Jamen, du!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2015
  • Opdateret: 3 jun. 2015
  • Status: Igang
Nogle mennesker kan ikke selv se, hvad de har gang i. Så må andre træde frem og vise det.
Denne dagbog er skrevet i 2. person det meste af tiden.

5Likes
20Kommentarer
571Visninger
AA

5. Torsdag

Torsdag

Ingen i klassen forventer at se den normale dig i dag. Vi får alle et chok, da du så møder op med et kæmpe smil i hovedet. Du vinker glad til folkene du møder på gangen. Dine arme gynger højt. Panden rammer næsten loftet. Alle i klassen sidder med målløse blikke, når de ser dig give fru Mortensen en krammer. Hende selv kigger endda forundret på dig, mens du træder tilbage i klassen. Camilla kigger dybt i dine øjne. Dine læber former først et smil, dernæst en trutmund. Hun gemmer de røde kinder i sin bluse.

Tysktimen forløber helt uden flabede indvendinger fra dig. Da Martin siger noget flabet om læreren er du endda hurtig til at bede ham stoppe med det. Det tror jeg ikke engang Martin selv havde regnet med at høre dig sige. Da jubelråbene på gangen bryder ud pakker du ikke tingene sammen. Du slår tværtimod op i ordbogen efter det ene ord, du måtte sige på dansk. Verantwortung.

Camilla ser på dig hele tiden. Hendes blik flakker om dig, som var du et par nye Gucci-sko. Vi står ude i gården og griner alle sammen. Martin er den eneste, der ikke er i din opmærksomhed. Du er ikke den eneste, der snakker i dag. For en gangs skyld lader du andre tale. Klassen er alle glade. Camilla står med armene omkring din arm. Efter noget tid tager du armen fri. Hun kigger først uforstående på dig, men der kommer ro over hendes ansigtsudtryk, da du lægger armen om hende. Hun kysser dig på kinden. Du kigger ikke engang på din bedste ven, der går for sig selv. Det hujer ikke just ham. Det er tydeligt at se på ham. Hans ellers rene Nike-sko graver dybe huller i jorden af småsten. Den flotte hvide overflade er ændret til en grumset hvid. Du kigger flere gange på ham, men dropper det så igen, når Camilla vil kysse dig.

Jeg kan ikke lade være med at føle med Martin. I lang tid var det mig, der ikke fik din opmærksomhed. Jeg får stadig ikke noget nær den forhenværende opmærksomhed, men du udelukker mig ikke i dag. Marting har haft din fulde opmærksomhed rigtig længe, men i dag har du ikke skænket ham nogen. Jeg synes, at du bryder dit ansvar som bedste ven. Derimod ikke sagt, at du ikke har været et bedre menneske i dag, end jeg ellers synes, du har været. Jeg er faktisk lidt glad for, du har taget dig lidt sammen i dag. Jeg vidste, at du nok skulle lære noget fra det nederlag i går. Hvis du får Martin bedre med i morgen, er jeg sikker på, det nok skal være fabelagtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...