Fremione - A secret

Dette er en historie set fra Hermiones synsvinkel. Hun kæmper med at holde de pludselige følelser for Fred tilbage. Men det er svært, når de i en periode lever under samme tag.
Hun forsøger også at opføre sig normalt overfor Ron, for hun ved hvad han føler for hende. Hun kan dog ikke holde det hemmeligt for evigt.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret og sat titel ind)

14Likes
29Kommentarer
4612Visninger
AA

12. 11. kapitel

Dagene gik og jeg fik ikke snakket med Ron om Fred. Jeg ville gerne, for jeg ville stadig gerne være venner med ham, og han skulle helst ikke finde ud af det på egen hånd, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt.

Jeg havde heller ikke snakket særlig meget med Fred. Jeg havde ikke selv opsøgt ham, men jeg havde stadig ikke rigtig fundet ud af hvordan han havde det omkring mig.

En fredag aften sad jeg alene i opholdsstuen og læste. Harry og Ron var allerede gået op på sovesalen. Egentlig var jeg temmelig træt, men på det seneste kunne jeg bare ikke falde i søvn. Jeg sad og læste om opkvikkende eliksirer, da portræthullet pludselig gik op. Jeg blev overrasket, da jeg troede, at alle fra Gryffindor allerede var gået oven på. Nu kunne jeg se hvem det var. Fred. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og jeg kunne mærke at jeg blev rød i kinderne. Jeg lagde bogen fra mig, og prøvede at glatte mit hår lidt med den ene hånd.

Fred fik endelig øje på mig i mørket. "Åh... hej". Rødmede han? Det var svært at se i mørket. "Hej" hviskede jeg. Han kom nærmere. Mit hjerte bankede stadig hurtigere. Hvis det blev ved på den måde måtte han til sidst kunne høre det. Han stoppede pludselig op. "Hvor er Harry og Ron" spurgte han "De gik op for længe siden" sagde jeg. Han smilede. "Godt". Han kom helt tæt på nu. Han rakte hånden frem og flettede hans fingre ind i mine. Mit hjerte gik i stå. I et øjeblik var der ingen af os, som sagde noget. Vi stod bare helt stille og kiggede på hinanden. Han var helt tæt på nu. Han slap min hånd og lagde armene rundt om mig. Jeg var som frosset til stedet. Han grinede lidt, før han trak mig ind til sig og kyssede mig.

Det var vidunderligt. Alt hvad jeg havde drømt om så længe. Og det stoppede alt for hurtigt.

Pludselig hørte jeg skridt på trappen, og før nogen af os nåede at reagere stod Ron i opholdsstuen. Vi stod alle tre og stirrede på hinanden, indtil Ron sagde noget. "Jeg kom bare i tanke om at jeg havde glemt min stav hernede" så gik han ovenpå igen uden et ord mere. Jeg kiggede over på Fred som så helt forfjamsket ud. "Jeg må hellere gå" så gik han også ovenpå og efterlod mig alene tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...