Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128305Visninger
AA

2. 1. Bad Dreams

 

1. Bad Dreams

| Justins synsvinkel |

(8 måneder senere)

"Jeg ved ikke hvad det er jeg føler for dig, og du fortjener en der kan give dig rigtig kærlighed", svarede jeg og så samtidig at Leah fik tårer i øjnene, imens hun gik et par skridt tættere på mig. "Jamen, jeg vil kun have den kærlighed du giver mig.. Hvis det er på grund af det Matt sagde til dig i går, så bare glem det", svarede hun og en tåre forlod stille hendes øje. Jeg rystede svagt på hovedet af hende og fik en svag stikken i hjertet af at se hende græde. "Det er jo ikke sikkert, det er kærlighed", svarede jeg stille. Hun snøftede svagt og gik endnu et skridt tættere på mig..

"Hvorfor siger du sådan noget? Selvfølgelig er det det", svarede hun og gråden i hendes stemme blev tydeligere. "Det ved du jo ikke", svarede jeg trist, imens hendes tårer løb ustyrligt ned af hendes kinder, så det bare gjorde endnu mere ondt i mit hjerte.

"Jeg er ikke den samme som dengang, Leah.. Det tror jeg, at du glemmer", sagde jeg yderligere, hvilket fik hende til at ryste på hovedet. "Jam.. Jamen, du.. du er jo begyndt at huske.. drømmene", hulkede hun nærmest.

"Jeg kan huske fire ting ud af flere tusind! Du fortjener bedre end det.. Forstår du ikke det?... Jeg elsker dig ikke.."

Jeg åbnede øjnene med et sæt, og satte mig straks op i sengen. "Drømme" som denne havde præget mine nætter de sidste par måneder.

Efter min bilulykke, var jeg virkelig begyndt at tænke, at der var en mening med alle de drømme, jeg drømte. Det lød fucking underligt og overnaturligt, men det var jo i princippet dem, der fik mig til at huske Leah og ja faktisk bare hele mit liv igen. Men drømmene omkring mine og Leahs forholdsvise gode minder var blevet erstattet af drømme omkring minder fra vores værste periode.

Og jeg havde en fornemmelse af at grunden til jeg drømte disse ubehagelig drømme, eller nærmere minder, var fordi Leah og jeg aldrig rigtig havde fået talt ud omkring perioden med mit hukommelsestab. Grunden til det var hovedsagligt at Leah ikke ville snakke om det. For hver gang jeg prøvede at få lettet mit hjerte omkring det, snakkede hun uden om eller havde en eller anden undskyldning. Hun ville bare have vi skulle glemme det, og komme videre. Og jeg vidste godt, at der var fordi hun ikke ville have, at jeg skulle have dårlig samvittighed over de ting jeg gjorde og sagde til hende dengang.. men det havde jeg jo alligevel.

Dårlig samvittighed var ikke engang et stærkt nok ord til beskrive, hvor dårlig jeg havde det med det. At jeg overhovedet havde kunne sige til hende, at jeg ikke elskede hende, brændte mig nærmest op indvendigt. Og på en måde så var jeg også ret sikker på, at den dårlige samvittighed bare blev endnu værre af ikke at snakke om det med hende.

Så ja, jeg vidste godt, at de her drømme var et tegn på, at jeg skulle snakke med hende omkring det. For der gik virkelig ikke en dag - eller nat for den sags skyld - hvor tankerne om dengang, ikke var i mit hoved og det åd mig langsomt op inden i.

Forsigtigt kørte jeg en hånd igennem mit hår, og kiggede derefter ned ved siden af mig, hvor Leah normalt plejede at ligge. Dog lå hun her ikke lige nu, da hun højest sandsynligt stadig var i gang med at lave et eksamensprojekt med nogen fra hendes studie, hvilket tog pænt meget af hendes tid her for tiden.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket over mod vækkeuret, som stod på natbordet. 00.48. Okay, klokken var alligevel ret meget, så derfor jeg besluttede mig for at række ud efter min telefon og ringe hende op.

"Dut... Dut... Dut... Du har ringet til Leah. Jeg er desværre forhindret i at tage telefonen lige nu, men hvis du vil ringes op, må du meget gerne lægge en besked efter bippet", lød det fra hendes telefonsvare efterfulgt af en biplyd.

