Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
432947Visninger
AA

38. 37. Your Body

 

37. Your Body

 

Justin Bieber.

Jeg skulle ikke være kørt fra ham - disse syv ord var kørte rundt og rundt i mit hoved siden i går aftes, hvor jeg kørte væk fra Noah og mit barndomshjem. Allerede da jeg sad i bilen, kunne jeg mærke det, altså at det var det forkerte at forlade ham i det hus. Hvorfor jeg så bare valgte at køre alligevel, kunne jeg ikke svare på. Men jeg vidste at det var forkert, jeg mærkede det i alle dele af min krop. Jeg havde ingen søvn fået i nat, da jeg kun havde tænkt på ham.

"Justin?", lød det fra Jennifer, der dermed fik min opmærksomhed. Som man nok kunne regne ud, havde jeg været utrolig fjern de sidste mange timer, da jeg ikke fokuserede på andet end min lillebror.

"Mhm?", mumlede jeg som svar og kiggede hende ind i øjnene. Vi sad lige nu hjemme hos hende ved spisebordet og spiste morgenmad. Eller jeg spiste ikke særlig meget, da jeg ingen appetit havde. Og Jennifer, ja hun spiste sgu heller ikke specielt meget, men der var der jo intet nyt i, da hun aldrig rigtig spiste særlig meget.

"Er du okay?", spurgte hun om med en lav stemme, der var opfyldt med medlidenhed. Hendes blik kiggede også trist på mig på en måde der indikerede, at hun havde ondt af mig.

Jeg rystede på hovedet, da jeg lige så godt kunne være ærlig over for hende. Vi havde ikke rigtig snakket så meget sammen de seneste timer, selvom vi havde tilbragt hver og en sammen. Men jeg havde bare intet at sige til hende, og at mærke på hende, så var hun bange for at sige noget forkert til mig. "Jeg skulle ikke have ladet dig overtale mig til at køre fra ham!", udbrød jeg bestemt, og kiggede på hende med et alvorligt blik.

"Så det er min skyld nu?", spurgte hun trist om og lød meget såret over de ord, jeg havde sagt til hende. Det var egentlig ikke fordi jeg gav hende skylden for noget som sådan, men jeg følte lidt, at jeg lod mig rive med i at skulle køre fra ham. For jeg havde jo slet ikke lyst til at forlade ham der igen.

"Det var dig der sagde, at jeg ikke kunne tage en beslutning der.. og det ved du godt, at jeg kunne!", svarede jeg hende bestemt. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg lod det gå ud over hende lige nu. Måske fordi hun var den eneste person i nærheden af mig, og fordi jeg var så vred på mig selv over ikke at være sammen med Noah.

Hun kiggede utrolig bedrøvet på mig og hendes øjne blev stille fyldt op med vand. "Er du ikke sød at lade være med at få mig til at fremstå som den onde? Jeg er lige så ked af... at efterlade ham der, som du er, Justin", sagde hun med et knæk i stemmen, hvorefter en tåre løb ned af hendes kind.

Af en eller anden grund jeg ikke helt kunne forstå, fik hendes ord en irritation til at opblusse i min krop med lynets fart. Mit hjerte begyndte at banke stærkt mod mit bryst, og irritationen blev hurtigt til en vrede. Jeg slog mine hænder hårdt ned i bordet, så jeg tydeligt kunne læse på hendes ansigt, at hun blev forskrækket. "Ikke en skid du er, Jennifer! Hvorfor ville du så have mig til at køre fra ham, hva?!", råbte jeg vredt af hende, imens jeg rejste mig op fra stolen og kiggede ned på hende.

Hendes øjne så enormt skræmt ud og kun få sekunder efter begyndte hun at græde. Jeg måtte virkelig indrømme, at jeg ikke forstod, hvad der gik af mig. For indvendigt vidste jeg egentlig godt, at det ikke var hendes skyld, men det var bare som om, at jeg havde brug for at give én skylden udover mig selv.

