hun begyndte at gå mig imøde med armene ud til siden. Hun omfavnede mig lige så snart, vi mødtes. "Justin og jeg har haft et dumt skænderi", svarede jeg og trak mig væk fra krammet, så Emmas greb om mig ikke var så hårdt, dog holdt hun stadig om mig. "Har du lyst til at snakke om det?", lød det fra Haley, som stod ved siden af os, og nussede mig stille på ryggen. Jeg vendte mit blik imod hende og rystede på hovedet, hvilket hun nikkede bekræftende til.

"Lad os gå ind og få noget at drikke, så du kan komme på andre tanker", sagde Emma, med et lille skævt smil. "Jeg har ikke rigtig lyst", svarede jeg hurtigt derefter og snøftede svagt, imens en tåre forlod mit øje. Hun førte hendes ene hånd op til min kind og kiggede på mig med et trist ansigtsudtryk, imens hun fjernede tåren med sin tommelfinger. "Søde, du har brug for en drink. Tro mig, det hjælper", svarede hun stille og kiggede seriøst på mig. Jeg snøftende igen og nikkede derefter. "Okay", svarede jeg, hvorefter Emma tog mig i den ene hånd og Haley tog mig i den anden, og trak mig med ind i salen, hvor festen blev holdt.

Der var rimelig meget gang i den. Dansegulvet var fyldt med mennesker, bordene der stod rundt omkring var også fuld af mennesker og folk så virkelig ud til at have det sjovt.

"LEEEAAAH!". Mine observationer af salen, blev afbrudt af en stemme bag ved mig, der råbte mit navn, så jeg straks gav slip på både Haleys og Emmas hånd. Stemmen kom fra Simon, der kom gående smilende imod mig med en øl i hånden.

"Hvad sker der? Jeg troede ikke, du kom?", sagde han med et stort smil, da han standsede op foran mig for derefter at give mig et hurtigt kram. "Har du grædt?", spurgte han undrende, efter han havde trukket sig fra krammet og kort betragtet mit ansigt. Jeg rystede svagt på hovedet, da jeg egentlig ikke ønskede at snakke om det med nogen lige nu. Han kiggede på mig en anelse mistro i sit blik, dog kommenterede han ikke yderligere på det.

"Skal du med op i bare og have noget at drikke?", spurgte han og skiftede dermed emne. Jeg nikkede og vendte mig derefter om mod Emma og Haley. "Jeg smutter lige op i baren", sagde jeg, hvilket de nikkede bekræftende til begge to. "Okay, smukke. Vi er ude på dansegulvet, hvis du vil os noget", sagde de og vendte derefter om og gik derud.

Jeg vendte mig mod Simon igen, som stadig smilede. "Jeg skal lige slå en streg. Du kan bare sætte dig hen til baren og bestille noget", sagde Simon venligt, og gik derefter hen mod toilettet, imens jeg satte mig hen ved baren og placerede mine underarme på disken. Jeg fik øje på et drinkskort, som stod nogle centimeter fra mig på bardisken, så jeg rakte ud efter den. Da jeg tog fat i kortet, blev mit blik dog hurtigt distraheret af min forlovelsesring, der sad på min finger. En dårlig mavefornemmelse invaderede stille min krop, og noget sagde mig, at det var en dum idé, at jeg var her og ikke hos Justin. Det var jo klart hos ham, jeg helst ville være, og han undrede sig nok også over, hvor jeg var gået hen.

Svagt sukkede jeg og lukkede øjnene i. Jeg skulle ikke sidde her, jeg skulle hjem til min forlovede og få rettet op på et dumt skænderi. Jeg havde jo slet ikke lyst til at være uvenner med ham.

Jeg tog derfor en dyb indånding og rejste mig op fra stolen. Hvad jeg ikke lagde mærke til var, at en fyr kom gående imod mig, med et fad der var fyldt med øl, så jeg gik direkte ind i ham, så han tabte på fadet og øllene på gulvet. "Det må du virkelig undskylde", udbrød jeg chokeret over, hvad der lige var sket. Fyren så ned på øllene og derefter op på mig, som han smilede til. "Det går nok.. de er heldigvis gratis", sagde han i et svagt grin, der smittede en smule af på mig, så jeg også grinede.

"Du hedder Leah, ikke?", spurgte han om derefter, hvilket fik mig til at se en smule undrende på ham. Jeg mindes aldrig at have set den fyr før, så jeg syntes, det var lidt mærkelig, at han kendte mit navn. "Det er altså ikke fordi jeg er en eller anden stalker. Simon har bare vist mig et billede af dig, og han siger du er god at være i studiegruppe med", tilføjede han, da han nok kunne læse på mit blik, at jeg undrede mig en smule. Jeg grinede svagt over det han sagde og flyttede derefter mit blik ned på øllene, der var smadret og gulvet der var helt vådt.

"Jeg er altså stadig virkelig ked af, at jeg gik ind i dig", sagde jeg og vendte mit blik op på ham igen. "Hvad siger du til, at vi lige får tørt der der op, og så drikker vi en øl sammen bagefter? Som at plaster på din utrolig dårlige samvittighed", spurgte han og sagde den sidste sætning med en ironisk tone i stemmen.

"Desværre jeg skal hjem til min..", mere nåede der ikke at komme ud af min mund, før Simon lagde en arm om fyrens skulder og afbrød mig. "Leah.. jeg ser du har mødt min ven, Mike", udbrød han højt på grund af musikken. Han kiggede derefter ned på gulvet. "Hvad fanden er der sket her?", fortsatte han grinende og hentydede selvfølgelig til de smadrede øl på gulvet.

"Det var bare et uheld", sagde Mike og sendte med et blink med øjet. "Nå, men har du fået noget at drikke?", spurgte Simon henvendt til mig, hvilket jeg rystede på hovedet af. "Hun skal desværre hjem, jeg har tilbudt hende en øl", svarede Mike for mig med et smil, hvilket jeg fandt rimelig underligt. "Hjem??? Ej, Leah, du kan godt lige blive og drikke en enkelt øl med os, du er jo lige kommet", svarede Simon med en bedende stemme, der fik mig til at sukke. "En enkelt øl skader vel ikke", svarede jeg opgivende, da det nok ikke ville tage så lang tid at drikke en øl.

________________________________________________________________________________

Note: Sorry hvis I finder dette kapitel uinteressant, men det skulle altså med :) 

Håber at I kan lide historien. Hvis I kan må i meget gerne smide et like. I må som altid også gerne kommentere, hvad I mener om historien både positivt og negativt. 

Jeg ved endnu ikke, hvornår næste kapitel kommer. Der afhænger af min motivation til at skrive :) .. men det kommer helt sikkert på et tidspunkt i denne her uge  

God aften til alle :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...