Caught In Lies ((LOaL 3 One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Jackie skal til at kæmpe sin sidste kamp. Kampen for at finde sandheden, kampen for kærligheden, og kampen imod alle hendes glemte løgne, som nu er vendet tilbage.
Men vil Jackie kunne holde styr på alle disse hvide løgne som flyver omkring, og kan en glemt person hjælpe hende med at finde sig selv?
Dette er den afsluttende bog i 'Live On A Lie' trilogien.

11Likes
7Kommentarer
4517Visninger
AA

9. Kapitel 7 ♣♠♣ What A Feeling♣♠♣


Jeg kan stadig lugte hans parfume. Den er overalt omkring mig, jeg tror den er sivet ind i mit tøj eller, i mit hår. For mit hår lugter ligesom ham, samme gør min bh. Måske er det lugten af vores lejlighed?

Jeg føler jeg burde gå i bad, og få lugten væk. Men den er så, beroligende, og den har en så dejlig duft.

Mit blik er rettet mod loftet som det har været sidste tredive minutter, rummet er stille, og jeg hører hverken fra Liam eller Sophia, min telefon har kimet hele dagen, men med alle de beskeder, og notifikationer fra alle mine medier, er jeg blevet ret god til at ignorere den.

Et bank på døren, vækkede mig fra min trance. Jeg rejser mig hurtigt op fra sengen, hvilket resultere i en hurtig svimmelhed samler sig over mit syn, og alting drejer i et øjeblik før jeg ser Sophie komme imod mig.

”Hey, hvordan har du det? Det var vist en lidt vild aften?” siger hun. Jeg ved hvad hun hentyder til, jeg ved hun så det hele, hvorfor stoppede hun mig ikke? Hvad gjorde jeg overhovedet.

”Kan du huske aftenen overhovedet?” spørger hun mig, og skubber et glas vand hen i mod mig. Jeg må være helt væk, for ikke at set hun har haft det med ind sammen med en pakke med Panodil.

”Det meste, men efter den sjæler v i dansede, kan jeg ikke huske mere. Men han sagde virkelig nogle søde ting.” indrømmer jeg til hende. Hun griner og jeg falder bagover i min seng, ellers deres gæsteseng jeg låner.

”Hvad sagde han da?” spørg hun, og lægger sig ved siden af mig. Jeg sukker og kigger over på hende.

”Er du sikker på, du gider hører mig snakke om Harry?” spørg jeg hende, hun smiler bare.

”Det godt at snakke det ud, og når du ikke gider snakke med ham, så snak med mig” siger hun, og sætter sig halvt op.

”Så, fortæl!” siger hun smilende, mens hun giver mig et lille skub.

”Fint. Han fortalte mig, at han savnede sin virkelig smukke, virkelig talentfulde, multifunktionelle kæreste, som er god til biler, og han savnede mig mere end hans mor” siger jeg til hende, jeg ved jeg lader et par ting usagt, men jeg føler de er for private til at fortælle Sophia om dem, de virker som om det er mine ord. Som tilhører mig, og ingen andre.

”Mere end hans mor? Nurg” siger hun og skubber til mig, jeg begynder bare at grine, og hiver en pude op foran mit ansigt, i et forsøg på at gemme mig. Langtid gik der ikke før Sophia hev puden væk igen, og jeg stod fremme med røde kinder.

”Hvad er der med dig?” spørg hun grinede.

”Jeg stinker til følelser! Jeg har aldrig haft så overfladiske problemer før!” siger jeg, og hiver min pude tilbage.

En høj brumme lyd kom lige pludselig, og Sophia hiver hendes telefon frem, hun smiler i et øjeblik, og kigger så hen på mig med et vidende blik.

”Har du lyst til at shoppe?” spørg hun mig lige pludselig. Jeg kigger forvirret på hende, og rejser mig op, ”shoppe?” siger jeg forvirret.

”Ja, skal jeg ikke ringe til de andre piger? VI har ikke været sammen i vildt lang tid, og jeg syntes det på tide vi gjorde det!” siger hun med et stort smil.

Jeg tænker lidt over bare at blive i min seng, som bare er så blød, og dejlig. Hvor jeg bare kan gemme mig i min egen verden alene. Men jeg tror det på tide jeg kommer lidt ud, så folk ikke begynder at tro Harry har spist mig eller noget.

