Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
433042Visninger
AA

34. 33. Starring

 

33. Starring

 

Justin Bieber.

"Justin Bieber nu med kæreste.. den havde jeg sgu ikke set komme, bro", lød det i et smørret grin fra Ryan, der sad ovre på den anden side af bordet. Miles, Ryan og jeg selv sad lige nu nede i klubben rundt om et bord og spiste frokost.

Jeg havde lige fortalt dem, om det der skete hjemme hos Jennifer i går. Ikke i detaljer overhovedet, bare at jeg havde fortalt hende, at det kun var hende, jeg ville være samme med fra nu af.

"Kunne du ikke lige kalde det noget andet?", spurgte jeg ham om. Ja, det der med at sige, at jeg havde en kæreste, det lød sgu alt for underligt for mig. Det var vel i bund og grund det, vi var blevet i går, men derfor var det stadig noget, jeg skulle vænne mig til. Og egentlig følte jeg mig ikke klar til at sige til folk, at jeg havde kæreste på. Det havde dog intet med Jennifer at gøre, for hendes var jeg "stolt" af at have scoret, men ja, det var bare for underligt og tidligt for mig.

"Det er sgu da det, I er", udbrød Miles, som sad ved siden af Ryan, grinende. Jeg sukkede bare svagt over hans kommentar, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare til den.

"Så skal du til at gå på dates og alt muligt nu", grinede Ryan. Man kunne vidst godt slå fast, at han morede sig lidt over, at jeg var sammen med Jennifer nu. Nok fordi jeg hele tiden havde fortalt ham, at der intet havde været mellem hende og mig, og så også fordi, han aldrig havde oplevet mig med en fast pige.

"Ja, ja.. rolig nu ikke. Det kan vi godt vente lidt med", svarede jeg, da jeg ikke mente at det hele skulle gå så hurtigt bare fordi vi nu officielt havde et eller andet sammen. Det kunne vel bare fortsætte med at være som det altid havde været imellem os, bortset fra, at jeg kun havde min opmærksomhed på hende og ingen andre piger.

"Det er jeg sgu ikke så sikker på, Justin. Nu når du har fortalt hende, at det kun er hende, du vil være sammen med, så forventer hun nok, at du beviser det over for hende", svarede han en anelse mere seriøst end før, men havde dog stadig et skævt og flabet smil på læben.

"Det kan man da også gøre på mange andre måder!", svarede jeg bestemt, mest fordi jeg ikke var helt med på den der date-idé. For som man nok kunne regne ud, så vidste jeg absolut intet om dating, da jeg aldrig havde været på en date før.

"Det kan du sikkert, men hvis jeg var dig, ville jeg invitere hende ud og spise, bare for at vise hende, at jeg mente mine ord seriøst", svarede han og denne gang, var han fuldstændig seriøs. Det flabede smil var væk, så det virkede egentlig som et rigtigt råd.

"Jeg er enig med Ry, Justin.. Du bliver nødt til at invitere hende ud eller gøre noget andet I ikke plejer at gøre", lød det fra Miles, så jeg vendte mit blik mod ham. "Hvorfor inviterer du hende ikke ud i aften..? Der sker alligevel aldrig noget spændende på klubben om lørdagen", spurgte han om, så jeg sendte ham et undrende blik der samtidig var lidt irriteret.

"For det ville jo også være pisse smart at gå ud at spise på en dyr restaurant, når vi stadig har et problem med at skaffe de 10.000, du skylder, ikke?!", sagde jeg med en sarkastisk stemme. For hvis jeg skulle invitere hende ud på en date, skulle det være et ordentligt sted. Hun var trods alt en pæn og fin pige, så hun fortjente mere en det lokale pizzaria.

"Yo.. stop lige en halv..", lød det fra Ryan, der tog begge sine hænder frem foran sig og lavede stoptegn med begge hænder. Han drejede derefter med et undrende ansigtsudtryk sit ansigt mod Miles. ".. hvem fuck skylder du 10.000 til?", spurgte han forvirret om.

"Cohen.. Jeg spillede på kampen i går og satsede på, at Cameron ville vinde", svarede Miles lavt.

