En dag. Alt ændret.

En kærlighedshistorie uden lige, som handler om den forandring der kan ændre ens liv på én dag. Skæbnen kan være usikker, men det tør ingen at tænke på.

0Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

1. Min stjerne

Hun sidder lige der. Hun er så smuk, hun stråler som en stjerne. Det gør hun altid. Hun er så fantastisk, så dejlig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Jeg forstår ikke, hvorfor hun kan nøjes med mig. Hvorfor  jeg er god nok til hende. Men hun siger, at hun elsker mig. Hun gør mig altid blød i knæene. Det er fuldstændig lige meget, hvordan hun er ud, så er hun altid den smukkeste pige på kloden. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne rejse til en ø alene med hende. Vi kunne leve af kærlighed og kildevand. Det er en lille drøm jeg går med inde i mig selv. Da hun startede i klassen for tre år siden, havde jeg aldrig troet, at hun skulle blive min.

Jeg husker tydeligt den dag hun kom til skolen. Jeg havde set hende, den dag hun blev vist rundt på skolen af vores skoleinspektør. Hun så så fantastisk ud, og siden den dag tænkte jeg på hende i døgnets 24 timer. Jeg vidste ikke, at hun skulle starte i min klasse, før den dag hun stod der. Da vores lærer kom ind, og den dejlige pige stod ved siden af hende, blev jeg fuldstændig mundlam, og jeg faldt af min stol. Det var pinligt, men jeg var ligeglad, det var hende. Vores lærer fortalte, at pigen hedder Cecilie, og at hun skulle begynde i vores klasse. Jeg kunne ikke tro det. Det var for godt til at være sandt. Og da vores lærer så bestemte, at Cecilie skulle sidde ved siden af mig, havde jeg lyst til at skrige af ren begejstring. Men selvfølgelig beholdt jeg det skrig inde i mig selv, jeg skulle jo ikke udstå som en mærkelig person.

Snakken gled hurtigt mellem Cecilie og jeg, og vi begyndte at bruge mere og mere tid sammen. En dag fortalte Cecilie så, at hun havde en kæreste, og at han hed Martin. De havde været sammen i to år, og han gik på Cecilies gamle skole. Jeg blev ret ked af det, da Cecilie fortalte om hende og Martin, men hvorfor undrede det mig? Hun var smuk, klog, sjov, omsorgsfuld og bare dejlig. Så dejlige piger går ikke frit rundt på markedet! Men selvom at Cecilie havde en kæreste fortsatte vores venskab. Vi arbejdede tit sammen, og vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Lige så stille droppede jeg min drengegruppe, og jeg var kun sammen med Cecilie. Om natten drømte jeg om at være sammen med Cecilie, hvordan jeg ville kysse og kramme hende. Jeg kunne have de mest fantastiske drømme, og så vågne op til mit virkelige liv! 

Men som tiden gik begyndte Cecilie og Martin at bruge mindre og mindre tid sammen, og en dag ringede Martin til Cecilie med dårlige nyheder. Martin fortalte, at han havde været Cecilie utro, og at han ikke synes de skulle være sammen mere. Martin var blevet forelsket i en anden. Jeg troede, at Cecilie ville blive så ked af det, men ti minutter efter, at hun havde lagt på, ringede hun til ham og sagde: "Jeg er også blevet forelsket i en anden, så det er helt fint, at vi slår op, fordi jeg er helt enig." Da hun havde lagt på anden gang kiggede hun på mig med hendes store blå og klare øjne, og så kyssede hun mig, og jeg kyssede tilbage. Vi kyssede og kyssede, som om, at vi aldrig ville slippe hinandens læber. Min drøm gik i opfyldelse, og det var starten på vores forhold.

Vi fulgtes til skole hånd i hånd. Jeg ændrede min Facebook status fra single til i et forhold med Cecilie Eriksen, og Cecilie ændrede sin status fra at være i et forhold med Martin, til at være i et forhold med mig. Alle syntes, at vi var SÅ søde sammen, og at det var på tide. Da vi blev offentlige begyndte jeg at bruge mere tid sammen med drengene igen, fordi der vidste jeg, at jeg havde hende. At hun var min, og kun min. Vores blikke mødtes flere hundrede gange i skolen, og vi var sammen når vi havde lyst. Vi prøvede på ikke at være helt så meget sammen i skolen, så vi havde tid til vores venner, men nogle dage var det bare så svært at lade hinanden være.

Nu har vi cirka været sammen i et år, og jeg elsker hende stadigvæk mere og mere, for hver dag der går. Jeg elsker den måde hun smiler til mig på, jeg elsker den måde hun kigger på mig, jeg elsker den måde hun kysser mig blidt ved øret på hende, jeg elsker den måde hun siger mit navn på, ja, jeg elsker bare ALT ved hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...