Caught In Lies ((LOaL 3 One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Jackie skal til at kæmpe sin sidste kamp. Kampen for at finde sandheden, kampen for kærligheden, og kampen imod alle hendes glemte løgne, som nu er vendet tilbage.
Men vil Jackie kunne holde styr på alle disse hvide løgne som flyver omkring, og kan en glemt person hjælpe hende med at finde sig selv?
Dette er den afsluttende bog i 'Live On A Lie' trilogien.

11Likes
7Kommentarer
4517Visninger
AA

8. Kapitel 6 ♣♠♣ No Control♣♠♣


 

Bassen er høj, selve gulvet ryster med hvert slag i sangens rytme som passere os. Stedet er tæt pakket med strube lys overalt, som nærmest virker som et spotlight som de følger alle vores bevægelser. Godt nok er det for det meste kun dansegulvet som er fyldt med mennesker, som er ud for at finde deres one night stand, mens de gnider sig op alle de fremmede de finder dem sig nær.

”Okay, vi skal bare finde et bord eller noget så vi kan få nogle shots og få startet den her fest!” råber jeg for at overdøve den høje musik som spiller, de andre nikker bare, men jeg tror ikke de hørte mig.

Liam styrer os hen til et bord i hjørnet, hvor et skilt hænger på med de tre guldbogstaver som alle gerne vil kunne sige de er.

”V.I.P”

Hurtigt sætter vi os i rundkreds, med alle pigerne og drengene, bortset fra Zayn… Hvilket undrer mig siden vi også inviterede ham..

Sangen skifter til en mindre høj en, men stadig med massere af bas, ”jeg går op og henter en runde,” forklarer jeg dem før jeg smutter op til baren.

Nogle stykker holdte sig til ved baren, og jeg måtte masse mig ind imellem dem for at få bartenderens opmærksomhed. Efter nogle minutter er gået så ser han lille mig imellem to store fyrer.

”Hvad kan jeg få til den skønne dame?” spørg han med et flirtende smil, men holder sig tilbage, som jeg kan se han er træt og sikkert har været deromme længe.

”En runde med tequila shots, jeg skal nok bruge 7 styks” råber jeg over barens bord, så jeg sikker han få fat på det.

Han smiler og begynder at finde nogle glas frem.

”Har du styr på det?” hører jeg en stemme spørge mig, men stemmen var uden ansigt, og jeg han stod tæt bag mig, med en hånd på min skulder.

Jeg vender mig, og kigger direkte ind i de smaragdgrønne øjne, som Harry har.

”Jeg klarer mig” snerrer jeg til ham, og vender mig tilbage mod baren. Bartenderen er stadig i fuld gang med at ligge et lille stykke lime på kanten af glassene.

 ”Natalie” prøver han, men fadet med vores shots bliver stillet på bordet, og jeg tager hurtigt imod og er på vej tilbage til de andre. Men Harry følger stadig i trop, og er lige bag mig.

”Så der shots!” råber jeg, og smiler stort da jeg kommer tilbage og stiller bakken på bordet, og de andre jubler, og griner som jeg sætter mig tilbage.

”Ok, klar? Skål til dig Jackie, du har endelig fået din egen kontrakt!” råber Liam smilende, og de andre skåler højlydt og skylder hurtigt den klare men stærke substans ned.

Jeg selv tager det ret hurtigt, mens Harrys glas stadig står på bordet.

”Skal du ikke drikke?” spørg Niall ham da han også indser det.

”Nogle bliver jo nød til at være lidt sober” griner han.

”Ja, men det det vi har livvagter til, så du kan sagtens. Kom nu!” siger Niall højt.

”Ja, kom nu Harry” hepper Sophia på. Men Harry stirrer bare på glasset et øjeblik, før han kigger op på mig, som om han beder om lov til at tage shot’et.

Jeg ruller dog bare øjne og tager Sophias hånd og det får så hendes opmærksomhed. ”Skal vi ikke gå ud og danse?” spørg jeg hende med et smil, hun nikker bare, rækker sin taske til Liam og giver ham et kys på kinden. Jeg griner bare af deres kærlighed. De simpelthen for sukkersøde.

Efter det tager hun min hånd og vi følges ud på det proppede dansegulv, som er fyldt med mennesker som er begyndt at være desperate som tiden går.

Vi begynder let at svinge vores hofter til beatet af den nuværende sang som spiller højt med en tyk bas som pumpes ud af højtalerne som er overalt i det her lokale. Vi tager hinandens hænder og svinger rundt, og hopper lidt på stedet, og følger egentlig bare beatet og vores fødder. Men som tiden gik, kom der en bag mig, han var høj og dansede tæt op ad mig og han lugtede faktisk rigtig meget. En slem stank af alkohol.

