Moments (1D) 3 OneShot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2015
  • Opdateret: 19 maj 2015
  • Status: Færdig
Langt oneshot - som en fortsættelse på Never Grow Up.

Hvad er der sket med Louis Tomlinson efter hans bedre halvdel forlod jorden, og efterlod Louis tilbage med en stor karriere og et lille spædbarn?

6Likes
0Kommentarer
516Visninger
AA

1. Livet efter døden

Anabelle fylder 1 år i dag.

I dag er det et år siden, et år siden jeg mistede mit livs kærlighed. Det har været det hårdeste år af mit liv, men samtidig det bedste. Jeg har en perfekt velskabt datter, der har gjort livet værd at leve. Men jeg savner Celine. Jeg savner at dele alle de ting Anabelle gør. Anabelle er begyndt at kravle, og reagere når man siger noget til hende. Hun har Celines øjne. Anabelle har været med på tour, været med i studiet og været med til interviews. Alle omkring os, har været utroligt hjælpsomme. Harry er Anabelles gudfar, og har taget hende, hvis jeg har haft brug for, at puste ud og være mig selv. Det er ikke nemt, at være alenefar med en store karriere. 

Vi skal besøge Celines gravsted i dag, Anabelle skal med for første gang. Jeg har ikke besøgt hendes gravsted ret ofte, jeg får det dårligt og bryder sammen hver gang, men i dag, i dag, må jeg tage mig sammen. Amanda er her ofte, og ligger blomster og tænder lys. Hende og Niall, fandt aldrig rigtig sammen igen. Amanda gik ned, efter Celines død, hvor Niall var ved hendes side, så ofte han kunne. De er gode venner, og passer deres trold. Amanda fødte et par uger for tidligt, men deres trold har et godt liv. Et liv med masser af kærlighed. Amanda, har besøgt mig et par gange, til legedates med Anabelle. Amanda og Niall fik også en lille pige, de har kaldt hende Abby Celine Horan, og hun er næsten lige så sød som Anabelle. 

Vi bor stadig i det samme hus. Det hus Celine og jeg, skulle have groet gamle i. Jeg nænner ikke, at sælge det. Det er her, jeg har vores sidste minder sammen. Og så er det et perfekt område for Anabelle at vokse op i. 

Min mor - og Celines mor, hjælper med pasning, hvis jeg ikke kan tage hende med til interviews eller i studiet. Celines forældre, er flyttet til London, for at være så tæt på mig som muligt. Min mor bor stadig i Doncaster, men kommer til os, når der skal passes. 

Anabelle har fået ros af lægen, de gange vi har været til tjek. Hun er sund og rask, spiser som hun skal og har ikke tager synderligt skade af, ikke at have en mor-figur også. Men det har jeg. Jeg havde det sværest i de første par måneder efterfølgende, hvor jeg gik lidt til flasken, indtil Harry sagde til mig, at hvis jeg ikke tog mig sammen, så tog han Anabelle fra mig. 

Jeg har købt et lille lys, og en flot buketblomster til Celines grav, og da vi ankommer, kan jeg se, at Amanda allerede har været der. Jeg ligger blomsten, og tænder lyset. 

"Anabelle, her er din mor. Den mest fantastiske kvinde, der nogensinde har været i mit liv. Hun sidder deroppe, og kigger ned på dig, og sørger for du har det godt". Anabelle sad på min arm, og forstod nok, ikke noget af det jeg sagde til hende. Hun kiggede bare på mig, og lavede en af hendes små lyde. 

 

Anabelle fylder 5 år i dag.

Man siger tiden læger alle sår. Jo ældre Anabelle er blevet, jo mere savner jeg Celine. Hun har en masse af Celines træk, hun har Celines øjne og Celines latter. Anabelle fylder 5 år i dag, og alle kommer for at fejre hende. Jeg har fået en kæreste, en kæreste Anabelle er rigtig glad for. Min kæreste er fantastisk med Anabelle, og jeg tror, at en kvinde, var lige hvad Anabelle havde brug for i sit liv. 

Drengene og jeg, besluttede sidste år, at gå i opløsning. Vi var alle blevet ældre, to af os med børn, to andre med børn på vej. Harry var den eneste, der endnu ikke havde slået sig ned, og på vej til at starte familie. Vores fans, har været utroligt forstående med vores beslutning, og har ønsket os held og lykke fremover. Harry kommer stadig over regelmæssigt, og vi har stadig fælleshuset. 