"Det ville jeg heller ik..""Jo du ville! Er det fordi du er bange for, at jeg vil forlade dig, hva?! Vil du virkelig hellere vælge din egen lykke frem for en lille fucking uskyldig dreng, ville du?!", råbte jeg højt, og jeg vidste ikke hvor alt den vrede kom fra. De ord der kom ud af min mund, var overhovedet ikke noget, jeg mente om hende. Det sidste spørgsmål var egentlig mest ment til mig selv. Det var et spørgsmål, jeg tit havde stillet mig selv i løbet af årerne.

Mine ord fik hende til at rejse sig op fra stolen og derefter storme ud af rummet. Jeg stod selv tilbage og mærkede mit voldsomme åndedræt, imens det stille gik op for mig, hvad jeg egentlig havde beskyldt hende for. Jeg havde ladet min enorme vrede over mig selv gå ud over personen, der ikke havde gjort andet end at hjælpe mig lige siden hun kom ind i mit liv. Med lukkede øjne tog jeg en dyb indånding igennem næsen for at blive mere afslappet i kroppen. Derefter åbnede jeg øjnene igen og bevægede mig i den retning hun gik. Jeg kunne næsten regne ud, at hun var gået ovenpå, så jeg gik op af de mange trappetrin.

Først gik jeg ind på hendes værelse for at se, om hun var der, men da jeg ikke fandt hende, vidste jeg hun havde låst sig inde på toilettet. Jeg gik hen til badeværelsesdøren og bankede stille på døren.

"Jen..?", sagde jeg med en roligere stemme end før, og tog derefter ned i håndtaget for at se, om hun havde glemt at låse døren. Det havde hun ikke, så jeg fortsatte med et banke på døren. "Undskyld, baby.. Jeg mente det ikke", fortsatte jeg, da jeg virkelig gerne ville have hende ud derfra.

Et par underlige lyde lød derinde fra. Det var en gråd blandet med noget andet, jeg ikke helt kunne fornemme, hvad var. "Jeg lod min vrede over mig selv gå ud over dig, og det var forkert af mig... Kom nu ud, baby", sagde jeg næsten bedende.

Der blev trukket ud i toilettet, hvorefter vandhanen begyndte at løbe i et godt stykke tid. "Jennifer, hvad laver du?!", spurgte jeg bestemt om, da jeg ærligt var en smule bekymret for, hvad hun lavede derude. Specielt også fordi hun ikke svarede og så også på grund af de lyde, jeg hørte før.

Døren gik op et par sekunder efter, så hun stod foran mig med helt forgrædte øjne. "Undskyld..", sagde jeg og gik et skridt mod hende, og lagde så mine arme om hende. "Undskyld", hviskede jeg ind i hendes øre, og kyssede hende derefter i håret. Hun snøftede svagt mod min ene skulder, hvilket jeg slet ikke brød mig om at høre. Jeg hadede virkelig at se hende græde og det var specielt slemt, når jeg vidste, at det var min skyld.

Jeg trådte efter et par sekunder et skridt væk fra hende, så jeg kunne se hende i øjnene igen. "Hvad lavede du lige før?", spurgte jeg hende seriøst om, da jeg undrede mig utrolig meget, over det jeg havde hørt.

Hun fjernede sit blik fra mit og kiggede i stedet ned til siden, imens hun bed sig selv hårdt i underlæben. Jeg lod mit blik lande på det hendes blik var på, og så at hun kiggede på toilettet. Først forstod jeg ikke helt, hvad hendes blik betød, men det gik så småt op for mig, da jeg kunne huske, at jeg for et par dage siden så hende side foran toilettet med to fingre på vej ned i hendes hals. Jeg kiggede forvirret på hendes ansigt og lagde to fingre på hendes ende kind og trykkede til, så hun vendte sit ansigt mod mit. Vores øjne mødte hinandens.