"Hey smukke.. Det er mig. Jeg ringer egentligt bare for at høre, hvornår du kommer hjem? Klokken er næsten 01.00 og.. og..", begyndte jeg, men afbrød mig selv i midten af sætningen, da jeg egentlig ikke vidste, hvad jeg ellers skulle sige. Jeg tog istedet en meget dyb indånding. "Jeg savner dig. Kontakt mig, når du kan, okay?", afsluttede jeg lavt og lagde derefter på.

Hun var ikke specielt meget hjemme for tiden, fordi hun skulle skrive en masse opgaver og lave en masse projekter med andre. Derfor var jeg meget tit alene, så jeg savnede hende så sindssygt meget.

 

 

| Leahs synsvinkel |

 

Smuk, vidunderlig, fantastisk, perfekt - disse tillægsord var kun fire ud af mange, der beskrev, det jeg sad og stirrede på lige nu; min forlovelsesring. Hver dag, endda flere gange om dagen, sad jeg og var fuldstændig forblændet over den. Bare af at se på den, blev jeg helt glad og følte mig lykkelig inden i. Det var så surrealistisk for mig, at om tre måneder så var jeg officielt Mrs. Bieber. Selvom der var gået 8 måneder siden Justin friede til mig i Ryans baghave, så var det stadig så utrolig uvirkelig for mig, men følelsen,jeg havde indvendigt, slog vitterligt alt.

"Leah.. Hallo?". Mine tanker og stirren på ringen blev afbrudt af Simons stemme, hvilket fik mig til at kiggede forvirret hen på ham. "Undskyld.. Hvad?", spurgte jeg en anelse fjernt. Han udbrød et grin og rystede svagt på hovedet imens. "Har du overhovedet hørt efter, hvad jeg lige har siddet og sagt?", spurgte han seriøst, men med et lille smil gemt i mundvigen. Jeg rystede på hovedet, hvilket han valgte at grine af. "Jeg er træt, okay? Det har været en virkelig lang dag, og det her projekt tager livet af mig", svarede jeg med en irritation i stemmen og kiggede undskyldende på ham.

"Haha, det er okay. Klokken er også over 01.00, så vi har været igang i næ..""01.00?! Er den så meget?", spurgte jeg og spilede chokeret øjnene op, så Simon nikkede med et undrende ansigtsudtryk. "Ej, så bliver jeg altså virkelig nødt til at gå nu", svarede jeg svagt panisk, og begyndte at rydde mine noter og bøger sammen. Simon sad lidt mere roligt, da han jo ikke havde specielt langt "hjem". Han boede jo her på det College, vi gik på, hvor jeg derimod boede sammen med Justin i en lejlighed et stykke væk herfra.

Da jeg havde pakket det hele sammen, rejste jeg mig fra stolen og tog min mobil op ad lommen, for at se hvad den eksakte tid var. Men jeg fik et lille ubehageligt sug igennem maven, da jeg kunne se at Justin næsten lige havde ringet. Han undredede sig jo nok over, hvorfor jeg ikke var hjemme endnu.

Jeg fjernede blikket fra min mobil og kiggede i stedet på Simon, som stadig sad ved bordet. "Vi ses i morgen, Simon", sukkede jeg svagt, hvilket han nikkede til med et venligt smil. Derefter begyndte jeg at gå langs bibliotekets mange bogreoler hen mod udgangen.

~

Der var helt stille, da jeg trådte ind i min og Justins lejlighed. Mit gæt var, at han nok var gået i seng, så jeg smed mine sko, mit overtøj og min taske på gulvet i gangen, for derefter at gå ind i vores soveværelse. Ganske rigtigt, så lå Justin i sengen og sov sødt, hvilket fik et smil frem på mine læber.

Stille og forsigtigt smed jeg min bluse og mine bukser og lagde mig derefter ned i sengen under dynen ved siden af ham. Han lå på maven med hovedet vendt mod mig, og kun lyden af hans en smule tunge vejrtrækning kunne høres i værelset. Jeg lagde mig på siden, og betragtede hans gude smukke ansigt. Han så virkelig så utrolig dejlig ud, når han lå og sov. Jeg lagde min hånd forsigtigt på hans kind, i håb om at det ikke vækkede ham, men lige da min hånd ramte hans kind, gik der et sæt igennem hans krop og han åbnede øjnene. Han blev dog mere rolig, da han så mig.

