Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128380Visninger
AA

21. 20. Perfection (1)

 

20. Perfection (1)

| Leahs synsvinkel |

(Bryllupsdagen)

Mit hjerte bankede spændt mod mit bryst. Det var en meget voldsom banken, og selvom det gjorde en smule ondt, så vidste jeg, at det udelukkende var på grund af enorm glæde og en smule nervøsitet. Jeg skulle giftes med mit livs kærlighed i dag, Justin. Min Justin.

Jeg sad lige nu på en stol inde på mit værelse, imens min mor ordnede det sidste af min make-up og ind imellem også rettede lidt på mit hår, som en frisør havde krøllet. Vi smilede begge to hele tiden, hun fordi hun var glad på mine vegne, og mig fordi jeg følte mig så glad indvendigt over, at dagen endelig var her. Jazzy og Emma, mine brudepiger, sad på sengekanten af min seng og kiggede bare på, hvad min mor lavede, imens de også smilede. Jeg kunne allerede nu mærke at dagen i dag bare ville være fyldt med glæde alle steder fra, og det var intet mindre end en skøn fornemmelse.

"Du bliver virkelig den smukkeste brud, Leah", sagde Jazzy med en stemme, der indikerede, at hun inderligt mente, de ord hun sagde til mig. Min mor stoppede med at lægge min make-up og kiggede bare smilende og rørt på mig. "Det gør hun i hvert fald", svarede hun til Jazzy bemærkning før, hvilket fik mig til smile med en smule røde kinder, som jeg altid fik, når folk komplimenterede noget ved mig.

Der kom pludselig en banken på døren ind til mit værelse og få sekunder efter kom Matt til synes i døren. "Hej kommende Mrs. Bieber", sagde Matt med en virkelig glad stemme og smilede samtidig over hele hovedet, imens han bevægede sig hen til os andre. "Hej", sagde jeg smilende tilbage og betragtede ham stoppe op lige ved siden af mig, så jeg kom til at kigge en smule op.

"Er du spændt?", spurgte Matt, også selvom han nok godt kendte svaret på det spørgsmål. Jeg nikkede med et stort sug i maven, der dog hurtigt blev til en knapt så god fornemmelse. "Jeg skal lige på toilettet", sagde jeg hurtigt og placerede derefter min hånd foran min mund. Jeg nåede kort lige at se Matt sendte et underligt blik, jeg ikke forstod, til Emma, før jeg løb ud af værelset og videre ud til badeværelset.

Med det samme jeg satte mig ned foran toilettet, begyndte jeg at kaste op. Det havde stået på de sidste par dage, fordi jeg havde været så nervøs og havde så mange nerver på over brylluppet. Jeg vidste egentlig ikke helt hvorfor, for det var jo egentlig ikke rigtig noget at være nervøs over. Måske var det bare fordi jeg ønskede at alt skulle gå helt perfekt, så både Justin og jeg kunne se tilbage på den her dag som en af de bedste dage i vores liv.

Jeg mærkede at en person tog fat i mit hår bag fra, for at få det væk fra toilettet, så der ikke kom opkast på. "Leah..", lød det fra Emmas stemme, hvorefter hun rømmede sig på en underlig måde. "Jeg har taget en graviditetstest med", sagde hun stille, hvilket fik mig til at spile øjnene en smule undrende og chokeret op.

Forvirret rejste jeg mig op og skyllede ud, da jeg ikke følte, at der ville komme mere op nu. Jeg slog brættet ned og satte mig på det. "Hvorfor har du det?", spurgte jeg forvirret om, hvilket Emma tog en dyb indånding over. "Altså, jeg snakkede med både Matt og din mor i går og.. vi tror måske, du godt kan være gravid", sagde hun stille og hendes udtalelse gjorde mig virkelig dybt chokeret. Mig, gravid?

"Emma.. Jeg er ikke gravid!", svarede jeg bestemt og sikkert imens jeg kiggede gravalvorligt på hende. Der var ingen mulighed for, at jeg kunne være det, for Justin og jeg brugte altid beskyttelse i form af, at jeg tog p-piller. Måske var det smuttet en enkelt gang med at tage en pille, hvor vi så havde været sammen, men det betød vel ikke noget? Hvad var oddsene lige for, at jeg skulle blive gravid denne ene gang?

Emma sukkede en smule opgivende og kiggede seriøst på mig. "Leah.. du har kastet op i, jeg ved ikke hvor mange dage nu, og dine humørsvingninger er helt ude af kontrol", svarede hun og det kunne jeg virkelig ikke lade være med at grine lidt af, da det lød helt vanvittigt, at de alle tre troede, jeg skulle være gravid.

