Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
432945Visninger
AA

14. 13. Phone Calls

 

13. Phone Calls

 

Justin Bieber.

"Kan vi ikke tage hjem til dig, frække?", hviskede hende blondinen, som jeg havde siddet og snakket med størstedelen af aftnen her i klubbens bar, forførende ind i mit øre. Hun lagde sin hånd hen på mit bryst og begyndte stille at føre den ned af min overkrop uden på min t-shirt. Jeg tog et hvæs af min smøg og pustede røgen ud, hvorefter jeg drejede hovedet mod hende med et skævt smil på læben. Hun sad selv og smilede forførende til mig, imens hun bed sig selv i underlæben.

Jeg nikkede til hende som svar på hendes tidligere spørgsmål, hvilket fik hende til at smile stort og derefter overfalde min mund i et meget heftigt snav. Kort tid efter mærkede jeg en prikken på min skulder, som fik mig til at trække mig fra snavet og kigge til den anden side, hvor Miles stod.

"Undskyld, at jeg forstyrrer..", startede han, imens han løftede øjenbrynene med et flabet smil på læben. ".. men jeg har fået fat i det du bad om", fortsatte han, og rakte en lille lap papir hen mod mig.

Med det samme vidste jeg, at det var Jennifers telefonnummer, så jeg valgte at dræbe min smøg i askebægeret, for derefter at tage papirlappen ud af Miles hånd. Jeg kiggede på lappen og som forventet, så stod der et telefonnummer.

"Fedt, Miles", udbrød jeg, imens jeg rejste mig op fra stolen, jeg sad på. "Kan du lige underholde dullen der, imens jeg lige går ud og ordner noget?", spurgte jeg lavt tæt ved hans ansigt, hvilket han nikkede til med et smil på læben.

"Jeg er tilbage om lidt", sagde jeg som det sidste, inden jeg begyndte at gå væk fra Miles og blondinen.

"Hvad skal han?", nåede jeg lige at høre blondinen spørge Miles om, før at jeg var nået så langt væk fra dem, at jeg ikke kunne høre mere.

Jeg fortsatte videre ud af klubben, så jeg kunne komme helt uden for, hvor der ikke var så specielt meget larm og heller ikke specielt mange mennesker. Da jeg havde fundet et nogenlunde stille sted, tændte jeg mig hurtigt en smøg, hvorefter jeg tog min mobil op af lommen og tastede Jennifers telefonnummer ind på min telefon og derefter ringede hende op.

Der gik et par sekunder før telefonen blev taget og da det skete, kom der en kort grinende lyd i den anden ende af røret.

"Hallo?", lød det fra en stemme, jeg var sikker på, var Jennifers.

"Jennifer?", stillede jeg dog alligevel som et spørgsmål, for at være helt sikker på, at det var hende. Der blev kort stille, så jeg kunne høre, at der var nogle mennesker, der snakkede i baggrunden.

"Justin?", spurgte hun undrende, hvilket bekræftede mig i, at det det var hende. Jeg tog et hvæs af min smøg og pustede kort efter røgen ud igen.

"Ja.. Forstyrrer jeg?", spurgte jeg, da jeg næsten kunne regne ud, at larmen i baggrunden kom fra nogen af hendes venner eller bekendte.

"Nej.. Nej overhovedet ikke..", stemmerne i baggrunden blev pludselig lavere og et par sekunder efter blev en dør smækket. ".. hvor har du mit nummer fra?", spurgte hun undrende.

"Det er ikke så svært at få fat i", svarede jeg hurtigt derefter. Der blev stille for en kort stund, indtil jeg rømmede mig."Grunden til, at jeg ringer, er.. du ved det, der skete tidligere i dag.. Tror du, at det er muligt, at du kan glemme det?", spurgte jeg og snublede lidt over mine ord, da jeg havde lidt svært ved at finde den helt rigtige måde at bede hende om at holde kæft, med det hun havde set.

"Ja!", svarede hun både højt, hurtigt og bestemt efter mit spørgsmål. "Det er ikke ligefrem noget, jeg har lyst til at huske", fortsatte hun med en meget stille stemme, hvilket fik mig til at ånde svagt lettet op, så hun ikke kunne høre det. Derefter tog jeg endnu et hvæs af min smøg.

"Så du siger det ikke til nogen?", stillede jeg som et spørgsmål efter jeg havde pustet røgen ud.

Hun rømmede sig kort før hun svarede: "Nej".

Igen blev der helt stille for en kort stund, da jeg egentlig ikke helt vidste, hvad jeg mere skulle sige. "Var.. var det bare det, du ville?", spurgte hun en anelse nervøst efter nogle lange sekunders stilhed.

"Ja?", stillede jeg en smule undrende som et spørgsmål. "Vi ses, Jennifer", afsluttede jeg ret akavet, men faktisk havde hele den her telefonsamtale været meget akavet.

"Vi ses, Justin", sagde hun, hvorefter at jeg lagde røret på og smed min smøg på jorden, og derefter gik jeg ind i klubben til blondinen og Miles igen. De sad stadig ved det samme bord, og som forventet vat Miles i fuld gang med at underholde dullen med en eller anden random samtale.

