Caught In Lies ((LOaL 3 One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Jackie skal til at kæmpe sin sidste kamp. Kampen for at finde sandheden, kampen for kærligheden, og kampen imod alle hendes glemte løgne, som nu er vendet tilbage.
Men vil Jackie kunne holde styr på alle disse hvide løgne som flyver omkring, og kan en glemt person hjælpe hende med at finde sig selv?
Dette er den afsluttende bog i 'Live On A Lie' trilogien.

11Likes
7Kommentarer
4511Visninger
AA

3. Kapitel 1 ♣♠♣ I'm Yours ♣♠♣


 

 

 

”Er du helt seriøst! Vi har snakket om det!” siger jeg, og går frem om tilbage i vores stue. Vi er kun lige kommet hjem, jeg hænger min jakke op på knagen, og smider bil nøglerne. 

Godt jeg ikke bor i lejlighed, eller vil jeg sikkert få nogle som vil brokke sig over min høje stemme.

”Ja, men jeg vil da ikke bare droppe en del af mig for noget?” siger hun til mig, som hun sætter sig i sofaen, og smider sin sko på gulvet, og ligger sine fødder op på armlænet. ”Bare fordi vi har snakket om ’at ligge lavt’ betyder det da ikke at stoppe helt!” siger hun spydigt.

”Stadig, måske bare ikke kører i hver jeres bil, med 180km/t igennem Londons gader! En uge efter i er kommet hertil?!” siger jeg igen.

”Så hvad, jeg må slet ikke kører?! Er det det du siger?” siger hun, og rejser sig halvt op i sofaen, og kigger mig direkte i øjnene.

”Nej, men måske ikke med 180 i timen!” siger jeg tilbage, i samme hårde tone.

”Så kunne jeg lige så godt gå i stedet, hvis jeg skulle køre 50!” råber hun, og rejser helt op fra sofaen.

”Så gør det!” siger jeg til hende, hun rykker sig helt hen til mig. Jeg glor ned på hende, som jeg er næsten et helt hoved højere end hende, selv med hendes 170cm.

”Glem det” siger hun, som hun står mindre end 10cm fra mit ansigt. Hun krydser sine arme, og jeg kan mærke vreden strømme fra hende.

”Vel vil jeg ej” siger jeg, og rykker mig tættere. Lige stædige er vi begge, der ingen der rykker sig fra sin mening, og det tror jeg aldrig ændrer sig.

”Det vil jeg heller ikke.” siger hun, stædig som hun er. Hun bliver stående et øjeblik, før hun sukker, kigger væk, men jeg griber hendes hage og får hende til at kigge mig i øjnene.

”Du er alt for rastløs” hvisker jeg til hende, og bøjer mig ned til hendes læber, men de strejfer kun lige hinanden før hun drejer hovedet, og jeg kysser hendes mundvig i stedet.

”Hvis jeg ikke var det, ville vi aldrig have mødt” siger hun, og vender sig om og går sin vej.

Hun har egentlig ret, men jeg indrømmer selvfølgelig ikke det.

Jeg sukker og kigger som hun forsvinder bag væggen, jeg vender mig mod stuen. Jeg går hen til sofaen hvor hendes beskidte støvler står, jeg glor irriteret på dem, da jeg ser jord på dem og under dem, som betyder de har været ude og drifter ude ved markerne.

Typisk dem.

De er rastløse, og ligeglade, glemmer alt og alle omkring dem. Tænker slet ikke over hvad de gør når de gør sådan, især Jackie, hun tænker aldrig om at nu kan hun ikke bare flygte, der noget som binder hende her, jeg holder hende tilbage på så mange måder, selv om jeg ikke vil indrømme det, men jeg har intet imod det, så længe hun er glad.

De kan flygte, hun kan flygte igen, men jeg tror ikke hun kender konsekvenserne til hvis det sker, jeg tror ikke hun indser hvad hun har rodet sig ind i mere. Hun er bare for rastløs over for sig selv.

Men en eller anden dag, er der nogen som ser dem, og de vil blive fanget, og jeg tror ikke jeg er klar på den dag.

Jeg smutter hen til bilen, og kører hurtigt ud af indkørslen og måske lidt for hurtigt.

Men jeg kører hurtigt ud til motorvejen, og hen imod ham som jeg ved tager mig seriøst, uden at være total blødsød, hverken Louis, eller Liam er godt for det her, og jeg ikke ligefrem på talefod med Zayn lige nu.. Så Niall bliver det.

Jeg trykker speederen i bund på motorvejen, og jeg kan godt mærke at Jackie har været over mig med den fart som jeg har lige nu, med hele 140km/t på motorvejen, kører jeg imod den anden del af byen hvor Niall bor, i et kæmpe hus, kun med ham, selvom han har købt plads nok til hele familien, som egentlig kun er der nogle få gange om året, så ved jeg at han tænkte mig over det da han valgte at flytte hjemmefra.

