Kæmp for din datters mor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2016
  • Status: Færdig
Ida er tre ting: datter af to mennesker, hun ikke kan se i øjnene. Kæreste til en voldlig misbruger og mor til en fem måneder gammel pige. At føle sig alene i en stor by som Odense, hvor skolevennerne er nogen man møder ganske kort på busterminalen, og kæresten bruger de mindste undskyldninger til at skabe drama, kan gøre selv den stærkeste deprimeret. Idas eneste formål med livet er hendes datter, men da hun pludselig møder en gammel bekendt, Andreas, opdager hun langsomt, at hun ikke er helt fortabt. Hun opdager sider af sig selv, som hun havde glemt eksisterer, mens hun kæmper mod den stadigt dårlige selvværd og mangel på tillid til andre. Vil Ida nogensinde kunne frigøre sig og opdage, at hendes loyalitet til barnets far er til skade for dem begge? Kan en ung pige med en baby nogensinde få mulighed for at tage en uddannelse og skabe en fremtid uden en forsørger? (Jeg advarer om ubehagelige scener)

71Likes
147Kommentarer
27360Visninger
AA

24. Pizza, hva?

Kom hjem til mig i aften, skriver Andreas om formiddagen, da jeg ligger med Nora i min seng og putter.

    Jeg kigger på døren og så på Nora, og så beslutter jeg, at der er alt for langt nedenunder. Jeg finder mors telefonnummer og skriver: Kom lige, med et lille udspekuleret udtryk i ansigtet. Lidt efter kan jeg høre nogle fodtrin på trappen og skruer et fedtende smil i ansigtet, da hun åbner døren. Dog når jeg ikke at sige noget, for hun starter selv.

    ”Du er hjemme igen senest 12 i morgen, hvis ikke du når en bus i aften. Mormor kommer i morgen kl. 13.” Hun kigger på sit ur. ”Om en time kommer der en journalist fra TV2. Hvis du ikke har lyst til at snakke med dem, så gør far og jeg, men de er interesserede i at høre, hvad der skete med Nora. Historien gik løs på facebook i går.”

    Jeg kradser mig forvirret i håret. ”Vidste du, hvad jeg ville spørge om?”

    ”Andreas ringede for at høre, hvordan det går tidligere i morges. Han er en sød dreng.” Hun smiler skævt og går hen til min seng for at sætte sig. ”Jeg synes, du skal lade Nora blive her i aften.”

    ”Jeg ved ikke rigtigt…”

    ”Hvad vil du gøre den dag, hun skal i vuggestue?” spørger hun alvorligt. ”Du har svært ved at stole på os.”

    ”I har da passet hende før…”

    ”Ja, men alligevel.” Hun nusser Noras mave.

    ”Jeg har bare ikke lyst til at bede jer om flere tjenester.”

    ”Der er noget galt, når man ikke tør bede sine forældre om tjenester,” siger mor roligt.

    ”Okay. Der er noget galt så, men sådan er det bare lige nu.”

    Hun retter på sit pagehår og kører brillerne op i håret. ”Far og jeg har snakket sammen om dig og Nora.”

    ”Hvad har i snakket om?” spørger jeg en smule nervøst.

    ”Det er ikke noget alvorligt. Tværtimod.” Hun smiler skævt. ”Vi vil gerne købe en lejlighed til dig. Kender du noget, der hedder forældrekøb?”

    ”Nej,” mumler jeg nærmest paralyseret.

    ”Det er når forældre køber en lejlighed og lejer den ud til sit barn.”

    ”Vil i gøre det for mig?”

    ”Ja for dig, men faktisk mere for Nora. Far og jeg er enige om, at det er vigtigt at skabe trygge omgivelser for et lille barn, og det bliver svært at finde noget, du kan leje til få penge, som stadig har plads til hende. Det er nok muligt, men når nu far og jeg har mulighed for at hjælpe dig, så synes vi at du fortjener det. Nora fortjener det.”

    Pludselig begynder tårerne at vælde op i mine øjne. Jeg trækker vejret dybt og blinker, men jeg er allerede afsløret. ”Årh mor,” siger jeg og sætter mig op for at lægge armene om hende. ”Du aner ikke, hvor meget det betyder!”

    ”Vi har fejlet som forældre Ida. Vi ved det godt.” Hun trækker sig væk og kører sine hænder hen over mine kinder, der er tårevædede. ”Og når du skal ud og have møbler, så låner vi dig penge til det, du har brug for. Du kan betale tilbage, når din børneopsparing kommer, men på én betingelse.”