"Fuck! Det er sgu ikke godt!", udbrød Ryan og drejede derefter sit ansigt mod mig med et lidt bekymret ansigtsudtryk.

"Men vi kan jo løse det problem nu, ikk? Nu når du er blevet kærester med Jennifer, så kan du jo godt spørge hende om et lån", sagde Miles og kiggede spørgende på mig.

"Glem det!", svarede jeg hurtigt bestemt tilbage, da jeg ikke ville spørge Jennifer om penge. Miles fik et forvirret og skuffet udtryk i sit ansigt. "Hun skal ikke blandes ind i noget!", fortsatte jeg, da jeg kunne læse på hans ansigt, at han ville have et svar på, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.

"Det behøver hun jo heller ikke. Du kan jo bare lade være med at fortælle hende, hvad du skal bruge dem til", svarede Miles.

"Glem det, Miles. Vi må skaffe de penge på en anden måde. Hun har allerede været tæt på at finde ud af, hvad Cohen gør med sine 'problemer', og jeg har kun været heldig, at hun ikke har spurgt mere ind til den dag, hun så mig og Ethan hjemme hos en af Cohens 'problemer'. Hun skal ikke begynde at stille alt for mange spørgsmål, og jeg gider ikke lyve for hende. Så er det bedre, at hun slet ikke ved noget, okay?!", svarede jeg på en bestemt måde, da jeg var hundred procent fast på den beslutning. Jennifer skulle intet have at vide.

Miles sukkede svagt og nikkede derefter skuffet i forståelse. "Men jeg synes stadig, at du skal gøre, som Ryan foreslog.. Invitér hende ud. Hun fortjener det", sagde han, så jeg sukkede svagt til hans ord. Måske havde de begge ret, og ja, selvfølgelig fortjente Jennifer en date. Vi havde alligevel aftalt, at jeg skulle hente hende i dag, så jeg kunne vel lige så godt bare få det gjort. Ikke fordi det var noget der bare skulle overstås, men fordi det gjorde mig rimelig nervøs og utilpas, da det helt klart ikke var min hjemmebane.

"I know", svarede jeg i et opgivende suk og overgav mig dermed til deres råd. Jeg tog min mobil op ad mig lomme, og gik ind i Jennifers og mine beskeder.

Mig: Jeg henter dig kl. 18.00, tag noget pænt tøj på

Det var egenligt ikke fordi jeg gik så meget op i, hvad hun tog på, for hun var smuk i nærmest alt. Men var der noget jeg da vidste om piger, så var det, at de gjorde en del ud af deres udseende og tøj, når de skulle noget , der var lidt ud over det sædvanlige hverdagsting. Desuden kendte jeg også Jennifer rimelig godt efterhånden, så jeg vidste, at hun højest sandsynligt gerne ville have noget pænt tøj på, når vi skulle på vores første date.

 

Jennifer White.

Jeg måtte ærligt indrømme, at jeg undrede mig lidt over den besked, som Justin havde sendt til mig tidligere. Det virkede som om, at han måske havde planlagt et eller andet, men da jeg skrev tilbage og spurgte ham om, hvorfor jeg skulle klæde mig pænt, svarede han mig ikke. Det undrede mig egenligt ikke, at han var lidt hemmelighedsfuld omkring det, for det var han sådan set bare generelt.

Men lige siden i aftes, hvor Justin sagde de ting, jeg havde ventet på at høre i så lang tid, havde jeg haft kroniske sommerfugle flyvende rundt i min mave. Det havde uden løgn kriblet og kildet i hele min krop siden og det var en fornemmelse, der var fuldstændig fantastisk. Jeg havde aldrig oplevet kærlighed på sådan en måde her før, men det var en meget mere vidunderlig følelse, jeg havde i min krop nu, end det jeg havde oplevet før Justin.

Jeg havde iført mig en smuk sort lårkort kjole med lange ærmer, der sad helt stramt på min krop. Det var ufattelig lang tid siden, at jeg havde haft den på, da jeg altid havde følt mig for tyk til at bære den. Men i dag følte jeg, at den sad perfekt på mig og da jeg så mig selv i spejlet iført den, syntes jeg også den så ud til at sidde godt på min krop. Jeg så slet ikke specielt tyk ud, hvilket glædede mig utrolig meget. Min make-up var rimelig naturlig, mat fordi jeg ikke anede, hvor jeg skulle hen, og jeg var bare generelt ikke glad for at være alt for sminket.

