Noget om Lykke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2015
  • Opdateret: 21 maj 2015
  • Status: Færdig
"Lige meget hvad er du i hvert fald min Lykke" >>Oneshot<<

30Likes
12Kommentarer
768Visninger

1. Noget om Lykke

 

Skønneste Lykke.

Det var dig der sprang ud af The Smiths sange og billige øl i Nicolais kælderrum. Dernede svævede vi nemlig alle sammen rundt i rummets højeste luftlag, halvfulde og snakkede om meningen med livet, mens vi klippede ord ud af gamle aviser og klistrede dem fast på væggen, hver gang som om det nye udklip indeholdt svaret på det hele.

Ordet Lykke dukker op overalt. Også i aviser. Og i særdeleshed på væggen i Nicolais kælderrum. Og en dag dukkede du så op, ligeså pludseligt som foråret var dukket op, og buskene foran kældervinduet var blomstret op på ny, som om de havde fundet deres mening. Deres Lykke. Der var små stykker lykke mellem avisudklip og The Smiths sange, men jeg havde aldrig troet at det ville være der, hullet til det univers mine venner og jeg kaldte vores, at du ville stå foran mig, i gul kjole med hvide prikker og striksokker til over knæene selvom det for længst var blevet for varmt til den slags.

Jeg kan stadig huske den aften som om det var første gang jeg trak vejret rigtigt. Jeg kan huske hvordan du snoede dine hænder om mit hjerter og lod dem glide med mit blod rundt i hele min krop. Skrev dit navn på mine fingerspidser med versaler, der stadig smitter af på alt hvad jeg rør ved.

L – Y – K – K – E.

Et bogstav på hver af mine fingre, som du nænsomt, men hurtigt, plantede mens solen gik ned, og The Smiths pladen langsomt fadede ud.

Efter den aften begyndte vi at dele smøger, og langsomt begyndte du at stjæle den ene halvdel af min seng, og så mine skjorter, og så min verden. Jeg viste dig mine avisudklip, og du lukkede mig ind i dine drømme.

Jeg siger det aldrig højt, men der er ikke noget smukkere end dig når entusiastiske fortællinger om verdensrejser og acapella grupper tegner mønstrer i dit ansigt.

Jeg har sat en kop kaffe med et drys af vanilje ved siden af din seng. Jeg ved ikke hvorfor men det føles rigtigt. Ligesom den søndag morgen klokken halv fem hvor jeg fandt dig i køkkenet, i færd med at drysse vanilje i din kaffekop, og jeg, stadig halvt sovende spurgte hvad pokker du lavede, og du svarede, at det føltes rigtigt. Også vidste jeg at der ikke var mere at sige, for du får altid sagt det hele, så jeg tog mig en kop vanilje kaffe og en smøg, og læste højt fra din digtbog.

Din far ringede midt om natten, og først troede jeg at du var død.

Han kunne ikke sammensætte en forståelig sætning, og i et kort øjeblik blev jeg slynget tilbage til vores første dage sammen i Nicolais kælderrum hvor vi var for fulde til at snakke ordentligt sammen, og kun kunne tale med blikkene. Det næste øjeblik fandt jeg mig selv ved siden af dig. Lægerne bliver ved at sige ”hvis” du vågner, og de snakker meget om, at det bliver svært for os. Men jeg ved du vågner, jeg ved du vågner til at vi kan læse digte og høre The Smiths, og finde gamle avisudklip frem, ikke? Jeg ved ikke hvad du vil tænke når du kommer tilbage, men jeg sidder lige her, og jeg ser stadig den smukke pige, der har alle svarene skrevet i sit bløde smil, i den gule kjole med hvide prikker, og drømme der rækker længere end solsystemet.

Lige meget hvad er du i hvert fald min Lykke.

     - Villads. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...