"Hey", sagde han lavt med en træt stemme, og lagde sig derefter op på siden, så jeg smilede svagt til ham. "Hey.. Du kan bare lægge dig til at sove igen", hviskede jeg og nussede hans kind roligt. Han rystede på hovedet og rømmede sig svagt. "Jeg har jo næsten ikke set dig i dag", svarede han og lagde sin varme hånd op under min top, og førte den derefter om på nøgne og kolde ryg, hvorefter han rykkede sit hoved tættere på mit. "Har du haft en god dag?", fortsatte han hviskende, så hans varme ånde ramte mine læber. Jeg kørte min hånd, som var på hans kind, om i hans hår og lænede mit hoved få centimeter frem, så vores læber ramte hinandens i et kort men vidunderligt kys.

"Mhm.. den har bare været enormt lang og stressende på grund af det åndssvage projekt", svarede jeg i et irriteret suk, imens jeg nussede ham stille i hovedbunden. "Jeg glæder mig så ufattelig meget til, at vi bliver færdig med det", fortsatte jeg.

"Hmm.. Det gør jeg også", svarede han, hvilket fik mig til at se en smule undrende på ham. "Så kan det jo være, at du har lidt mere tid til mig", svarede han med et lille skævt smil, så jeg kunne se, han ikke mente det så hårdt. Dog sukkede jeg alligevel, da min dårlige samvittighed stille blussede frem i min krop over, at jeg brugte stort set alt min fritid på det irriterende projekt. "Jeg har altså også tid til dig, det er bare..""Hey.. du behøver ikke forklare det, jeg forstår det fuldt ud, smukke", afbrød han mig med en stille og afslappet stemme, hvorefter han gav mine læber et blidt kys. "Jeg savner dig bare", hviskede han ved mine læber og gav mig derefter endnu et kys. "Jeg savner også dig", hviskede jeg meget lavt.

Derefter rykkede han sit hoved lidt væk fra mit, så vi bare lå og så hinanden dybt i øjnene i noget tid. "Leah?", udbrød han, og droppede kort at holde øjenkontakten med mig. "Mhm?", mumlede jeg som svar. Han tog en dyb indånding og kiggede mig derefter i øjnene igen. "Det er ligemeget", svarede han opgivende, så jeg kunne fornemme på ham, at der var et eller andet vigtigt, han gerne ville snakke om. "Er du sikker?", spurgte jeg seriøst, hvilket han valgte at nikke til med et meget svagt smil.

"Ja, det kan godt vente", svarede han lavt og rykkede derefter igen sit hoved helt tæt på mit, og smeltede sine fyldige læber sammen med mine. Denne gang udviklede han det dog, ved at føre sin tunge ind imellem mine læber, så de sommerfugle, jeg havde haft i maven de sidste fire år, fløj ustyrligt rundt i min mave. Imens vores tunger og læber kørte blidt mod hinandens, lænede han sig indover mig, så jeg kom til at ligge på ryggen med ham oven på mig.

Efter noget tid trak han sig væk, og kiggede ned på mig med et meget seriøst blik. "Du ved godt, at jeg elsker dig, ikke?", spurgte han med en ret alvorlig stemme, og med et blik som jeg ikke helt forstod. Dog nikkede jeg til ham. "Jeg elsker også dig", svarede jeg, og straks efter det plantede han igen sine læber på mine.

_____________________________________________________________________________________________

Note: Tusind tak til alle jer der har valgt at give denne her historie en chance - liket og favoriseret den. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg håber, at I vil komme til at lide historien. 

I er som altid meget velkommen til at efterlade en kommentar om, hvad I synes om historien (det kan godt være svært at bedømme den allerede efter kun et kapitel, så det forventer jeg heller ikke at i gør, haha - desuden er starten altid svær, i hvert fald for mig, så ja jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige til det)

Til dem der regner med at fortsætte med at læse den: det kommer nok til at variere med, hvornår der kommer kapitler, men jeg regner ca. med hver anden dag på denne historie og de andre dage udgiver jeg et kapitel på Bad Blood (en anden historie jeg lige er begyndt på, og som I også er velkommen til at følge med i, hvis I har lyst.. ellers bare ignorer dette).

Nå men igen tusind tak for jeres støtte, I er de skønneste <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...