Vi har ikke tænkt os, at sætte fælleshuset til salg, selvom vi alle har eget hus. Det er det bedste - og største minde, vi har fra vores tid som band. Det står præcis som da Celine stadig var her. Vores værelser er stadig som dengang, det eneste der er skiftet ud, af sofaen, der var blevet slidt. Det er her, vi tager hen, når vi skal lave noget sammen, eller vi trænger til en pusterum. 

Min kæreste arbejder som sygeplejerske, og er derfor ikke altid hjemme. Hun har nogen gange dobbeltvagter, og så sover hun i sin egen lejlighed. Vi har besluttet ikke at flytte sammen, før vi er helt sikre på, at det skal være os. Mest fordi, at Anabelle ikke skal opleve kvinde komme og gå. Det tog mig også lang tid, før jeg introducerede Anabelle for min kæreste, men de faldt i hak med det samme. Og er hun her ikke, spørger Anabelle ofte, hvornår hun kommer og leger igen. 

Jeg har prøvet at fortælle Anabelle, at det ikke er hendes rigtig mor, men hvor meget af det, forstår man, når man kun lige er fyldt 5?

Jeg har haft Anabelle med til Celines gravsted hver år på Celines fødselsdag. Dette har jeg gjort, for at gøre det nemmere for hende, at forstå, at det er hendes mor. Anabelle kalder heller ikke min kæreste for mor, hun kalder ikke nogen for mor. 

Anabelle starter snart i skole, og jeg er nervøs for, hvad de andre børn vil sige til hende, når det altid er mig der kommer og aflevere og henter. Jeg er bange for, at hun bliver et mobbeoffer. Jeg er bange for, at hun ikke føler, at hun passer ind. 

Mit savn til Celine, er stadig stort, og min nye kæreste har stor respekt for det. 

Anabelle fylder 10 år i dag. 

Tiden flyver, og Anabelle fylder 10 år i dag. Hun ligner sin mor på en prik, og gør nogle af de samme ting som hende. 

Anabelle skal være storesøster. Og hun glæder sig. 

Min kæreste - som nu er min forlovede, flyttede ind hos os for et par år siden. Og hjælper Anabelle med nogle ting i skolen. Anabelle ville i starten ikke have, at min forlovede afleverede hende, men efter hun flyttede ind, har Anabelle selv spurgt, om hun ikke kunne hente og aflevere hende nogle dage. 

Jeg kan mærke på Anabelle, at hun er blevet ældre. Ligesom jeg er blevet. Der er nogle ting far ikke er god nok til, og hun går derfor til min forlovede. Jeg er taknemmelig for, at min forlovede, er så god ved Anabelle. Anabelle kommer altid i første række - også når den nye kommer. Anabelle skal ikke føle sig uden for. 

Drengene og jeg, er så småt begyndt, at arbejde på et nyt album. Amanda og Niall er sammen igen, og skal giftes til sommer. De har fået endnu et barn, en lille dreng, der er helt fantastisk. Anabelle har tit legeaftaler med dem, og håber, at hun får en lillebror, der er lige så sød som Abbys. 

Celines forældre flyttede tilbage til sverige for godt et år siden, og Anabelle har været på besøg en gang siden. 

Anabelle er rigtig glad for 'onkel Harry', nok fordi, at hun får lov, til lidt mere sammen med Harry end sammen med mig, og det skal der også være plads til. Harry har langt om længe fået en kæreste, og de venter deres første barn. 

Efter Anabelle er blevet ældre, er hun begyndt, at spørge lidt ind til Celine, og jeg har altid lidt svært ved at svare. Efter jeg fandt ud af, at min forlovede var gravid, blev jeg ved med at tænke på Celine, og hendes graviditet. Min forlovede har hjulpet mig et par gange, når jeg ikke helt har vidst, hvordan jeg skulle svare Anabelle, ellers blander hun sig udenom - også når det gælder min opdragelse af hende. Hun siger, at det et mit job, og jeg ikke skal overtage/udfylde Celines plads. 

Jeg elsker min familie. Jeg elsker min forlovede. Jeg elsker Anabelle. Og selvom der gået 10 år, så savner jeg stadig Celine lige så meget, som jeg gjorde dengang hun trak vejret for sidste gang. Og uanset hvor meget jeg glæder mig til den lille nye kommer, skal det ikke være en hemmelighed, at jeg ønskede, at det var Celine der var her. At det var Celine jeg havde en familie med. 

Celine var min første rigtige kærlighed, og hun vil altid have en speciel plads i mit hjerte, en plads der ikke kan overtages af andre.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...