"Skal vi smutte?", spurgte jeg imens jeg kiggede på blondinen og hintede over mod udgangen. Hun bed sig frækt i underlæben imens hun nikkede ivrigt, hvorefter hun rejste sig op og gik forbi Miles.

"Ses, Miles", udbrød jeg lige inden blondinen og jeg begyndte at gå i mod udgangen for derefter at tage videre hjem til mig.

 

 

Jennifer White.

"Du er sikker på at du ikke skal med hjem og sove hos mig?", lød det fra Toby, der lige nu sad på førersædet og kiggede flirtende på mig, der sad på passagersæde. Jeg udbrød et svagt fuldt grin imens jeg nikkede med hovedet.

"Helt sikker", svarede jeg i mit grin, hvilket fik Toby til at spænde sin sele op og derefter rykke sin overkrop hen mod mig, hvilket jeg bare grinede af.

Lige nu var jeg rimelig meget påvirket af alkohol, da vi alle seks mennesker havde siddet hjemme hos Toby og drukket stort set hele aftnen og lidt af natten. Indtil nu hvor jeg havde fået nok, og Toby havde valgt at køre mig hjem. Ja, han havde vist ikke drukket specielt meget her til aften.

Toby lagde sin venstre hånd på min højre kind og begyndte at kysse mig på halsen rimelig heftigt.

"Kom nu.. Jeg lover dig.. at du ikke vil.. fortryde det", mumlede han forførende imellem hans ret så grådige kys på min hals.

"Ej, Toby.. jeg skal ind nu", svarede jeg stadig grinende, men det fik dog ikke Toby til at stoppe sine kys på mig. Tværtimod blev de endnu vildere og han fjernede sin hånd fra min kind og lagde den i stedet på mit lår, som han begyndte at overgramse. "Stop nu!".

"Mhm.. Du vil jo gerne babe", hviskede han.

"Nej, Toby, jeg.. har en anden", fløj det bare ud af mig uden, at jeg nåede at tænke over, hvad jeg selv sagde. Han stoppede straks sine kys og rykkede sig en smule tilbage, imens han kiggede undrende på mig.

"En anden?", stillede han forvirret som et spørgsmål og så mildt sagt helt forkert ud i hovedet.

Uden helt at tænke over min handling begyndte jeg at nikke svagt til hans spørgsmål. Det var vel den eneste måde jeg kunne få ham til at stoppe med at tage på mig.

"Det har du da ikke nævnt? Hvem er han?", fortsatte han lige så undrende som før, og så faktisk en anelse såret og trist ud. Det kunne måske godt være at det bare var alkoholen, der fik mig til at synes det så sådan ud. I don't know.

"Du.. du kender ham ikke", svarede jeg en smule nervøst over at han måske godt kunne se på mig at jeg løj. Men igen jeg var fuld, så jeg kunne på ingen måde virke overbevisende lige gyldigt hvad.

"Hvad hedder han?!", udbrød Toby vredt og kiggede på mig med et ret hårdt blik.

"Justin" - det første navn der dukkede op inden i mit hoved. Eller faktisk havde det navn været inde i mit hovede hele dagen, aftenen og natten. Specielt efter Justins opringning til mig for et par timer siden, havde jeg ikke kunne stoppe med at tænke på ham. Og mit humør havde været helt i top lige siden, jeg hørte hans stemme i den anden ende af røret.

Bare tanken om at han havde mit nummer fik mit hjerte til at slå et par ekstra slag, og det var helt klart en positiv ting i det her tilfælde. Det var så vildt for mig at en fyr jeg dårligt nok kendte, tiltalte mig så meget, samtidig med han skræmte en hel del.

"Justin..", mumlede Toby imens han drejede hovedet, så han kiggede ud af forruden. I stedet for at sige eller kommentere noget yderligere, spændte jeg min sele op og åbnede derefter døren.

"Tak for liftet hjem. Vi ses", sagde jeg hvorefter jeg trådte ud af bilen og smækkede døren i efter mig.

Jeg betragtede med et smil på læben, Toby køre væk i bilen, imens jeg tænkte på de sidste ord, jeg lige havde sagt til Toby. "Vi ses", de selvsamme ord, som Justin sagde til mig i telefonen inden han lagde røret på. Ikke et "farvel, Jennifer" som han havde sagt tidligere på dagen, da vi stod foran mit hus. Nej, det var et "vi ses, Jennifer", hvilket havde fået mine sommerfugle i maven til at flyve rundt.

Tanken om at vi skulle ses igen gjorde mig helt vild i kroppen, og det var efterhånden gået op for mig, at jeg måske nok var blevet ret meget interesseret i ham. Det var ikke bare alkoholen der talte lige nu, nej, jeg var blevet draget af ham på det ypperste.

Lysten til at ringe til ham lige nu, var enormt stor. Bare det at høre hans stemme igen ville gøre mig helt varm inden i. Og det at det faktisk var en mulighed, fordi jeg havde hans nummer, gjorde mig helt ør i kroppen. Årrh, jeg var ramt, jeg var virkelig ramt af pilen, og at jeg var påvirket af alkohol, gjorde selvfølgelig mine følelser endnu stærkere.