"Hvorfor gør du sådan noget, Jen?!", spurgte jeg bestemt om med en alvorlig stemme, da jeg virkelig ikke kunne forstå det. Det var da kun piger, der havde problemer med deres krop, der gjorde sådan noget, og Jennifer havde da langt fra noget at være utilfreds med.

Hun trak på skuldrene, imens flere tårer samlede sig i hendes øjne. "Je.. Jeg hader m..min krop... og når.. vi skændes, fø..føler jeg ikke, at jeg.. er god nok", stammede hun på grund af hendes gråd. Hendes ord gjorde virkelig ondt på mig at høre, da jeg langt fra kunne lide, at hun tænkte sådan om sig selv.

"Din krop er perfekt og dejlig, som den er... og du er perfekt, som du er", sagde jeg lavt og gav hende et lille kys på kinden. Hun lukkede sine øjne sammen og rystede hurtigt på hovedet. Et suk lød fra mig, da jeg ville have hende til at forstå, at jeg talte sandt. Jeg skubbede derfor blidt til hende, så hun gik baglæns ind på badeværelset og jeg fulgte efter.

Jeg lukkede og låste badeværelsesdøren efter os, da vi ikke skulle forstyrres lige nu. Derefter stillede jeg mig foran hende midt i det store badeværelse og kiggede ind i hendes forvirrede øjne.

"Tag dit tøj af", kommanderede jeg, så hendes blik blev endnu mere forvirret. Hun snøftede svagt og tørrede en tårer væk fra hendes kind.

"Hvorf..""Gør nu bare som jeg siger, okay?!", sagde jeg med en bestemt tone i stemmen. Dog fik det hende ikke til at gøre, som jeg ønskede, da hun bare blev ved med at kigge forvirret og uforstående på mig. Jeg sukkede svagt, da hun ikke gjorde som jeg sagde, hvorefter jeg tog et skridt tættere på hende. Jeg tog fat i bunden af hendes top og løftede op i den. "Løft dine arme", sagde jeg stille, og denne gang gjorde hun, som jeg sagde, selvom hun stadig så ud til at være utrolig forvirret.

Jeg smed toppen på badeværelsesgulvet, hvorefter jeg gav hende fire små kys ned ad halsen, så hun stønnede svagt. Derefter kiggede jeg hende i øjnene igen, imens jeg åbnede knappen på hendes cowboybukser. Hun kiggede kort ned på mine hænder, der fortsatte med at lyne hendes bukser ned. Igen fandt hendes øjne mine igen, og imens jeg bukkede mig ned i knæ, forsvandt vores blikke ikke hinandens en eneste gang.

Mit ansigt var nu få centimeter over hendes underliv. Jeg tog fat i siderne af hendes bukser og trak dem ned af hendes ben. "Løft benet, baby", sagde jeg stille, imens jeg kærtegnede hendes ene leg. Hun gjorde, som jeg sagde, så jeg kunne for buksebenet helt af hende og vi gjorde derefter det samme med det andet ben. Jeg smed bukserne lidt væk, og kiggede op på hendes ansigt, så vores øjne mødtes. Blidt kyssede jeg hende op ad hendes ene lår, så et gisp forlod hendes læber. "Du er så smuk", hviskede jeg mod hendes bare hud og fortsatte derefter med at kysse hende. Min mission lige nu, var at vise hendes hvor dejlig hendes krop var i mit hoved.

Jeg rejste mig op igen, så vores ansigter var lige foran hinandens. Mine hænder lagde jeg på hendes hofter og pressede hendes krop helt tæt på min, så endnu et gisp forlod hendes. Det var tydeligt at hun var en smule nervøs lige nu, da jeg kunne mærkede hendes rimelig voldsomme hjertebanken. Jeg drejede hende rundt i mit greb, så hun kom til at stå med ryggen op ad min krop og med fronten mod det store spejl, der var.

