Jamen, du!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2015
  • Opdateret: 3 jun. 2015
  • Status: Igang
Nogle mennesker kan ikke selv se, hvad de har gang i. Så må andre træde frem og vise det.
Denne dagbog er skrevet i 2. person det meste af tiden.

5Likes
20Kommentarer
571Visninger
AA

2. Mandag

Mandag

Du kommer i skole. Du kommer for sent. Det gør du som regel om mandagen. Du bryder dig ikke om Fru Mortensen. Du åbner døren ind til klasselokalet. Du rynker på næsen og for kuldegysninger. Du lister stille og roligt bagom alle de gamle træstole i klassen. Gulvet knirker da du kommer ned til bagvæggen. Du er stadig ubemærket af lærerinden. Du tager et blik på hende. Dine øjne går op og ned over hendes krop. De står stille et ekstra øjeblik omkring barmen. Du tager hånden op foran munden. Dit hoved går stille og roligt op og ned. Man kan høre luft, der bliver presset ud af dine næsebor. Du fjerner hånden. Dine læber er stadig spredte. Du tager et kort blik på Martin. Du gestikulerer noget med fingrene. Du laver et lille mellemrum med fingrene. Du peger derefter på Fru Mortensen. Martin fniser og hvisker noget videre til Inge ved siden af. Du får sendt et ondt blik af Inge.

Du kigger overlegent ud over rummet da vi har tysk. Du har boet i Tyskland i 3 år. Du formulerer den ene grammatisk korrekte sætning efter den anden. Du glor på Naja med et hånende blik. Du mærker hendes skærende blik flænse din ryg samtidig med, at du ser hendes næsebor udspile sig. Du peger fingre af hende. Du spærrer øjnene op og laver et himmelvendt blik.

Da vi har fri går du over til Camilla. Du kigger intenst på hende. Dit blik kører som en elevator. Du stopper et ekstra øjeblik ved barmen. Dine øjne vokser. Du læner armen ind mod den beskidte mur. Du presser hovedet lidt frem, så din hals er sigtbar. Du prøver at vise din dyre Hugo Boss cologne frem. Din pande er knastør. Ikke en sveddråbe. Dit hår står tilbage som smørret. Ikke en eneste tot er misplaceret. Du former ord med dine læber. Camilla kigger interesseret tilbage. Hun bider sig i læben. Hun frembringer et grin. Du former en telefon med dine fingre og kigger søgende på hende. Du knytter næven da et svar kommer tilbage. Du retter dig op og går ud af lokalet. Dine arme farer frem og tilbage i store bevægelser da du træder ud af det gamle lokale. Du tager armen til dig, da du hører et klonk. Du ryster hånden. Du sparker til en skraldespand. Der lyder endnu et klonk. Et gammelt æbleskrog rammer din sko. Du kigger på din hæl og går derefter videre i gangen. Mere ser jeg ikke til dig for nu.

 

Jeg er bange for dig. Du er ikke den samme som da jeg lærte dig at kende. Jeg tænker meget på dig. Jeg har altid været glad for dig. Jeg har aldrig følt dit nærvær. Jeg har aldrig følt samme interesse i vores forhold som jeg selv synes, at jeg udviser. Jeg savner dengang vi var børn. Da havde du aldrig for travlt til mig. Jeg elsker dig jo. Jeg håber, at du en dag vil vise det samme for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...