"Det er bare nerver og stress på grund af brylluppet, Emma. Ikke andet, det forsikrer jeg dig!", svarede jeg igen bestemt og skulle til at rejse mig fra toiletbrættet, men blev stoppet af Emma, der lagde en hånd på min skulder, så jeg blev siddende. "Hvis du er så sikker, så gør det vel ingen forskel, om du lige tager en test for at være 100 % sikker", svarede Emma alvorligt men med et lille smil.

Opgivende sukkede jeg og tog fat i testen, som Emma rakte imod mig. Det kunne vel ikke skade, nu når hun var så opsat på det, kunne jeg jo lige så godt bevise, at jeg havde ret. Jeg var ikke gravid, det kunne jeg ikke være. Justin og jeg var kun 20 år gamle og vi passede virkelig på.

Da jeg havde gjort det færdigt ude på toilettet, gik jeg med testen i hånden ind på mit værelse til de andre igen, der straks kiggede spørgende på mig. De vidste åbenbart godt, at Emma havde bedt mig tage en test, siden de sad og kiggede sådan der på mig.

"Hvad så, skal Clarissas barn have en bff?", lød det i en joke fra Matt, så jeg ikke kunne lade være med at grine og rulle det hvide ud af øjnene af ham. Ja, Clarissa var jo gravid og skulle snart føde, det havde hun selv fortalt mig, da jeg mødte hende for nogle dage siden. Det var virkelig underligt, hun kom hen til mig, da hun mødte mig på en parkingsplads og begyndte bare at snakke til mig, som om vi var venner. Hun virkede som en helt anden person og faktisk skræmte det mig en hel del. Hun fortalte også, at faren til barnet var en fra hendes College hun havde datet, men at de ikke var sammen mere, så hun skulle være alene mor. Virkelig underlig oplevelse.

"Hvor lang tid skal man vente før man kan se på testen, om jeg er gravid?", spurgte jeg Emma, som kom ind på værelset efter mig. "1-2 minutter", svarede hun, hvilket jeg nikkede til. Jeg gik derefter hen til skabet, hvor min brudekjole hang på skabsdøren. Bare af at se på den fik jeg sommerfugle i maven og jeg glædede mig så vildt meget til at få den på. Den var virkelig smuk og jeg kunne bare forestille mig Justins ansigtsudtryk, når han så mig med den kjole. Jeg vidste bare, han ville elske den.

"Skal vi få mig i den kjole, imens vi venter?", spurgte jeg smilende med et svagt bid i underlæben og kiggede derefter hen på min mor, som nikkede spændt bekræftende til mig. Jeg var så overbevisende om, at jeg ikke var gravid, at jeg tog det helt afslappet med det. Mine tanker var kun hundred procent på brylluppet og på Justin. Jeg lagde testen på mit skrivebord, hvorefter min mor, Jazzy og Emma hjalp mig i kjolen, imens Matt bare sad og kiggede på.

"Wow", udbrød han med et glimt i øjnene, der virkelig skinnede, da jeg havde fået kjolen helt på. "Du er virkelig smuk, Leah", sagde han imens han betagende gav mig elevatorblikket. "Tak, Matt", sagde jeg en anelse flovt og vendte mig derefter om mod spejlet, for at se mig selv med min drømmekjole på. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, da jeg så mig selv, med tanken om at Justin skulle se mig sådan her.

"Jeg føler mig virkelig som en prinsesse", sagde jeg lavt imens jeg gav mig selv elevatorblikket i spejlet. "Du er en prinsesse", hørte jeg min fars stemme sige, og jeg vendte mig hurtigt i retningen af, hvor hans stemme kom fra. Han stod ovre i den åbne dør med en smule blanke øjne og betragtede mig. "Far", hviskede jeg lavt, hvorefter han gik imod mig og lagde sine arme om mig. "Du er så smuk, min skat", hviskede han ved mit øre og trak sig derefter fra krammet og kiggede smilende med tårer i øjnene på mig.

Lyden af en der rømmede sig opstod pludselig bag mig. "Leah..", lød det fra Emmas stemme og jeg kunne overhovedet ikke læse hendes tone i stemmen. Jeg vendte mig mod hende og så, at hun stod med graviditetstesten i hånden og kiggede ned på den. "Hvad siger den så?", spurgte jeg helt afslappet og betragtede Emma, der løftede sit hoved, så hun så mig i øjnene.

Jeg kunne på ingen måde læse hendes blik, om den var positiv eller negativ og det gjorde mig først nu en smule nervøs. Hvad hvis jeg faktisk var gravid? Hvad ville Justin ikke sige? Hvad ville det ikke betyde for vores forhold?

Hun rakte testen imod mig og jeg kunne fornemme, at alle de andre stirrede spændt på mig, da jeg tog testen i hånden. Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg bukkede hovedet ned og så hvad testen sagde..