Efter jeg havde taget et sidste kig på mig selv i spejlet, tog jeg min taske fra min seng og bevægede mig derefter ud foran huset for at vente på Justin, der kunne være her hvert minut nu. Jeg var virkelig spændt på at se, hvad det var vi skulle, som jeg åbenbart ikke måtte vide. Hans bil kom efter få minutter og et stort smil kom straks frem på mine læber. Og da han stoppede bilen ved siden af mig, kunne jeg også igennem ruden skimte et smil fra ham. Jeg satte mig derefter ind i bilen ved siden af ham.

"Fuck du ser dejlig ud", sagde han med et charmerende skævt smil på læben, imens han lod sit blik scanne hele min krop. Jeg lænede mig hen til ham og gav ham et lille blidt kys på munden.

"Tak", svarede jeg smilende, da jeg havde trukket mit hoved lidt væk fra hans. Jeg betragtede i få sekunder hans ansigt og derefter hans hår og opdagede, at han havde sat det på en anerledes måde i dag end han plejede. Det var ikke så pjusket, det var mere sådan pænt sat. "Og i lige måde", tilføjede jeg, da jeg faktisk godt kunne lide den måde, han havde sat det på.

Han sendte mig et lille smil og vendte sig derefter mod rattet og tændte bilen, imens jeg også satte mig ordentligt og spændte mig fast. Jeg mærkede få sekunder efter at bilen begyndte at køre.

"Hvad skal vi så?", spurgte jeg ham om, da jeg virkelig var ved at springe inden i over ikke at vide, hvor vi skulle hen.

"Vi skal ud og spise", svarede han seriøst imens han koncentrede sig om at køre bilen. Hans svar kom helt klart bag på mig, da det ikke ligefrem lignede noget, han normalt var til.

Vi havde jo ikke været på date før, og det skulle ikke undre mig, hvis han aldrig havde været på date før. Det gjorde mig dog helt ubeskrivelig glad indvendigt, at han havde planlagt det her, da det så gav mig en form for bekræftelse på, at han rent faktisk mente alt det han sagde til mig i går aftes.

"Spændende", svarede jeg med et stort smil på læben og mærkede at mit hjerte var ved at springe ud af mit bryst. Det her havde jeg på ingen måde regnet med at vi skulle, faktisk var det nok en af de sidste ting, jeg havde regnet med.

Da vi havde kørt i et kvarters tid, parkerede han bilen på en parkeringsplads foran en fin restaurant. Hvor han kendte den fra, vidste jeg ikke, men der så virkelig hyggeligt ud. Vi steg begge ud af bilen og gik hen mod indgangen. Jeg mærkede hans varme hånd flette sig ind i min, så den kriblende fornemmelse lige blev fordoblet for en kort stund. Da vi kom til døren åbnede han den og lod mig gå ind først. Vi gik derefter hen til en skranke, hvor der stod en ung fyr der måske var lidt ældre end mig.

Fyren smilede venligt til os og jeg smilede af ren venlighed tilbage til ham. "Kan jeg hjælpe jer?", spurgte han høfligt om.

"Justin Bieber.. Jeg har bestilt et bord til to!", svarede Justin på en bestemt måde, så det faktisk overraskede mig at hans stemme lige pludselig var så kold. For få minutter siden lød han munter i stemmen, men det gjorde han bestemt ikke nu. Jeg vendte mit ansigt mod ham og så at han bare kiggede på fyren med et ansigtsudtryk, jeg på ingen måde forstod.

"Ja..", svarede fyren og tastede noget ind på en lille computer, der stod foran ham. Han kiggede derefter op igen. "Følg med mig", sagde han og tog imens to menukort, der også havde ligget på skranken, og begyndte derefter med Justin og jeg i hælende at gå hen til et bord, der var et par meter væk.