”Tja, det lyder som en god ide!” siger jeg endelig, og hun smiler, ”jeg skriver lige rundt, så gør dig lige klar imens, og måske drik noget vand” griner hun, før hun hopper ud af sengen og videre ud af værelset.

Jeg kæmper i et stykke tid med at komme op af sengen, og hen til min taske fyldt med tøj. Jeg tror der er gået et kvarter før det skete…

Jeg klør mig i håret før jeg bukker mig ned for at finde et par bukser, og en trøje af en art. Men da jeg mærker mit hår, er det klamt, fedtet, og virkelig stift af hårspray.

”Jeg må nok hellere skride i bad” hvisker jeg til mig selv, og smider bukserne og en blå trøje på sengen, derefter kaster jeg min læder jakke hen, tager et håndklæde fra skuffen, i skabet som står ved siden af badeværelset. Jeg trykker på kontakten til lyset, men intet sker. Badeværelset forbliver mørkt.

”Der sikkert gået en pærer.” sukker jeg og trækker mit håndklæde med mig ud på gangen. Heldigvis kommer Liam ud fra hans og Sophia værelse i det øjeblik jeg har passeret det, ”hey, Liam. Pæren er gået på mit bad, kan jeg låne et andet et? Hvis der er flere altså?” griner jeg, jeg har ingen ide hvor mange værelse eller badeværelser der i det her kæmpe palæ.

”Øh. Tja, Sophia er lige gået i bad selv, så det er taget, prøv med det nede under, ved siden af poolen.” siger han, og peger mod trappen.

”Fedt, tak” smiler jeg bare, han smiler bare tilbage.

”Jeg skal nok få fat i en ny pærer, men var det så en hård aften? Du skred ret tidligt” siger han forvirret.

”Uhm, ja, havde det lidt dårligt” lyver jeg. Jeg ved jeg ikke burde, men det virkeligt for grænse overskridende at tale med Harrys kollega, hans bedste ven, om vores forhold, og at vi endte i den samme seng i nat…

”Og du har det fint nu ik?” spørg han mig med et løftet øjenbryn.

”Yup! Tip top!” siger jeg, og smiler før jeg vender mig om og skynder mig neden under, og videre forbi køkkenet, stuen, den store spisestue, spille stuen, og så poolen. Ved siden af den var der en dør som jeg går ud fra er toilettet.

Jeg smider mit håndklæde på bordet ved siden af vasken, og begynder at smide tøjet så jeg kan få det her hårspray ud af håret, men da jeg kigger ind i badet, lægger jeg mærke til.

Jeg glemt alle de der vaske ting…

”Der må da være noget jeg kan bruge..” siger jeg til mig selv før jeg begynder at rode lidt rundt i de forskellige ting.

Skuffe efter skuffe, jeg tror jeg ledte i mere en seks skuffer før jeg fandt en flaske med mandeshampoo.

”Det lige meget” siger jeg, før jeg tager tuben op fra skuffen, men da jeg gør det, ryger en lille sort æske ned fra et eller andet sted i skuffen, der hvor shampoo flasken var.

Jeg lægger shampooen hen i badet, og kigger tilbage i skuffen. Jeg løfter æsken og kigger lidt på den, den er lille, blød og sort.

Jeg tror jeg ved hvad det er… Men på grund af min nysgerrighed kunne jeg ikke lade være med at åbne den lille æske.

Jeg havde ret.. Der var en forlovelses ring i. En stor diamant ring.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

 

Gaderne var ret befolket, vi fire gik ret tæt igennem den lange gade fyldt med en masse butikker og boutiques. Jeg tror mange af dem er ude fordi vejret er fantastisk hvilket sjælendt sker her i London. ”Måske burde vi finde en café eller noget og vente indtil nogle af alle det her folk er taget hjem?” foreslår Elenour.

  Vi nikker alle indbyrdes, og begynder at pege på de forskellige steder. Vi blev også enige om at siden klokken er ved at være sen frokost tid burde folk nok lige havde fået fri, og valgt at enten shoppe eller spise ude.