Jeg tager frakørslen og nynner med på sangen i radioen, også selvom den er lavet af Taylor. Godt gik vores forhold ikke så godt, men hendes musik er nu ikke så dårlig, som vores forhold var til sidst.

Jeg sætter farten ned som jeg kommer ned til en fart zone på 60 km/t og kører langsomt igennem de små veje som fører til hans villa kvarter, hvor alle de store huse er.

Efter næsten en halvtime i bilen, havner jeg på hans vej, og kører hen til hans gate hvor jeg venter på gatesne har set min sensor og da jeg hører et lille bip begynder jeg at kører igennem portene, som lukkes bag mig.

Jeg parkerer bilen, og går ind til Niall som sidder med sin guitar på skødet og tv’et tændt som nyhederne kører over skærmen, selvom han ikke rigtig kigger på det, men spiller nogle gamle sange på hans guitar.

”Hey.” siger jeg, det lyd næsten hæst og utydeligt, men Niall så mig, og smilede.

”Hey, hvad så?” spørg han mig.

Jeg giver ham mit trætte ansigt, tager en dyb indånding, og begynder at fortælle.

”Jeg har bare lige brud for at læsse det her af på nogen, og du er den heldige vinder” siger jeg grinende til ham.

”Hvad vinder jeg så?” spørg han med et smil.

Så begynder jeg at fortælle om frokosten, om tv udsendelsen, om vores lille diskussion, og vores and diskussion omkring dette ene emne, som hun aldrig gider snakke om.  

”Hun forstår vel bare ikke alvoren i det her” siger Niall, imens han tuner sin guitar.

”Jeg tror hun ikke vil forstå det. Det som om hun lever i sin egen verden uden regler” forklarer jeg Niall, imens han spiller introen til Little Things, og stamper i gulvet.

”Jackie, i sin egen verden?” griner Niall og spiller videre.

”Det lyder skørt, det ved jeg da” griner jeg, og knuger mine hænder sammen i mit skød.

”Men.. Men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få hende til at forstå at hun ikke kan gøre det her mere, hun har en anden form for omtale, og flere i røven på hende end nogensinde” siger jeg til ham.

”Måske burde du sige undskyld, bare for at hun ikke er sur, og så forklare at nu hvor hun er med dig, så gælder nogle andre regler.” siger Niall, og kigger på mig.

”Det har jeg prøvet hun fatter det ikke” fortæller jeg ham og rejser mig op.

”Hun irriterer mig bare så meget nogle gange, men det det jeg elsker hende for, og bare den hun er, og… Hun forvirrer mig nogle gange. Men da hun endelig sagde det tilbage til mig, tror jeg at jeg var lige så glad, som dengang i x-faktor!” forklarer jeg Niall som jeg går frem og tilbage.

Jeg stopper og kigger ud over hans baghave, hvor der går en rundt og gør hans pool ren.

Så vender jeg mig om, og kigger på Niall.

”Jeg er som en åben bog, for hende. Men hun lukker mig fuldstændig af nogle gange, men når hun endelig åbner op, er det som himlen…” siger jeg stille.

”Hold da kæft Harry, hvad har du rodet dig selv ud i” siger Niall, ”Du lyder sku som Liam” fortsætter han grinende.

”Det gør jeg sikkert, men jeg tror jeg kører hjem ad, jeg håber Jackie har kølet lidt af nu” griner jeg og smutter ud af hoveddøren, efter et hurtigt farvel fra Niall.

Jeg sætter mig ud i min bil, og sørger at vinduerne alle er oppe, for lige nu er paparazzi ikke ligefrem nogen jeg har brug for, så jeg er meget glad for mine tintet vinduer.

Jeg sidder egentlig bare i bilen i et øjeblik, før jeg bestemmer mig for at gøre det godt igen, selvom vi begge havde vores gode grunde til at forsvare vores mening, selvom jeg er fuldstændig enig med hende, så må jeg være voksen i det her forhold og gøre det godt igen, efter bare at være stormet ud af rummet efter hun trampede sig hen til vores værelse.

Så sætter jeg nøglerne i tændingen og sætter bilen i bakgear ud af Nialls indkørsel og kører ind mod byen.

 

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

 


 

 

Alt i tv’et er virkelig kedeligt, alt det samme, enhver nyhedskanal er efter os igen, og ærligtalt syntes jeg godt de kunne rapporterer om andet end os, og hvor ’farlige’ vi kan være. VI er kun et problem, hvis du giver os problemer.

Så nemt er det, jeg zapper videre imellem vores mange kanaler, men intet værd at se. Jeg skifter mellem nogle flere før jeg stopper den ved Disney Channel, og bare smider fjernbetjeningen ved siden af mig, og finder min telefon frem, men ingen beskeder eller notifikationer er på min telefon, og jeg er ligeglad med hvad alle andre laver.