Han lagde menukortene på bordet og Justin og jeg satte os ned overfor hinanden. "Der vil komme en og tage imod jeres bestilling lige om lidt", sagde fyren med et venligt smil, hvilket jeg bare nikkede smilende til. Han gik derefter væk fra vores bord.

Justin og jeg tog et menukort i hånden hver og begyndte at kigge efter, hvad vi gerne ville have.

"Har I fundet ud af, hvad I gerne vil have?", lød det fra en lys pigestemme efter et par minutter, så både Justin og jeg kiggede til siden. En smuk brunette med solariebrun hud stod ved vores bord med en blok i den ene hånd og en kuglepen i den anden.

"En nummer 43 og en cola", svarede jeg hende venligt, så hun nikkende skrev det ned på sin blok, hvorefter hun drejede sig mod Justin.

"Ehm.. jeg skal bare have det samme", svarede han usikkert, og lød virkelig som en, der ikke havde forstået noget af det der stod i det menukort. Så måtte jeg da bare håbe for ham, at han kunne lide pasta, da det var en pastaret, jeg havde bestilt.

Brunetten skrev det smilende ned på sin blok og sendte derefter Justin et smil, som jeg egentlig ville tolke som flirtende. Men det var nok bare mig, der overfortolkede det. Hun smilte sikkert sådan til alle.

Hun begyndte derefter at gå væk fra bordet og jeg lagde mærke til, at Justin kiggede bag mig, hvilket var den retning hun gik. Et kort sekund følte jeg, at han tjekkede hende ud, men igen var det nok bare noget jeg bildte mig ind. Mine paranoide tanker skulle vidst lige vænne sig til, at Justin kun ville være sammen med mig nu.

Justin flyttede efter et par sekunder sit blik et par centimeter til siden, så vi fik øjenkontakt."Hvad er det egentlig, jeg har bestilt?", spurgte han nysgerrigt om, så jeg ikke kunne lade være med at grine svagt over det.

"En pastaret", svarede jeg ham, så han nikkede tilfreds over, at det var det. "Det er forresten et hyggeligt sted, du har fundet", sagde jeg med et smil. Han sendte mig et smil tilbage og skimtede derefter restauranten.

"Ja, jeg læste et par anmeldelser af stedet på nettet, og de var sgu ret gode", svarede han og lod sit blik møde mit igen.

Der gik omkring ti minutter, så kom brunetten med vores mad. Vi havde allerede fået vores drikkevarer fem minutter før det. Igen følte jeg, at Justin tjekkede hende ud på hendes vej tilbage, så jeg drejede mit hoved bag ud, og så hende stoppe op ved skranken og begyndte at snakke med fyren, der havde vist os hen til vores bord.

Da hun gik væk fra fyren, drejede jeg i et lille suk hovedet tilbage, og så at Justin havde sit blik på sin mad. Han tog sin gaffel i sin hånd og begyndte at spise af pastaen. Igen måtte jeg lige hurtigt overbevise mig selv om, at det med brunetten var noget jeg bildte mig ind. Justin havde jo inviteret mig ud fordi det var mig han ville være sammen med. Et smil fandt vej til mine læber og jeg tog derefter selv min gaffel i hånden og begyndte at spise.

Justin lagde pludselig sit bestik fra sig, og tog fat i sit glas. "Skål, baby", sagde han smilende med en lille glød i hans øjne, som jeg aldrig havde set hos ham før. Jeg lagde selv min gaffel på tallerknen og tog fat i mit glas.

"Skål", sagde jeg med en forelsket stemme og klingede mit glas mod hans, hvorefter vi begge tog en tår. Jeg begyndte derefter at spise igen.

"Forresten, så har min far bedt mig om at invitere dig til middag i morgen", sagde jeg imens jeg kiggede ned i tallerknen og derefter lod mit blik lande på Justin, som igen havde sit blik på noget bag mig. Det så ikke ud til, at han havde hørt, hvad jeg havde sagt, da han bare blev ved mig at kigge det samme sted. "Justin..", sagde jeg for at få kontakt med ham, hvilket lykkedes mig, da han drejede sit blik mod mig.

