Caught In Lies ((LOaL 3 One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Jackie skal til at kæmpe sin sidste kamp. Kampen for at finde sandheden, kampen for kærligheden, og kampen imod alle hendes glemte løgne, som nu er vendet tilbage.
Men vil Jackie kunne holde styr på alle disse hvide løgne som flyver omkring, og kan en glemt person hjælpe hende med at finde sig selv?
Dette er den afsluttende bog i 'Live On A Lie' trilogien.

11Likes
7Kommentarer
4516Visninger
AA

6. Kapitel 4 ♣♠♣ I'm Not Okay (I Promise) ♣♠♣


Jeg husker dagen ret tydelig.

Nate havde inviteret mig ud på molen, vi spiste is, han fik tværet noget ud på næsen, og han slikkede det selv af. Jeg grinende bare af det, vi gik en tur, vi havde været sammen så lang tid. Vi valgte at tage tilbage til mit hus, da hans mor var sindssyg. Men mest på grund af Brian.

Men undervejs på hjem, skulle vi over en bro, men en person stod midt på vejen og blokerede. Jeg blev bedt om at blive siddende, mens han steg ud og gik hen til personen, som viste sig at være Brian.

Nate gik amok, og de skændtes, indtil jeg åbnede bil døren og rejste mig. Brian så mig, og før jeg ved, peger han en pistol imod mig, Nate fryser i det mili sekund der går før vi alle hører klikket og skuddet som fløj gennem luften og lige i maven på mig.

Nate løb imod mig, mens jeg bare faldt ned på jorden og mærkede som blodet flød ud af min mave.

Derefter er det lidt slørret, men jeg ved at jeg besvimede, men lige før det hører jeg Nates stemme, som han ringer til alarmcentralen og så løber sin vej.

Jeg vågnede op på hospitalet, ingen id var fundet på mig, og jeg havde glemt alt. Jeg blev sendt på et hjem for unge uden id. Der var jeg i et halvt år, mens de prøvede alt på mig, fra psykolog, til hjerne scanning.

Men jeg huskede først den dag jeg mødte Brian igen, der troede jeg, at jeg hed Louise. Men han kaldte på mig som han kendte mig, jeg vidste med det samme hvem han var da jeg så ind i hans kolde øjne, de samme kolde øjne som da han skød mig. Jeg vidste han talte sandt, bortset fra kæresteriet. Det hele blevet langsomt til en hel hed. Meget langsomt huskede jeg alt.

Alt fra 0 kl. til jeg blev skudt.

”Mad” siger en som han skubber en plade med kartoffelmos og ærter, med et lille stykke kylling ind til mig igennem slusen, jeg bliver siddende på gulvet dog.

På det kolde hårde cement gulv, lyset kysser min hud, i hvert i fald det lys som kommer igennem det lille tremme vindue.

Jeg lukker mine øjne, og forestiller mig en skov.

Med masserer af vind, og ingen forræderiske mænd eller menneske i nærheden.

Intet fængsel til at holde mig tilbage, intet der kan ødelægge mig.

Men desværre hører jeg mændene og kvinderne omkring æde meget højlydt, og nogle råbe efter min mad.

”Har du tænkt dig at æde det!?” spørg de flere gang, jeg tager fat i bakken og smider bakken tilbage imod barrene som holder mig fanget i dette lille rum.

”Swanson!” hører jeg betjentene kalde efter mig, jeg kigger op tænker at de vil få mig til at vaske gulvet, men de åbner døren.

”Du har en gæst” siger de, og håndjernene komme frem fra deres bælte, politidamen smider dem stramt omkring mine håndled, men jeg ignorer det som hun fører mig med en anden betjent bag, til besøgs rummet. Eller hvad de ellers kalder det.

Igennem alle de lange gange, forbi de andre celler, og dørene ind til hoved kontoret er. På den anden side er alle syge værelserne, og deres lounge hvor jeg kan hører dem snakke højt med grin imellem, de alle sammen idioter.