"Baby.. Fortæl mig hvad du ser", bad jeg hende hviskende om. Hun så kort på sin krop, der kun var iført undertøj, i et par sekunder, før hun kiggede ned i gulvet med et trist ansigtsudtryk. Jeg lagde min ene hånd under hendes hage og løftede hendes hoved igen, så vi fik øjenkontakt i spejlet. "Fortæl mig det!", sagde jeg bestemt, da jeg gerne ville høre, hvad hun syntes, der var galt med hendes krop.

Hun tog en dyb indånding igennem næsen og betragtede derefter sin krop fra top til tå. "Min.. Min mave.. er..", hun stammede sine ord ud, fordi hun samtidig begyndte at græde igen. Hun stoppede sig selv midt i sætningen og lagde sine hænder op foran hendes ansigt, hvorefter snøft og gråd lød fra hende. Jeg sukkede svagt, da jeg godt kunne se, at det her ikke ville kunne lade sig gøre for hende, derfor måtte jeg finde på en anden måde.

Jeg fjernede mine hænder fra hendes hofter og tog derefter fat om hendes arme og hev i dem, så hendes hænder forsvandt fra hendes ansigt. "Luk øjnene", sagde jeg stille og hun gjorde derefter i et snøft, som jeg sagde.

"Din mave er slank og dejlig..", sagde jeg med en lav stemme og kørte mine hænder ind på hendes varme mave, som jeg begyndte at kærtegne i blide bevægelser.

"Og dine bryster..", begyndte jeg og kørte mine hænder op til hendes dejlige bryster under hendes bh, og greb godt fat rundt om dem, så et sæt gik igennem hende. ".. er fyldige og smukke. Helt perfekte som de er", fortsatte jeg og kyssede derefter hendes skulder, imens jeg masserede hendes bryster, så flere dejlige støn forlod hendes læber.

Jeg fjernede kort efter mine hænder fra hendes krop og åbnede hendes bh, og fik den derefter af hendes krop. Derefter stillede jeg mig foran hende og betragtede hendes gudeskønne krop i et par sekunder, hvorefter jeg stillede mig helt op af hende. Jeg placerede min hænder på hendes hofter i et par sekunder, før jeg kørte dem begge ned på hendes røv, som jeg gav et klem.

"Og din røv.. er så fucking dejlig fast. Så lille og perfekt", hviskede jeg og klemte derefter hendes balder igen, så hendes underliv blev presset mod mit. Et dejlig støn forlod hendes læber, og jeg kunne vel godt nu indrømme, at det jeg havde gang i med hendes krop, tændte mig utrolig meget.

"Og dine læber..", begyndte jeg igen med en seriøs stemme og lagde min ene hånd på hendes kind. "De fine bløde læber, der kommer med de frækkeste støn, og som får mig ind i et helt andet univers, når de er i bevægelse med mine", afsluttede jeg og placerede straks derefter mine læber på hendes i et dejlig og grådigt kys. Hun var hurtigt med på idéen, for hun kyssede straks med. Jeg rykkede mig dog lidt efter og vi åbnede begge øjnene, så vi fik øjenkontakt.

"Jeg kunne fortsætte med at komplimentere alle dele af din krop, for du er helt igennem dejlig og perfekt som du er.. om du så tog fucking ti kilo på, ville din krop stadig være gudesmuk!", sagde jeg bestemt og kiggede hende seriøst i øjnene.

"Lov mig, at du aldrig kaster op mere på den måde! Hvis du nogensinde så meget som overvejer det, så kommer du til mig først, så jeg kan vise dig, hvor fandens dejligt alt ved dig er!", fortsatte jeg med min bestemte stemme og kiggede alvorligt på hende, da jeg mente ethvert ord, jeg sagde til hende. Hun nikkede til mine ord.