Med smilet, der stadig var klistret på mine læber, vendte jeg mig om og gik op til hoveddøren, som jeg derefter gik ind af. Jeg gik med forsigtige skridt op af trappen, hvorefter jeg listede ind på mit værelse og lukkede døren stille efter mig.

Stadig iført alt mit tøj, smed jeg mig ned i min redte seng oven på dynen og sengetæppet. Det eneste jeg kunne tænke på, var Justin, og tanken om løgnen jeg lige havde fyret af til Toby om, at jeg havde en anden fyr der hed Justin, gjorde mig virkelig glad indvendigt. Mest af alt fordi jeg ønskede at det rent faktisk var tilfældet.

Jeg vendte mig rundt i sengen, så jeg kom til at ligge på maven. Min taske lå lige foran mig og fristelsen til at tage min telefon og ringe Justin op var meget stor. Så uden andre modstridende tanker åbnede jeg min taske og tog min mobil op. Jeg gik bare ind under seneste opkald og ringede ham op, da jeg endnu ikke havde gemt hans nummer på min telefon endnu.

Mit hjerte begyndte at banke skønt da lyden af dut-tonerne lød. Selvom jeg var fuld, kunne jeg stadig mærke nervøsiteten i min krop over, at jeg valgte at ringe til ham.

"Jaer?", lød det efter et par sekunder fra Justin hæse og meget trætte stemme, hvilket fik mig til at mærke varmen i kinderne og derefter lukke øjnene i.

"Heej, Justin", sagde jeg lavt med et smil på læben og bed derefter mig selv i underlæben.

"Jennifer?", stillede han undrende som et spørgsmål.

"Mhm..", svarede jeg bare imens jeg stadig bed mig selv i underlæben. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og vendte mig igen rundt, så jeg kom til at ligge på ryggen.

"Er der sket noget?", spurgte han og lød en smule forvirret i sin stemme.

"Hmm.. nej", svarede jeg og nød virkelig at høre hans stemme hver gang han sagde noget. Der gik virkelig sitrende fornemmelser igennem min krop hver gang og følelsen var helt ubeskrivelig.

"Jennifer.. hvorfor har du ringet mig op?", spurgte han undrende.

"Fordi..", startede jeg og tog derefter en dejlig dyb indånding. "Fordi jeg gerne vil høre din stemme", fortsatte jeg og udbrød et lille fnis derefter. Der lød et dybt suk fra Justin i den anden ende af røret.

"Er du fuld?", lød det en smule opgivende fra ham.

"Mhm.. Jaer lidt måske", svarede jeg i et fuldt grin.

"Jennifer..""Mmh, jeg er vild med den måde, du siger mit navn på", afbrød jeg ham med, imens jeg lukkede øjnene og nærmest stønnede min sætning ud. Igen sukkede han dybt, hvilket fik min mave til at snurre sig en anelse sammen, så jeg igen åbnede mine øjne.

"Synes du, jeg er irriterende?", spurgte jeg ham med en lav og seriøs stemme. Justin tog en dyb indånding.

"Nej", svarede han imens han åndede ud igen. Varmen bredte sig igen til mine kinder af en grund, jeg ikke helt selv forstod. Der opstod en pause hvor ingen af os sagde noget.

"Du gør mig så forvirret.. Du skræmmer mig helt vildt meget men alligevel formår du også at få mig til at synes, du er vildt interessant og du får en masse.. virkelig dejlige følelser frem inden i mig", ordene væltede bare ud af mig og jeg forstod egentlig ikke helt selv hvorfor, at jeg i mit hoved mente han burde få de tanker at vide.

"Hvad?", lød det forvirret fra Justin, hvilket jeg bare begyndte at grine en anelse fuldt af.

"Du er sød", udbrød jeg lavt i mit grin og bed igen mig selv i underlæben imens jeg lukkede øjnene.

"Klokken er 02.53, måske vil det være klogt hvis du fik noget søvn", udbrød Justin brat og skiftede dermed radikalt emne.

"Mhm..", svarede jeg imens jeg selv mærkede efter på min krop, at jeg faktisk var ret træt. Dagen i dag havde også være utrolig lang og der var sket en del.

"Ses vi, Justin?", stillede jeg mumlende som et spørgsmål.

"Vi ses, Jennifer", svarede han lavt hvilket fik et smil til at brede sig på mine læber. Derefter lagde han på og jeg selv lå tilbage i sengen med en masse dejlige følelser i hele min krop.

_____________________________________________________________________________________________

Note: JEG ER TILBAGE IGEN :)) 

For hurtigere opdatering må I meget gerne skrive en kommentar om, hvad I synes om historien (både positivt og negativt, tager gerne imod kritik) - Jeg har valgt at gøre det sådan her, da jeg ikke ved, hvor stor interessen er for den her historie? Jeg elsker selv at skrive på den, men hvis folk ikke læser med, kan det jo være lidt ligemeget at udgive den, haha :) 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...