 

 

| Justins synsvinkel |

 

"Fuck, fuck, fuck", mumlede jeg svagt hviskende for mig selv, imens Ryan og jeg gik hen ad kirkestien på vej op til kirkens indgang. Mine sommerfugle i maven over, at der var mindre end en halv time til, at jeg skulle giftes med min drømmepige, var helt ustyrlige. Jeg var spændt og nervøs på en ekstrem god måde, hvis man kunne være det? Alt skulle bare være perfekt i dag, det fortjente Leah virkelig efter alt hun havde gennemgået på grund af mig. Hun var mit livs prinsesse og hun fortjente inderligt kun det bedste. Så dagen i dag skulle bare leve op til hendes forventninger, det ville jeg i hvert fald prøve at gøre alt for.

"Slap nu af, bro", lød det grinende fra Ryan, der derefter klappede mig på skuldrene, imens jeg hilste på forskellige gæster, vi gik forbi på vores vej op til kirken. "Du har husket ringene, ikke?", spurgte jeg med en småpanisk stemme og kiggede derefter med et alvorligt blik på Ryan. Ja, han skulle være min forlover, da han jo havde været min bedste ven igennem hele min High School tid. Og jeg kunne virkelig ikke se andre mulige kandidater til det end ham.

Igen grinte han og nikkede derefter. "Jo, tag det nu rolig, Justin. Alt skal nok gå godt", svarede han, lige som vi stoppede op foran kirkens indgang ved siden af min mor og far, der stod smilende og hilste på gæsterne, der gik ind i kirken. "Er du klar, min dreng?", spurgte min far med et glædeligt smil. Jeg tog en dyb indånding og nikkede derefter med et nervøst smil. "Har bare de sygeste nerver på", svarede jeg stille og kløede mig derefter kort i nakken.

"Det kommer til at gå helt fantastisk", sagde mine mor med en beroligende stemme og smilede kærligt til mig. Jeg nikkede bare som svar og tog endnu en dyb indånding, men blev dog overrasket, da min telefon pludselig ringede i min bukselomme. "Måske du skulle slukke den, inden du går ind i kirken", sagde min far med et lille grin.

Uden at svare ham på hans kommentar fiskede jeg min mobil op, og blev endnu mere overrasket, da jeg så det var Leah, der ringede til mig. "Jeg bliver lige nødt til at tage den", sagde jeg med en undrende stemme, imens jeg stadig kiggede ned på skærmen. Derefter begyndte jeg at gå et par skridt væk og tog telefonen imens.

"Hey, smukke. Hvad så?", sagde jeg undrende med dog med et smil på læben, fordi jeg glædede mig til at høre hendes stemme igen, da jeg hverken havde set eller snakket med hende i to dage. Der lød et snøft i den anden ende af røret, hvilket fik en stor bekymring til at løbe igennem alle dele af min krop og mit smil forsvandt stille. "Justin..", sagde hun bare stille med en stemme der tydeligt gjorde det klart for mig, at hun græd, hvilket på ingen måde var et godt tegn.

Jeg stoppede op, da jeg nåede om ved siden af kirken, hvor der ingen mennesker var. "Er der sket noget?", spurgte jeg nervøst om med den største klump i halsen, jeg nok nogensinde havde haft. Lyden af at hun græd opstod og det knuste mig virkelig indvendigt at høre, og den forfærdelige tanke om, at hun måske ikke ville giftes med mig alligevel, gik igennem mit hoved. Det måtte bare ikke være tilfældet, så vidste jeg virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

"Ja.. der er.. sket noget", sagde hun med en stille stemme og hulkede svagt imellem hendes ord. Jeg sank den store klump i min hals, og fik i stedet en stor knude i maven, over hendes udtalelse. "Hvad er det, baby? Har du fortrudt?", spurgte jeg nervøst og med en smule desperation i stemmen, da jeg var ved at eksplodere for at vide, hvad der foregik.

"Nej.. det..", en lille lettelse over de første ord hun sagde opstod inden i mig, men dog ikke så stor en lettelse, da jeg jo vidste at det så var noget andet. "Hvad er det så, smukke? Du gør mig virkelig nervøs", sagde jeg og mærkede samtidig at mit hjerte nu også bankede hårdt inden i mig over den store nervøsitet.