"Hvad?", stillede han som et spørgsmål. Jeg drejede mit hoved bagud og så, at brunetten stod ved siden af fyren ved skranken igen. En lille del inden i mig følte, at det ikke længere bare var noget, jeg bildte mig ind, når han blev ved med at kigge derhen. Jeg drejede mit hoved mod Justin igen, som kiggede afventende på mig.

"Min far har inviteret dig på middag hjemme hos os i morgen.. hvis du altså har lyst", sagde jeg med en lidt nedtrykt stemme.

"Hvis du vil have det", svarede han, hvilket jeg bare nikkede svagt og stille til. Jeg havde en lille knude i maven lige nu på grund af hende den smukke brunette, men jeg håbede, at den snart ville forsvinde igen.

~

Knuden var på ingen måde forsvundet fra min mave, tværtimod var den blevet mindst fem gange så stor i løbet af aftnen. Justin var blevet ved med at kigge bag mig under hele middagen og efter de første to gange, droppede jeg at kigge bag mig, for at se hvad han så på, for jeg vidste jo godt, at det var brunetten.

Det gjorde virkelig forfærdeligt ondt på mig, da jeg følte mig rimelig meget til grin. Jeg kunne vel godt forstå, at han skulle vænne sig til at være sammen med en fast pige, men at han allerede dagen efter, begyndte at overbeglo en anden pige, når han ovenikøbet var på date med mig, det var virkelig som at få en skarp kniv i hjertet.

"Skal du med hjem til mig?", lød det fra Justin, der lige nu kørte bilen. Jeg havde slet ikke lyst til at være sammen med ham lige nu, fordi jeg følte han igen var ligeglad med mig. Han sad jo bevidst og gloede på hende, imens jeg flere gange stillede ham spørgsmål, som han så ikke svarede på, fordi han åbenbart var så opslugt af hende bag mig.

"Nej.. jeg vil gerne hjem til mig selv", svarede jeg med en stille stemme, og skulle virkelig kæmpe for ikke at bryde sammen foran ham. Jeg følte inderligt, at alt han havde sagt til mig i går aftes, var en stor løgn. Jeg drejede mit hoved, så jeg kiggede ud af mit vindue.

"Hvorfor?", spurgte han om med en stor undring i stemmen, og jeg kunne sagtens fornemme, at han kiggede på mig, da ordet forlod hans mund. Jeg rømmede mig svagt og bed mig selv i underlæben for at holde tårerne tilbage.

"Jeg er bare træt, så jeg vil gerne hjem", svarede jeg stille.

"Okay..", lød det undrende fra ham. Der blev ikke sagt et eneste ord mere på vejen hjem til mig. Det eneste jeg kunne fokusere på, var ikke at bryde ud i gråd.

Han holdt ind foran mit hus, og jeg lod for første gang siden vi forlod restauranten, mit blik mødes med hans. Justin lænede sig mod mig og skulle til at give mig et kys på munden, men jeg vendte kinden til, da jeg ikke ligefrem havde en følelse af lyst til at kysse ham nu. Han sendte mig et forvirret blik, da jeg trak hovedet tilbage og derefter gik ud af bilen, og videre op til hoveddøren.

Tårerne begyndte straks at løbe ned af mine kinder, da Justin jo ikke længere kunne se mit ansigt. En smækken fra en bildør, fik mig dog hurtigt til at fjerne tårerne fra mine kinder, og derefter låse døren op.

"Okay, hvad fuck er der galt, Jen?! Du har opført dig mega underligt hele vejen hjem", råbte han bestemt og forvirret til mig. Jeg undlod med vilje at besvare hans spørgsmål og gik derefter bare ind af døren. Lige da jeg vendte mig om og skulle til at lukke døren efter mig, nåede Justin, at sætte en fod ind i huset, så jeg ikke kunne lukke døren. "Hvad sker der?!", småråbte han, imens jeg ihærdigt forsøgte at skubbe til døren, så han ikke kunne komme ind.

"Gå Justin", sagde jeg grædende, og gråden var mere end tydelig i min stemme.

Han skubbede til døren, så den gik op med det sammen, og han stillede sig foran mig. "Jeg går ikke før, du fortæller mig, hvad der er galt!", svarede han bestemt på en vrissende måde. Jeg rystede bare på hovedet og løb derefter op ad trapperne og videre ud på badeværelset.