De åbner døren for mig, da vi endelig når til det aflange rum hvor der er to sider i værelset, den ene sider til os fanger, afskum, den anden til de frie heldige dumpappe.

Men da jeg endelig ser hvem der vil snakke griner jeg, jeg vidste han ville komme. Så desperat efter svar. Så sød, og desperat.

Måske kan jeg endelig have lidt sjov.

De løser mine lænker op og jeg sætter mig over for Nate. Han sidder helt sløset, og ser ret usædvanligt ud.

Jeg smiler da jeg tager telefonen.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣


 

”Hvad er det for et spil du spiller?” spørg jeg, telefonens stål er koldt, men jeg ignorer det som jeg kigger ind i Haleys grønne øjne.

”Hvad nu?” griner hun manisk, og læner sig tilbage i stolen.

”Det ved jeg ikke, man ved aldrig med dig, du er ikke altid helt sikker på hvad du selv ved” fyrer jeg tilbage til hende.

”Det ikke sandt, jeg fortalte da dig det, ikke? Jeg husker stadig enhver deltalje omkring dig og mig… og mig og Brian” siger hun, som hun ved det vil provokere mig. Hun kigger på mig med det stædige og forførende blik hun altid har brugt på mig, når ikke for sin vilje. Hun ved det påvirker mig, men det kun fordi jeg lader hende.

Jeg tager en dyb indånding.

”Hvorfor” spørg jeg, efter noget tid med stilhed. Jeg lægger mærke til at betjentene bliver ret irriteret som vi bare sidder der og glor, så jeg fortsætter med min mistanke. Eller min nysgerrighed over hendes pludselig ’oplivning’.

”Hvorfor hvad?” Siger hun med et smil på læben. Hun griner let, og det skaber forstyr hos betjente som de alle stirrer på hende.

”Spil ikke dum.” siger jeg.

”Jeg ved ikke hvad du mener?” siger hun igen med et smil, og drejer skævt til højre, hendes perletænder kommer til syne som smiler det skønne smil til mig. Mit smil, kun mit… Men ikke længere åbenbart.

”Hvorfor, fandt du mig ikke så snart du fandt ud hvem du var? Hvorfor fulgte du Brian?!” starter jeg ud, med sådan vrede. Jeg tror jeg råber, men jeg ikke sikker, jeg kan mærke vreden boble i mine årer.

Hun kigger dog bare på mig, mens hendes smil langsomt forsvinder fra hendes pink læber. Hun nikker en enkelt gang og stirrer på mig. Hun ved jeg ikke har spurgt alt.

”Jeg har ikke tid til dine julelege. Hvorfor fulgte du efter Brian som en hjælpeløs hvalp, hvis du huskede hele tiden?!” spørger måske lidt for aggressivt.

Hun smiler en lille smil til mig, og læner sig helt op til skærmen som er imellem os.

”Det gjorde jeg, fordi Brian var lidt klogere end jer, indtil et vist punkt.” siger hun hviskende.

”Desuden, har jeg altid været jægeren, ikke den jaget” siger hun, før hun smækker røret tilbage i standeren og rejser sig. En vagt kommer hen til hende, og putter håndjern om hendes hænder og hun bliver ført væk igennem et par store døre, jeg er efterladt til mine egne tanker.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

 

Klokken er lidt i fire, skyer dækker hele den britiske himmel, et uvejr er på vej. En slem en fra hvad jeg kan se på de sorte skyer.

Jeg åbner egentlig bare døren hos Harry og Jackie. Men da jeg åbner døren hos døren, er der så stille, ingen grin, ingen snakker, intet. Ikke engang tv’et.

”Hallo?” prøver jeg, måske har de bare ikke låst døren, som de har en port der kun åbner med en QR kode.

Jeg går imod gangen, i håbet om at få fat på Jackie. Eller Harry, måske.

”Hallo?” spørg jeg igen.

Jeg åbner døren til deres værelse hvor jeg kan se en figur sidde på sengen, men der er intet i det ellers mørke rum.