Jeg havde ærligtalt regnet med at kunne lave mere end bare at sidde på min flade.

Et sekund krydser bilen min hjerne, og jeg kunne godt kører en tur, men jo mere jeg tænker over det, jo mere tænker jeg over hvad Harry sagde.

Han har ret, selvom jeg er for stolt til at indrømme det, så er jeg for rastløs for tiden, fordi der ikke er sket noget i noget tid nu.

Men mine tanker bliver afbrudt da jeg hører en bil uden for, jeg sætter mig tilbage og holder min maske som jeg hører hoveddøren går op. Jeg kan hører Harrys fodtrin komme nærmere og nærmere, ”Jackie?” råber han ud til de tomme rum, jeg kan hører hans sko ramme jorden ude i gangen, og jeg ved han er på vej her ind. ”Jackie?” spørg han igen, som han åbner døren ind til det mørke værelse.

Lyset strømmer ind i rummet da han åbner døren, og bevæger sig langsomt imod mig.

”Jackie” starter han ud med.

Jeg holder masken og kigger bare mod den tegneserie som kører i tv’et, selvom det er vildt dårligt lavet, og mega børne agtigt, vil jeg ikke se Harry i øjne, jeg er for svag lige nu.

”Jackie, jeg ved godt, at jeg måske skulle havet fortalt hvordan jeg havde det med det her på en anden måde, eller i det mindste ikke råbe sådan af dig, og jeg beder dig ikke om ændre dig, bare… Være mere forsigtig, end bare at vise alle at du er her igen.” siger han, han træder nærmere, og sætter sig på hug foran mig, men den venstre hånd bag ryggen hele tiden.

”Jackie, det jeg prøver at sige er vel undskyld” sukker han, og venter på mit svar, men jeg kigger stadig ikke på ham, selvom jeg kan mærke en klump i halsen, som truer med at eksploderer hvis jeg ikke snart siger noget. Jeg synker den og sænker blikket ned af, og kigger stadig væk.

Mine øjne er våde men jeg holder det tilbage, fordi jeg ikke græder, sådanne ting gør jeg ikke.

Jeg hører Harry sukker, og han rejser sig op. Lige som jeg tror han skal til at gå sin vej, putter han nærmest en buket i halsen på mig, som han kigger ned på sine sko, jeg vender blikket og kigger på blomsterne, og tager imod dem.

Jeg stirrer et øjeblik på Harry som vender sig mod døren og når kun et skridt før jeg er oppe af sengen og nærmest krammer livet ud af ham, med begge arme tæt knyttet bag hans nakke.

Han opfatter det hurtigt, og binder sine egne hænder nederest på min ryg.

 ”Undskyld” hvisker han igen, med en rystende stemme.

”Undskyld jeg er sådan en kælling, Harry… jeg ved jeg burde opfører mig bedre, men det her er bare hvem jeg er.. og jeg..-”

”Du er helt perfekt, du skal ikke ændre dig, du er den pige jeg faldt for, ikke en anden. Det eneste jeg beder dig om er at være forsigtig” siger han og klemmer sine hænder før han giver slip og kigger mig i øjne.

Roserne har jeg for længst tabt i sengen, og glemmer dem helt som han dykker ned til mig, og vores læber rammer hinanden, og vi glemmer helt hvad vi egentlig skændtes om, for lige i dette øjeblik er det lige meget.

”Jeg elsker dig Jackie” hvisker Harry imod mine læber, han giver mig et trist, men forventningsfuldt ansigt, som han venter på mit svar.

”Jeg.. elsker dig Harry, det må du ikke glemme” hvisker jeg tilbage til ham, som jeg kysser hans kinder, næse tip og mund.

Han griner lidt før han kysser mig endnu engang, og syntes det var meget sjovt at give mig et lille klap bagi.

”Hey, hold hænderne for dig selv!” griner jeg, men han smiler bare.

”Hvorfor skulle jeg, du min” griner han, selvom det lød vildt objektfuldt, er jeg ligeglad, for han har ret.

Jeg er hans, og han er min.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

Så. Vi er startet! Kapitel et ude!

 

Hvad syntes i så? De skændtes allerede :( Men de bliver gode venner hurtigt! :D

Hvad syntes i omkring Harrys samtale med Niall, og hvordan de har håndteret det hele?

Nå, det lidt bare en langsom start, men bare vent der kommer til at ske en masse, selvom der egentlig ikke sker meget i det her kap.

Og ingen dedikation da ingen har skrevet udover Kamulla, som bare var et dejligt tak :D

Og jeg har ikke fundet nogen som har eller følgt de andre historier, såååh :P

Vi ses i det næste kapitel.

-Mad Hatress

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...