Men efter måske tyve minutter finder vi endelig en lidt afsides café hvor vi måske ikke ville blive genkendt ligeså hurtigt som på en storåben café. Vi kommer hurtigt til rette og drikker noget kaffe, og begynder at snakke om den gang jeg kom ind i vores lille gruppe. Perries band kom hurtigt på tale som hendes nye album lige er kommet ud.

”Virkelig, Perrie jeres album er så godt!” siger Elenour smilende, og viser hende sin telefon hvor hele albummet er hentet ned.

”Aw, tak. Vi har arbejdet så hårdt på det, så jeg håber at vore mixere elsker vores nye lyd.” siger hun.
”Jeg elsker i hvert ifald A.D.I.D.A.S” siger Sophia, og smiler til hende.

”Jeg kan bedre lide OMG” siger jeg, ”den eller the beginning. Virkelig den sang får mig næsten til at græde! Det er jo en tribute til jeres start!” siger jeg til hende. ”Ja, jeg tror man hurtigt fanger det, hvis man kender bandet” siger hun grinende.

”Jeg tror selv jeg var ved at græde da jeg så teksten, altså færdig lavet og det hele” griner hun.

”Hvordan er det egentlig med sang skrivning og alt det på en gang. Jeg skal selv til at lave en single under Simons label” siger jeg til hende.

”Det er meget stressende, og når dit eget liv kommer i ve-.”

”OMG er det Harry Styles!!” bliver Perrie afbrudt af.

”Harry?” spørg Elenour. Vi vender os alle om og kigger hen mod døren, hvor ja. Harry. Styles. Står.

”Hvordan bliver han ved med at finde mig, eller få fat på mig” vrisser jeg og rykker ned i sofaen vi sidder i. Heldigvis sidder vi i et afsiedes hjørne i caféen.

”Ja, hold da kæft, han er som en af hans fans” griner Sophia.

”og det er som FBI” griner Elenour.

”Hey, gem mig lige eller noget, jeg har ikke lyst til at snakke med ham” siger jeg. Men de stirrer bare alle på mig.

”I to har virkelig brug for at snakke. Du hørte ham jo selv da vi var ude at feste. Han savner dig.” siger Sophia. Jeg sukker, hvordan kunne hun bruge mine egne ord imod mig.

Men så gjorde de virkelig det som pissede mig mest af.

”Hey Harry!” råber Perrie pludseligt, han kigger hen imod os, og pigerne rejser sig med alle poser og tasker, jeg kigger panik slagen rundt på dem. De går imod ham og skubber ham imod bordet. Mens jeg bare synker længere og længere ned under bordet.

Det gjorde de bare ikke.

Men da han sætter sig over for mig, hvor Perrie lige sad, sukker jeg og klemmer mine øjne sammen.

”Jac… Jeg mener Natalie” sukker han. Jeg åbner et øje, 

i et håb på at han ville forsvinde, men han sidder der stadig med et smertefuldt ansigtsudtryk.

Jeg sukker og sætter mig op rigtigt, og åbner begge øjne, men holder blikket mod bordet.

”Kan vi snakke?” spørg han mig, og giver mig et lille smil.

”Gør vi ikke det?” spørg jeg ham.

Han giver mig et lille grin, før han begynder at hoste lidt, og kigge væk.

Jeg rejser mig lidt fra sædet, og læner mig over bordet.

Er han blevet syg?

Glemmer han at drikke sin morgen te, når jeg ikke er der til at lave den?

”Er du ok?” spørg jeg ham, han smiler bare, og nikker.

”Kan vi? Måske tage et andet sted hen, hjem?” spørg han mig forsigtigt. Han ser ikke på mig, han ser ned på hans hænder da han spørg, og jeg kan han har sine hænder knuget på sit skød.

”Okay” er alt jeg siger.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

 

Rummet er stille, kedelig, trist. Atmosfæren er akavet, tør, død nærmest. Jeg sidder i den store sofa overfor Harry som sidder i den som er ved siden af tv’et. Han sidder med sine ben med et stykke mellemrum imellem, sine hænder knugede mod hinanden, mens han sidder bøjet over. Hele hans krop skriger han er nervøs.

Mens jeg bare sidder her, med krydsede ben, og mine hænder i skødet. Jeg ved ikke hvor jeg skal placerer mine øjne, så jeg lader dem bare vandre vores kolde, tomme lejlighed, som føles så meget mere kold og grå, end da jeg skred herfra for næsten en måned siden nu.