Jeg vender mig, og skubber ham hurtigt væk, men han bliver bare på stedet. Han begynder at danse tættere, men jeg skubber ham bare væk igen, og tager Sophia med mig væk fra ham.

”Hvor gusten kan man være” siger jeg. Men Sophia hopper bare videre uden at havet hørt et ord. Endnu en kom tæt på mig, men jeg ignorede personen som blev ved med at ramme min ryg som han dansede ved siden af os. Men da et drop i sangen kom, fik jeg et ordentligt skub og jeg mister balancen og falder forover.

Jeg lukker øjne klar på at ramme gulvet, eller en anden person eller noget. Men intet, jeg mærker intet. Kun varme. En dejlig, bekendt varme. Jeg åbner øjne og kigger op i hans grønne øjne endnu en gang, og lige så hurtigt som jeg faldt, hopper jeg væk fra hans favn.

Jeg stirrer på ham i få øjeblikke, og da han endelig åbner munden, begynder dj’en at snakke.

”Jeg har hørt en lille fugl synge om vores dejlige stamkunder, One Direction, er i bygningen! Kan jeg hører noget larm for dem?! Imens kan i nyde det her syge bas remix af deres sang Infinity! For sygt man!” råber han. Folk klapper, og pifter, og nogle af pigerne ser Harry stå ved mig, og begynde straks at rykke sig tættere, og skubber til mig. I det øjeblik vender jeg mig om og går op til baren. Jeg har virkelig brug for noget flydende selvtillid for at overleve lige nu…

Shot efter shot, drik efter drik. Sådan er det gået. Jeg ved ikke hvilken drik jeg drikker, eller hvilket nummer den har, men tallet er højt nok til at jeg svajer når jeg står og jeg er ikke en som let bliver fuld. De andre joker med at jeg nærmest er faldet af stolen tre gange, men Liam sidder op ad mig med Sophia under armen, og støtter mig.

Harry har gloet på mig hele aften, og har knap nok drukket, jeg har set ham drikke nogle genstande, hvilke aner jeg ikke, og hvor mange, det jeg ligeglad med. Så længe han ikke holder igen begrund af mig. Jeg vil ikke holde ham tilbage, men det alt jeg kan åbenbart…

”Lad os danse!” råber jeg pludselig, som min drik var noget enden, og jeg fik en pludselig lyst til at danse.

”Er du sikker på det?” griner Niall med sin syvende øl i hånd. ”Du irsk, du kan ikke bruge det imod mig!” siger jeg uden for kontex, han griner bare og tager min hånd.

”Så lad os danse!” griner han, og tager min hånd, leder mig dansegulvet, som efterhånden er blevet ryddet som folk har fundet deres gevinst for natten.

  Vi når midten og jeg begynder at svaje lidt, men jeg danser med rytmen, og ser sikkert vildt dum ud, mens Niall begynder at danse sin irske dans, og hopper rundt. Selv med hans dårlige knæ.

Jeg flækker af grin, og prøver at imitere hans dans, tre sange passere os før jeg begynder at få fat på de simple trin, men som skal udføres så hurtigt.

”Ja, du kan jo!” råber han over musikken, selv i mine hæle går det okay, men jeg falder et par gange, heldigvis så griber han mig før jeg rammer gulvet.

Sangen skifter igen mens vi er i gang med vores ny scenograferet dans.

”Hey, må jeg låne hende lidt?” spørg en mørk stemme, jeg er stadig i gang med vores dans, for travl til at lægge mærke til noget andet et hvor sjov jeg har det.

”Ok, men hold godt øje hun er lidt væk” griner han.

Pludselig har jeg to arme på mine skuldre, jeg stopper med min dans, og kigger op fra mine fødder. Jeg ser lige ind i de grønne øjne endnu en gang.

Jeg ser mig omkring og indser det er en lidt mere stille sang som spiller, til fordel for dem som har fundet deres gevinst, eller har deres kæreste med.

Han siger intet, men giver mig et lille smil, før han lægger en arm på min hofte og den anden omkring mig. Han rykker sig tættere ind og pludselig står han mindre en fire centimeter fra mit ansigt. Det som om jeg er blevet sober på de få sekunder jeg så ind i hans øjne.

Han grønne øjne.

Han begynder at rykker rundt, og svinge mig omkring, jeg træder flere gange på hans tær, men han griner bare, og smiler til mig. Som i de gamle dage. Som det var før. Det som om vi er smidt tilbage i tiden til den første gang jeg var ude at feste med One Direction.

De føltes som årtier siden, selvom det kun er lidt over et år siden…

Han rykker sin pande mod min, og vores næser rør hinanden, sangen virker uendelig, og vi svinger rundt imellem de andre.