Jeg kigger til min side og finder kontakten til lyset, og hurtigt bliver rummet lyst op. Jeg kan se Harry sidde på sengen, bare sidde. Han har et magasin ved sin side, jeg træder hen til sengen, hvor jeg ser Jackie og Harrys ansigt på forsiden.

”Harry?” spørg jeg, men han rykker sig ikke.

Jeg sætter mig ved siden af ham, og prikker ham på skulderen, der går et par sekunder hvor han bare ryster lidt på hovedet. Hans ansigt er rødt, og jeg kan bare mærke noget dårligt er sket, siden værelset er så rodet, og skabet er halvt tomt.

”Harry, hvad er der sket?” spørg jeg ham, men han tager bare sin venstre hånd og hiver den over hans ansigt som han prøver at få fatningen igen. Han tager et par dybe indåndinger, og så vender sig endelig imod mig.

Hans øjne er våde, og puffede, han snøfter en enkelt gang.

”Det var… Hun stak af, og jeg fandt hende, hun var omringet af fotografer, og jeg blev ringet op i morges af Modest! Og det ser ikke godt ud.. Så kom i vi et skænderi.” siger han. Han vender sig igen, og tager en dyb indånding.

”Et stort skænderi, hun skred,” siger han.

”Hun skred Nate” siger han igen, og jeg kan hører hans stemme knækker. Jeg står egentlig bare. Jeg siger intet, gør intet. Jeg ved ikke hvad jeg skal. Jeg kan ikke finde ud af sådanne ting, det er her jeg plejer at sætte Sky i aktion, at trøste folk er hendes speciale.

”Harry..” siger jeg bare.

”Det fint, aner ikke hvor hun er.” siger han til mig.

”Harry. Jeg snakkede med Haley” siger jeg, og stiller mig ved siden af ham.

”Hvad?” spørg han mig, som han hurtigt retter blikket mod mig.

”Jeg snakkede, med Haley” siger jeg.

”Hvad sagde hun?” spørg han som han rejser sig fra sengen og går mod gangen, jeg følger trop.

”Jeg var forvirret, med brevet, vores mor er tilbage, og alt det her ekstra vægt der lige er lagt på os” siger jeg, som Harry går til køkkenet og sætter noget vand over i en kedel.

”De samme forvirrede svar som hun plejer at gi’ mig, men bare mere nedladende denne gang” svarer jeg ham som jeg sætter mig på en af barstolene på køkken øen.

”Lyder som et spændene forhold i havde” siger han til mig, kedlen begynder langsomt at boble, og ryste som vandet bliver varmere.

”Tja. Det var det, især før den aften” siger jeg, jeg glor på mens han går hen til et skab, han vender sig dog om først, ”te?” spørg han rolig. Jeg nikker bare, og ser på mens han tager et regnbue krus og et krus med en enhjørning på.

Kedlen piber lidt nu, og damp flyver fra hoved af kedlen.

”Vi har lemon, earl grey, og karamel” siger han, som han finder en kasse frem med en masse breve.

”Det lige meget” siger jeg, og ser til mens han vælger to forskellige.

”Det faktisk Jackie som valgte regnbue koppen” siger han, mens han putter brevene ned i kopperne.

”Hun valgte faktisk mange af de ’hjemlige’ ting” siger han, og tager kedlen og hælder vand i begge kopper.

”Hun gør bare alting rigtigt her omkring” siger han, og sætter kedlen tilbage, og tager sin tid med at dyppe te brevet i koppen, han skubber den anden kop hen til mig.

”Jackie gør meget rigtigt, men også meget forkert. Men det ved hun ikke. Hun blev ikke opdraget på en ordentlig måde, hun følger bare sine instinkter” fortæller jeg Harry. Men han stirrer bare på den dampende kop.

Han sukker, før han tager fat i koppen, og læner sig op ad bord kanten ved siden af mig.

”Jackie er … Jackie” starter han ud. ”Hun er vild, rastløs, kærlig og har alt for mange grænser” siger han lige ud. Han tager en slurk af sin te, og giver sig god tid til at smage ordentlig på teen.

Jeg kan hører et ur i baggrunden, og jeg kan se ud af vinduet at efterårs vejret virkelig er kommet i gang som det stormer ned.