Selvom vores vægge er hvide, pastel grønne, sorte, endda en i soveværelset som er blå. Føles vores lejlighed bare så grå. Uvelkommen. Jeg føler mig utryg i hans nærvær.

”Så, jeg, øh…” siger Harry endelig, med hans hånd i nakken kigger han endelig op fra gulvet af.

Jeg tror ærligtalt han har brugt de sidste ti minutter på at planlægge ethvert ord så han kan få mig tilbage. Egentlig savner jeg også det her sted, han ser forfærdelig ud, og jeg tror det på grund af mig. Men det var ham som sagde jeg var en skændsel som ødelagde hans karriere.

At jeg kom i vejen, at jeg næsten fik ham fyret fordi jeg stak af. Fordi jeg manglede luft, men er for stor en kujon til at sige det til ham. Jeg føler mig altid i vejen når det gælder ham. Men nu da jeg er på samme bølgelængde som ham, da jeg også nu er en artist med en kontrakt.

”Ja” siger jeg til ham, for at prøve at skubbe ham i gang.

”Undskyld.” siger han og stirrer mig lige i øjne. Hans grønne stirrer lige ind i mine brune.

”Jeg ved godt det ikke gør meget, men undskyld. Det er dårlig undskyldning, det er den forkerte måde at gøre det op til dig, men undskyld. Undskyld. Lad mig komme nær dig igen, lad mig holde dig, lad mig være din. Lad være med at skubbe mig væk, snak med mig. Hold mig. Undskyld” siger han, undervejs begynder tårer at samle sig i hans øjne, de mørke cirkler i hans øjne kan tydelig ses nu, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Har han slet ikke sovet?

”Harry..” mere når jeg ikke at sige før han afbryder mig, ”Lyt til mig nu… Jeg ved godt sidste jeg hvor det kun var mig som snakkede, gik det ikke så godt. Men lyt til mig” siger han, han rejser sig langsomt, og sætter sig på hug foran mig. Jeg rykker mine ben fra hinanden så han kan være i mellem bordet og mig.

Han tager mine hænder og knuger dem imellem hans, før han stirrer på mig igen.

”Vær sød at komme tilbage, jeg har ikke sovet, jeg har ikke kunnet spise, jeg kan ikke koncentrerer mig, jeg ser dig overalt, minder omringer mig. Mit hjerte er fyldt med dig, og min hjerne har kun minder af dit smil, og det gør ondt ikke at se det.” siger han, og kysser min venstre hånd blidt.

”Jeg undskylder for det hele. Jeg sagde nogle ting ud af vrede. Jeg var så sur på Simon og Modest! at det gik ud over dig, og det vil aldrig ske. Jeg lærte det på den hårde måde. Men vær sød at komme tilbage” beder han mig, og ligger sit hovedet på mit skød, og jeg kan mærke hans varme tårer ramme mine lår.

Jeg sidder lidt forstenet i sofaen i et par øjeblikke før jeg løfter min hånd og begynder at ae hans hår blidt.

Sådan sidder vi i jeg ved ikke hvor længe, ham med hovedet på mit skød, mens hans uregelmæssig åndedrat rammer min hud, mens jeg langsomt aer hans efterhånden skulder lange hår.

Klokken rammer halv fem, da han endelig rejser sig op, og endelig ser mig i øjne.

Dagen er virkelig bare smuttet væk under mig. Harry stirrer på mig, jeg stirrer bare forvirret igen, tårer havde samlet sig i mine øjne efter noget tid som alle hans ord havde sunket ind, men jeg ignorer dem, og lader dem ikke falde. En forræderisk tåre sneg sig dog ud, og Harry ser det, som han lader en hånd falder over min kind og fjerner den.

”Du har virkelig din vej med ord” siger jeg til ham, han smiler bare. ”Nok derfor du er blevet sang skribent” smiler jeg til ham.

Det eneste han gør, er at rejser sig og hiver mig op med ham, og hiver mig ind i et af hans kendte kram, som alle hans fans dåner over, siden de laver billeder som viser hvordan han er overfor for fans, og kendte mennesker. Som han selvfølgelig ikke er venner med.