”Natalie” hvisker han til mig, men jeg begynder bare at grine.

”Hvem snakker du til?” spørg jeg ham grinende. Han ser underligt på mig, og rykker hans ansigt lidt væk for at se på mig når jeg snakker.

”Natalie? Din berømthedskæreste som er blevet signet? Eller Jackie, din kæreste som du mødte ved at jeres bil brød sammen? Den pige du hjalp med at fange en stor tyv og pusher.” spørg jeg ham. Jeg kan mærke alle mulige forskellige følelser boble i mig, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg føler lige nu. Mindre han føler.

”Jeg snakker…” starter han ud med, og bukker sig lidt ned, så vores munde næsten rør, og jeg kan mærke hele min krop tingle..

”Jeg snakker til min virkelig smukke, virkelig talentfulde, multifunktionelle kæreste, som er pisse god til biler, og kører dem, hende som synger som en gudinde, og kan slås som en krigsgud, hende som stjal mit hjerte den da hun driftede ind under en lastbil for at hjælpe mig med min nedbrudte bil. Det hende jeg snakker til. For jeg savner hende ærlig talt mere end jeg savner min mor” siger han til mig.

Jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere for hvert ord han fortæller mig.

”Jeg ligeglad med hvad du kalder dig. Så længe du er dig.” siger han og rykker nærmere ind. Det værste er, jeg lader ham.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

 

En irriterende lyd vækker mig. Jeg ved ikke hvor den kommer fra, men jeg gider ikke vågne. Jeg tror ikke jeg har sovet så godt før. Min pude er varm og blød.

Men lyden holder ikke op, så jeg åbner et enkelt øje, og kigger til min side, og ser min telefon på gulvet, sammen med min bh. Dens lys blinker, så der en som ringer, jeg gnider mig selv i øjet før jeg rækker ud efter den og nærmest falder ud af sengen.

Jeg når ikke opkaldet, men jeg kan se det er Sophia som ringer, samt med Liam har ringet et par gange også, jeg sender hende en besked hvor jeg spørg hvad hun vil.

Hun ringer igen, men jeg afviser opkaldet, kort efter skriver hun til mig:

Hvor er du?!?!?

Hvad mener du??

Du er jo ikke her, så hvor er du?!?

Men, hvor er jeg så hvis jeg ikke er i min seng?

Det er der jeg åbner mine øjne helt, og rejser mig hurtigt op i sengen. Nu kan jeg se det, vores bord, vores skab, vores tv, vores seng, ham.

Jeg ser til min side hvor han ligger med hår i hovedet, og en arm bag hovedet, og den der hvor mit hoved lige havde været.

Varm og blød.

Åh nej, nej nej nej. Det her sker ikke..

Hvordan kunne jeg ende her?

Harry suger en stor indånding ind, og vender sig, hans arme søger efter noget, indtil jeg indser det er mig som de leder efter, jeg skynder mig at smide en pude hen til ham i stedet, og han krammer den tæt til sig.

Det ser ret nuttet ud, og jeg sidder egentlig bare der, med krydsede ben på sengen og prøver at huske hvad der skete i går, men det er lidt sort efter…

Efter han kyssede mig, efter han sagde alle de ting.

Det hende jeg snakker til. For jeg savner hende ærlig talt mere end jeg savner min mor

Han savnede mig mere end hans mor. Det siger meget, for han elsker sin mor, sådan virkelig meget…

Hvordan kunne sige alle de ting, og stadig have sagt alle de andre? Nogle gange forstår jeg ham bare ikke, jeg forstår bare dating generelt. Hvorfor er det her så forvirrende. Jeg rejser mig hurtigt op efter at havde givet Harrys sovende tilstand et hurtigt blik, han krammer nærmest livet ud af puden. Tænk hvis det havde mig.

Jeg tager min kjole på igen, og min bh med, mine sko tager jeg i hånden, men jeg efterlader mine nylon strømper som de er total smadret efter i går, jeg tager fat i dør håndtaget og åbner døren langsomt. Jeg kigger tilbage hurtigt, og ser han ligger og rykker lidt på sig, og tættere på puden, og det virker som om han virkelig er en lille dreng som savner sin mor, som hun kom sent hjem og aldrig puttede ham. Det ligner han virkelig. Jeg ligger mine sko på gulvet og går hen til sengekanten, i den side jeg har ligget i, og sætter mig ned.

Jeg ser på hans sovende engle ansigt i et øjeblik før jeg bøjer mig ned over hans ansigt, og rykker væk hans lange lokker fra hans ansigt. Jeg bøjer mig ned til hans pande og lægger et blødt kys på hans pande, og jeg løber hurtigt tilbage til døren og tager mine sko, og lukker døren igen. Med et hurtigt kig på min telefon kan jeg se klokken er næsten elleve, så jeg ringer til Nate.