”Men jeg kan ikke holde op med at elske hende” siger han efter noget tid.

Jeg vender min opmærksomhed tilbage til ham.

”Virkelig” siger han, og tager endnu en slurk.

Jeg tænker lidt over hans måde at sige det på, som om han ikke har hørt eller set i hende i hundrede år, selvom jeg er sikker på at det kun var et par timer siden.

Jeg tager min kop og går hen til sofaen hvor jeg sætter mig foran tv’et, og tænder det.

Jeg prøver at finde noget som jeg kan bruge, noget sladder, bare for at hører om der er rygter om os, som vi skal se på.

Men jeg ser kun noget som involverer One Direction.

”Det ser ud til der er problemer i paradis! Natalie blev spottet sidde ude i kulden i en ukendt park, få gader væk fra hendes og Harrys villa lejlighed. Hun blev fundet af en fan som fik et billede. Senere kom en masse paparazzier og overraskede. Lidt efter dukkede Harry op for at hente hende, de så ud til at ikke være i det bedste sted i deres forhold. Måske bliver den unge charmør sat på marked inden længe!” fortæller den ungen vært, som står foran et stort tv skærm hvor billeder fra hændelsen slider forbi.

”Fuck!” råber Harry.

Jeg vender mig om og ser ham bag mig.

”Ja, det ikke særlig godt.” siger jeg.

Han går rundt i ring, det først nu jeg indser han kun har et par shorts, og en uglet trøje på. Jeg tror det er det han har sovet i.

Jeg rejser mig fra sofaen, og går hen til ham. Hvad jeg lige har set, gør mig ærligtalt vred. Hun sad alene, i en park i kulden langt ude på aftenen med alle de fjolser.

”Harry!” siger jeg, men han ignorer mig næsten som han går frem og tilbage og mumler alle mulige ting.

”Harry!” råber jeg denne gang, jeg tager fat i hans krave på t-shirten, og så får jeg endelig hans opmærksomhed.

”Hvis du knuser Jackies hjerte, eller bare sårer hende. Bare det mindste som at efterlade hende et sted, selv i et skænderi, skal jeg nok finde dig. Jackie har været igennem nok allerede og jeg vil ikke se hende knække mere end hun allerede er. Forstået?” siger jeg med en lav stemme. Han glor på mig i et øjeblik.

”Undskyld” siger han bare, og jeg forstår at det allerede er sket.

”Ret dine fejl. Hurtigt, Jackie flygter fra sine.” siger jeg til ham, og giver slip på hans krave.

Jeg vender mig om for at gå, men lige som jeg åbner døren fryser jeg. Jeg giver ham et blik mere.

”Tak for teen” siger jeg, og går ud i regnen og flygter til min bil, og kører hen til de andre, og prøver at finde min søster.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

IKKE REDIGERET

UNDSKYYYYYYYLD

Jeg postede ikke i sidste uge fordi jeg kun halvt et kapitel, og ingen tid på hånden, så jeg ahr brugt meget af den her uge på at finde på ideer, beskrivelser, steder,  scener. Jeg har knapt brugt min tid på at skrive, både begrund af skolen og begrund af ren og skær laziness.

Og hvis ingen har set var det det allerførste kapitel med Haleys synvinkel. OG hvis i ikke har set det. Så er alle kapitler en sang.

Og når jeg engang er færdig laver jeg en liste på youtube med alle sangene. Men husk på at de her sange bliver alle slags, både 1D, men måske kommer der også scraemo imellem, det egentlig hvad jeg syntes passer bedst til kapitel. I dette tilbage var det den fantastiske gruppe My Chemical Romace.

Men håber i har nydt dette meget drama fulde kapitel, som egentlig er omkring hvad Nate render og laver når Jackie & Harry are getting down and dirty.

Pervert, jeg mener når de skændes, og laver alle de her skøre ting! Hahaa.

Men vi ses. Ikke i næste uge, for jeg i Berlin.

Men i næste uge igen, i næste kapitel.xD

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...