Jeg hørte hun tog en dyb indånding og snøftede derefter. "Jeg er gravid". Med de ord frøs min krop fuldstændig fast og jeg fik en følelse af, at jeg ikke kunne bevæge mig ud af stedet. Men der opstod hurtigt en varme af glæde, som begyndte invadere stort set alle dele af min krop. "Hvad?", udbrød jeg i chok med et smil der nærmest aldrig havde været større. Jeg havde jo hørt hvad hun sagde første gang, men der var en stor trang inden i mig til at høre hende sige det igen

"Jeg er gravid.. jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil gift..""Hey, hey stop lige!", sagde jeg bestemt med en stor undring i stemmen, da jeg ikke kunne forstå hvorfor hun dog, ville tro sådan noget. "Jeg elsker dig og du ved da godt, at jeg hellere end gerne vil starte en familie med dig.. ja, det her er måske nok lidt tidligere, end vi havde regnet med, men..", startede jeg og afbrød mig selv for at tage en dyb indånding. ".. jeg vil virkelig gerne have det barn.. vores barn", afsluttede jeg stille og håbede inderligt også, at hun havde det sådan som mig. Min krop begyndte at ryste lidt både på grund af glæde men også en smule i frygt for, at hun ikke vil have barnet.

Efter et par sekunders stilhed, svarede hun endelig. "Jeg elsker dig.. og jeg vil også gerne have vores barn", sagde hun imens hun stadig græd, men med en meget glad stemme. Jeg åndede lettet op og mærkede en enorm glæde og ro begynde at overdøve min rysten og min tidligere frygt. Jeg ønskede virkelig, at hun var her lige nu, så jeg kunne omfavne hende og fortælle hende hvor lykkelig, hun lige havde gjort mig.

"Se så at komme herhen, så jeg kan gøre dig til min forevigt", svarede jeg med et stort smil, hvilket fik hende til at udbryde et sødt grin. "Jeg skynder mig", svarede hun stille, så mit smil bare blev endnu større. Derefter lagde vi begge på og jeg stod et kort øjeblik smilende og fyldt med glæde bare og kiggede lige ud i luften. Det her opkald havde lige gjort mig meget mere rolig i kroppen, end jeg var før.

~

Orglet begyndte at spille den sædvanlige bryllupsmelodi og dørene åbnede få sekunder efter, så alle mennesker i kirken rejste sig og vendte deres blik i retningen af døren. Min puls var helt i top, så jeg tog en sidste dybe indånding, inden jeg så det smukkeste syn, jeg i mit liv havde set. Leah. Hun begyndte stille at komme gående hen af alteret med sin far ved sin side. Alt andet omkring mig forsvandt, så mit smilende blik kun var låst fast på hende.

Hendes smukke blå øjne skinnede som aldrig før og hendes dejlige smil oplyste den allerede belyste kirke. Hendes kjole var perfekt på hende og det samme var hendes smukke krøllede hår. Jeg mærkede at mine øjne begyndte at blive en smule fugtige, grundet tanken om, at hun var min, hun var kvinden i mit liv. Hende jeg skulle tilbringe resten af livet sammen med og bare at se på hende nu, glædede jeg mig mere end noget andet til vores fremtid sammen. Os to og vores kommende barn. Jeg kunne nærmest ikke vente med et bruge alt min tid på hende, som jeg elskede højest af alle mennesker i hele verden.

Leah og hendes far stoppede op foran mig, og først nu fjernede jeg blikket fra skønheden selv, for at kigge på hendes far, der forsigtigt efter at have kysset hende på kinden, gav slip på hende. Han lagde sin hånd i min og gav mig et mandekram efterfulgt af at hjerteligt smil for derefter at træde ud til siden.

Mit blik landede på min smukke Leah og med det samme jeg så hendes ansigt igen, blussede det største smil frem på mine læber. "Hej, smukke", hviskede jeg så lavt af man faktisk ikke kunne høre det, imens jeg sendte hende et forelsket blik. Jeg følte mig nærmest som nyforelsket i hende, som jeg stod her og betragtede hende. Sommerfuglene i min mave over at se på hende var i hvert fald helt ude af kontrol. En rød farve dukkede op på hendes kinder, imens hun smilede sødt til mig, så jeg fik en form for kriller i maven.

"Hej", hviskede hun tilbage og sendte mig derefter også et forelsket blik, imens hun stadig smilede stort. Hun tog sin brudebuket over i hendes højre hånd, hvorefter hun lagde sin venstre kort på min kind, og kørte blidt sin tommelfinger under mit øje, grundet en tårer der var på vej væk. Jeg havde virkelig svært ved at lade være med at kysse hende i dette moment og fortælle hende, hvor lykkelig hun gjorde mig.

Hun fjernede sin hånd igen og jeg rakte min hånd hen mod hende, så hun hun flettede sin venstre hånd ind i min. Bare denne kropskontakt med hende lige nu, fik mit hjerte til at banke helt vildt og det var mere end klart for mig, at mit valg om at gifte mig med hende, var det helt rigtige.

Vi sendte hinanden et sidste kærligt blik, hvorefter vi vente os mod præsten, som smilede til os begge. Jeg havde været så forblændet af Leahs skønhed, at jeg ikke havde opdaget at musikken fra orglet var stoppet og folk bag os, vist også havde sat sig ned igen.

"Vi er samlet her i dag.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...