Han blev ret sur da han hørte hvor jeg var, men han sukkede bare og gav mig en fem minutter advarsel. Jeg ved han vil give mig sin lange tale, om at man ikke kan stole på nogen, eller på drenge. Han er jo min bror.

Jeg begynder egentlig bare at gå væk fra huset så han ikke ser mig, og løber efter mig, det er det sidste jeg vil have.

Selv jeg tit kan se en god plan, eller god side til mange ting. Så har den her ingen, så tog jeg. Jackie Hill,”the walk of shame”.

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣


Jeg kan dufte hendes parfume, jeg kan mærke hendes bløde hud mod min, jeg kan hører hendes hjerte. Jeg tror ikke jeg har sovet så godt, i et stykke som jeg har nu. Der er noget, når hun er der, så kan jeg ikke engang løfte mig fra sengen, det som om når vi ligger i sengen sammen, så fryser tiden, det bare os. Ingen andre.

En masse lyde rumler i rummet men jeg ignorer dem som jeg ligger så godt, en vægt fra min arm er løftet, og jeg kan mærke blodet returnere til min arm, så jeg vender mig mod min side.

Jeg leder efter hendes krop, hendes varme og blødhed, den følelse som kun hun giver mig når hun ligger ved siden af mig. Det jeg får fat i dog, er meget blødere, og jeg vågner langsommere op, som jeg hører nogle rumle rundt, og en bh som bliver lukket, en lynlås som låses, og hendes lette fodtrin glide hen over vores træ gulv.

Tingen i min hånd er ikke hende, den får ikke mit hjerte til at banke, det kunne jeg mærke med det samme. Det en pude hun har smidt hen til mig som en distraktion for at hun ikke er der. Men tro mig, om jeg ved forskellen mellem hende og en pude, hende og dynen, hende og en bamse, hende og luften der er tilbage efter hun gik.

Jeg sover bare ikke så godt som jeg gjorde med hende, hun lægger mig bare i en trance. Det bare hvad hun gør ved mig, hun har fortryllet mig, forhekset mig, gjort mig ligeså afhængig af hendes duft, af hendes nærvær som en misbruger er af narko.

Jeg åbner ikke mine øjne, jeg vil ikke have hun går, men jeg ved hvis jeg vågner op nu og spørg hende om hvad der skete i går, vil hun sikkert sige hun fortrød det og bare var fuld og det ikke lige det jeg har brug for at høre.

Jeg tror ikke jeg kan klare hvis hun sagde sådan til mig…

Jeg kan hører døren åbne, men ikke lukke, har hun glemt at lukke den? Måske er hun ikke gået, måske bliver hun!

Jeg kan mærke sengen bukke under mig i den modsatte side, og jeg kan dufte hendes parfume igen, den søde duft af hende.

Hun sidder der et øjeblik før hendes kolde fingre rør min pande, og skubber mit hår væk fra mit hoved, hende hænder efterlader et brændende område, da hun fjerne sin hånd fra mit ansigt. Kort efter kan jeg mærke hendes bløde læber imod min hud, og jeg sværger at mit hjerte stoppede med at slå i det øjeblik.

Det er sådanne små ting som hun gør, der gør mig sindssyg, hun kunne slå mig ihjel uden at prøve.

Hendes læber forlader mig, og jeg har intet andet end en brændende lyst til at tage hendes hånd og holde hende tæt igen, fortælle hende jeg elsker hende, og jeg fortryder alt jeg har sagt som har gjort hende ondt, for jeg ved ikke bedre.

Jeg jo bare en dum teenager… Med ingen forstand på kærlighed. Men jeg ved, at det her brænder dybere end kærlighed kunne nogensinde forklare.

Så hører jeg døren lukke.

Og mit hjerte smadres i tusinde stykker endnu en gang. Jeg åbner øjne, og ser det nu tomme rum, der hvor hun plejede at være.

Jeg ser intet andet, hvor end jeg går, kan jeg se hendes skygge fra i går.

Hende som spiser, hende der ser tv, hende som børster tænder, hende som går ned af gangen, hende sidde på terrassen.

Hun er overalt, og jeg tror ikke jeg kan klare det meget længere.

Hun driver mig vanvittig. Men jeg elsker det.

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

Ikke rettet!

uhm ja. 

Nyt kapitel. Harry er lidt emotionel. Such gentleman, much wow, Uhm, yup.

Jeg var næsten i tåre da jeg skrev det her. 

Tror aldrig jeg har skrevet så føleses fyldt kapitel nogensinde xD 

Håber i kan lide det:D

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...