Jeg placerede derefter mine læber på hendes igen, så vi kyssede intenst. Hun tog fat i bunden af min bluse og løftede den derefter over mit hoved.

~

"Jeg synes, vi skal hente ham i morgen, Justin", sagde Jennifer stille, imens hun lå og nussede min bare overkrop. Vi var rykket ind i hendes seng på hendes værelse efter vores intime stund ude på badeværelset. Lige nu lå vi og snakkede om mødet med Noah i går, og om hvor vidt det var det rigtige at køre fra ham. "Jeg har virkelig ikke lukket et øje hele natten ved tanken om, at han lever i sådan et forfærdeligt hjem", fortsatte hun med en alvorlig stemme.

Jeg skulle lige til at svare hende, men blev afbrud af, at min telefon ringede. Svagt sukkede jeg og rejste mig op fra sengen og gik hen til mine bukser, som jeg havde smidt på gulvet.

"Jaer?", udbrød jeg.

"Hvad så, J? Jeg skal snakke med dig om et par ting, har du tid?", lød det fra Cohens stemme.

"Hvis det kan klares over telefonen?", stillede jeg som et spørgsmål, da jeg virkelig ikke orkede at køre hen til klubben nu. Jeg ville egentlig bare helst blive hos Jennifer.

"Det tror jeg godt lige, at det kan.. Først vil jeg lige sige tillykke med hende Jennifer, jeg har hørt et par af de andre snakke om, at I er blevet kærester... Sjovt egentlig, for sidste gang vi snakkede sammen om hende, så var du absolut sikker på, at der intet var mellem jer!", sagde han med en stemme, der skulle lyde glad, men det var han langt fra. Jeg kunne tydeligt høre irritationen i hans stemme, da han nu sikkert troede, at jeg ville prioritere klubben mindre.

"Det ændre intet med mig og klubben, Cohen. Og heller ikke med min boksning for den sags skyld", forsikrede jeg ham om.

"Godt! Og nu når du selv nævner boksning, så er der desværre sket et lille uheld.. Cam er blevet skadet, så han kan ikke bokse til kampen i morgen mod Ethan", svarede han, og jeg kunne allerede nu fornemme, hvor det her ville ende henne. Cohen ville have mig til at bokse mod Ethan i stedet for. Det var egentligt ikke fordi, jeg havde noget imod at skulle det, men eftersom Jennifer lige havde foreslået at vi skulle hente Noah i morgen, så passede det mig langt fra perfekt. For hvis jeg skulle bokse, skulle jeg bruge en hel dag på at være fokuseret og på at træne.

"Det passer mig ikke så godt i morgen", sagde jeg, inden han overhovedet havde spurgt mig. Et suk lød fra ham i den anden ende af røret.

"Du har måske planer med kæresten?!", lød det spydigt og hårdt fra ham. "Du bokser i den kamp i morgen, færdig!", slog Cohen fast. Jeg gad ikke til at diskutere det her med ham, så jeg måtte vel bare vente med at hente Noah til fredag.

"Og for resten, så har vi et lille problem, som jeg er ret sikker på, du godt kender til", fortsatte han med at sige, og jeg kunne klart regne ud, at det var Miles, han snakkede om. Et problem jeg havde glemt, at jeg også skulle have løst.

"Han skal nok skaffe de penge.. han har bare brug for lidt tid", sagde jeg på en lidt usikker måde, da jeg jo godt vidste, at han ikke ligefrem plejede at give folk chancer eller tid.

"Forhelvede, J!", udbrød han frustreret.

"Bare giv ham et par dage..", sagde jeg på en næsten bedende måde. Endnu et suk lød fra ham.

"Vi ser på det, J", sagde han bare og hvordan de ord skulle forståes, anede jeg virkelig ikke. Men det betød vel, at der stadig var lidt tid?

___________________________________________________

Note: så er der kun to kapitler tilbage nu, wow det er underligt for mig, haha

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...