Tårerne væltede fuldstændig ukontrolleret ned af mine kinder. Jeg fik øje på mig selv i det store spejl og følte mig pludselig ikke smuk i den her kjole længere. Den viste alle de uheldige dele af min krop, og jeg kunne pludselig godt forstå, hvorfor Justin kiggede så meget på hende brunetten. Hun var jo tusind gange smukkere end mig og havde en flottere krop end jeg havde.

Jeg satte mig grædende ned foran toilettet og slog brættet op. Lige som jeg skulle til at stikke to fingre ned i min hals, blev jeg afbrud af en hård banken på døren, så jeg vendte hovedet mod den.

"Jen?!", småråbte Justin og trykkede derefter ned i håndtaget, og jeg indså hurtigt, at jeg havde glemt at låse døren efter mig, da han pludselig stod i døråbningen. Han kiggede ned på mig og så helt forkert ud i ansigtet. "Hvad fanden laver du?", spurgte han undrende om med et bekymret ansigtsudtryk, da han nok godt kunne regne det ud.

Grædende rejste jeg mig op fra badeværelsesgulvet og gik direkte forbi Justin og videre ind på mit værelse. Jeg vidste ærligt ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, det var virkelig forfærdeligt. Jeg gik hen mod mit walk-in-closet, men blev stoppet på halvvejen af at hårdt greb om min ene overarm, så jeg blev vendt om.

"Hvad sker der, Jen?!", spurgte han mig fortvivlet om, og så mig i øjnene med et blik, der virkede til at være uforstående over for, hvorfor jeg var ked af det.

"Hvo.. hvorfor tog du mig med på date i.. i dag?", spurgte jeg småstammende om og mærkede at tårerne blev ved med at forlade mine øjne en efter en.

"Jeg troede, at det var sådan noget, du ville? Er det det, du er ked af eller hvad?!", spurgte han småvredt om. Jeg rystede på hovedet som svar til hans sidste spørgsmål.

"Hvorfor sag.. sagde du de ting til mig i går, når du tydeligvis, ikke mente dem?", spurgte jeg grædende om i små hulk.

"Hvad fanden snakker du om? Jeg mente dem sgu da!", udbrød han uforstående og hans blik blev bare endnu mere forvirret.

Jeg snøftede svagt og tørrede min ene kind med min håndflade. "Jeg lagde godt mærke til.. at du blev ved med at kigge på hende", sagde jeg stille og tørrede bagefter den anden kind.

"Hende? Hvem?", spurgte han om og virkede helt forvirret, som om han var helt blank på det, jeg snakkede om.

"Brunetten.. hende tjeneren på restauranten. Jeg så godt, at du hele tiden kiggede på hende bag mig", forklarede jeg, og mærkede at der igen blev fyldt med vand i mine øjne.

Han sukkede svagt på en opgivende måde og gav slip på min overarm og tog i stedet sin hånd op til sit hår, for at køre den igennem det.

"Du har ret.. Jeg kiggede hele tiden bag dig", svarede han, så jeg følte et hårdt slag ramme mine mave, efterfulgt at er skarpt stik i hjertet. ".. men det var ikke en eller anden ligegyldig brunette, jeg kiggede på. Det var ham tjener-fyren. Lige fra da vi kom ind og du smilede til ham, blev han fandme ved med at stirre på dig, som en savlende hund. Så jeg kiggede derhen, for at få ham til at glo på noget andet!", sagde han på en irriteret måde, imens han kiggede mig dybt i øjnene.

"Jeg bliver åbenbart fucking hurtigt jaloux, når andre fyre kigger på dig", konstaterede han med en mere blid stemme denne gang. Hans ord gjorde mig pludselig helt rolig i kroppen, da han jo havde afkræftet mine tanker. Han tog et skridt tættere på mig og lagde sine hænder på mine kinder. "Den eneste pige, jeg har set på i dag, er dig.. og det jeg sagde til dig i går, ville jeg ikke sige, hvis jeg ikke mente det, okay?", fortsatte han seriøst, så jeg snøftende nikkede som svar.

Han rykkede derefter sit ansigt mod mit, så vores læber mødtes i et skønt kys.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...