”Hvad betyder det her” spørg han. Han rykker sig ikke, han hovedet ligger bare på mit, mens jeg er kvast imellem hans bryst og arme, mens jeg nærmest bliver opslugt af hans hal åbne trøje.

Jeg står stille i et øjeblik, og tænker over det. Hvad betyder alt det her? Hvad er der galt med mig! Jeg kan ikke engang finde ud af mig selv, hvordan skal jeg så nogensinde kunne finde ud af et forhold.

”Det ved jeg ikke…” siger jeg langsomt. Han giver endelig slip og ser på mig igen.

”Du ved det ikke?” spørg han mig forvirret. Jeg løfter bare mine skuldre, og smiler til ham.

”Jeg tager det som, undskyldningen er accepteret” siger han, og smiler til mig, jeg ser bare på ham. Hans smilehuller viser sig så tydeligt, han har endda streger under øjnene, hans øjne, de lyser, nærmest som et juletræ…

”Tja” siger jeg, og rykker mig tættere på ham, og lægger mine arme rundt om hans hals, som han svajer os frem og tilbage. Han griner bare før han ligger sit hovedet ned til mit, før vores læber mødes. Hans arme holder mig tæt omkring min mave, som om jeg skal til at løbe fra ham igen.

Selvom jeg trækker tilbage, for at få luft, trækker han mig bare tilbage, igen og igen. Hans læber er tørre, men stadig bløde, bare sprekkede. Hans duft omfavner mig, og jeg føler mig så hjemme. Jeg havde helt glemt hvordan de føles at være holdt af. Nate og mig viser knap nogen affektion, generelt bare fra nogen i The Furious, hvis vi virkelig viser noget, er det glæde, med en øl i hånden.

 Det her, er noget helt andet. Harry viser kærlighed, glæde og desperation i et enkelt kys. Det som om han ser mig for den første igen. Det hele føltes som den første gang vi kyssede. Jeg husker vores første date igen, hans dårlige jokes, den måde han var nervøs, da han ventede på at jeg åbnede mine øjne igen da jeg var stukket ned, vores kamp i lasertag, da han kom i sidste øjeblik da Brian angreb, alle de gange han havde været der kom tilbage til mig, i det enkelte kys. Hans følelser fik alt det tilbage. Jeg bliver så overvældet, at jeg simpelthen begynder at græde. Midt i kysset.

”Hey, hvad sker der? Er du okay?” spørg Harry og sætter sine tommelfinger på mine kinder, og tørrer tårer væk fra mine øjne.

Jeg snøfter og smiler til ham. Jeg nikker så kraftigt samtidigt, at jeg bliver svimmel. Vi står bare egentlig der midt i stuen, mens jeg græder og han ser forvirret til.

”Hey, hvorfor græder du? Er det noget jeg har sagt?” siger han skræmt.

”Det noget du har gjort… Faktisk de ting du gør” siger jeg, og begynder at slå blødt mod hans bryst.

”Hvordan kan du være sådan en god ven, sådan en god kæreste, sådan en god person… Jeg forstår ikke” siger jeg, og bliver ved med at slå ham.

”Hvad?” griner han.

”Du ventede ved min side da jeg var blevet stukket. Du gav mig et sted at bo, du jokede med mig, du kom mig til undsætning, du vidste mig hvordan det var at være normal, hvordan det er at være en berømthed, du gav mig massere af nye venner, du gav mig en chance på min drøm, du var min første kæreste, og den første person som ikke var med i The Furious, som gav mig en chance, og stolede på mig, for mig. ” siger jeg i en lang kører.

Han griner bare, og tager fat i min hånd som jeg skal til at slå ham igen, og hiver mig bare ind i et endnu et kys.

”Der har jeg kun et svar: Fordi jeg elskede dig fra det første øjeblik jeg mødte dig på den motorvej.” smiler han, og lader en hånd kører igennem mit hår. ”Du var som en engel sendt fra himlen, som fiksede min bil, og var gude smuk, og simpelthen stjal mit hjerte fra mig, i det øjeblik.”

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

Ikke rettet

Halløj. 

Der gået en måned? Ups.

Okay, jeg har haft total skriveblokade, men jeg er tilbage, og jeg har allerede planlagt det næste kapitel.

Nu skal det bare skrives xD 

For your information, this is the longest chapter yet xD

Just sayin'

Later hoes xD

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...