    ”Hvad som helst,” snøfter jeg og griner, fordi jeg slet ikke kan stoppe tuderiet.

    ”Du skal lade mig komme med i IKEA uden brok, og du skal lade som om, du hygger dig.” Hun smiler drillende og tager Nora op til sig. ”Er det en aftale? Må din gamle mor have noget at skulle have sagt?”

    Jeg nikker med en klump i halsen og tørrer tårer af i dynen. ”Det betyder virkelig meget.” Jeg griner og ryster på hovedet. ”Du bliver forfærdelig at have med i IKEA!”

    ”Vi kommer til at have det så sjovt,” bliver hun enig med sig selv om og rejser sig op med Nora. ”Jeg går ned og laver kaffe sammen med gøjen her.”

    ”Jeg kommer om lidt.”

    ”Hvad med TV2?”

    Jeg ryster på hovedet. ”Jeg kan ikke overskue det.”

    ”Det er okay, skat. Jeg tror din far vil elske at være på kamera,” siger hun sarkastisk og griner.

    ”Det vil du uden tvivl, mor.” Jeg rejser mig op og åbner mit tøjskab.

    Hun griner og går sin vej.

    Jeg åbner min undertøjsskuffe og tager mig selv i at tænke på Andreas, da jeg skal vælge sæt. Jeg smiler lidt forlegent for mig selv og vælger et sæt i sort, fordi sort er sexet uanset hvad. Det er bare hvis nu, han holder sit ord og ikke kan holde fingrene fra mig. Man ved aldrig.

    Bagefter snupper jeg et par blå jeans og en hættetrøje, men bliver enig med mig selv om, at hættetrøje ikke er den bedste ide, hvis det er meningen, at jeg skal være lækker, som jeg åbenbart nu har en ide om, at jeg skal være. Det må være første gang siden jeg fik Nora, at jeg har haft lyst til at se godt ud.

    Jeg tager en sød blå trøje i let stof, der poser lidt, men da jeg forestiller mig, hvor rundt jeg kommer til at se ud, så smider jeg den på gulvet. Så finder jeg en hvid trøje med broderingsmønstre skråt ned af maven, men bedst som jeg er sikker på, at det er lige den jeg skal have på, så går det op for mig, at jeg er blevet for tyk til den. Det er Noras skyld, den møgunge… ej det mente jeg ikke!

    Jeg ender med en mørkeblå skjorte, der har korte ærmer, selvom den egentlig ikke giver det lækkerhedsresultat, jeg var ude efter. Jeg har bare ikke noget lækkert tøj, der ikke er for småt. Og sandheden er, at jeg faktisk ikke selv synes jeg er tyk, så jeg har ikke engang lyst til at tabe mig for at kunne passe det. Jeg må have været meget tynd.

    Jeg smutter hurtigt i bad, hvor det går op for mig, at man ligesom ikke kan føle sig helt lækker, hvis ikke man går all in med skønhedstricks, så jeg lader mine ben og armhuler barbere. Jeg står kort og irriterer mig over strækmærkerne på min mave, men så siger jeg til mig selv, at det er naturligt, og Andreas er ligeglad. Det er jo ikke fordi, han ikke har set dem, kan man sige.

    Og i samme øjeblik jeg har fået tøj på og klattet lidt makeup i ansigtet, så føler jeg mig virkelig pinligt berørt. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi Andreas nok ikke har set mig gøre noget ud af mig selv før. I hvert fald ikke siden vi gik i gymnasiet. Tænk hvis han griner eller sådan noget. Nej Ida! Stop. Han vil da ikke grine. Eller jo måske hvis han selv står i joggingbukser og en t-shirt, hvilket kunne ligne ham.

    Jeg finder min telefon og skriver: har du planer for i aften? bare for at få en lille ledetråd.

    Er der noget du har lyst til?

    Det var dog et irriterende svar, tænker jeg og spidser læberne.

    Det ved jeg ikke rigtigt, svarer jeg lidt i protest.

    Du er en rigtig pige… skriver han lidt senere.

    Hvad mener du?

    Der er noget, du gerne vil, men du vil ikke sige, hvad det er, så du kommer med et ledende spørgsmål i stedet for.

    Jeg smiler skævt.

    Skal vi finde en restaurant? Skriver han lidt efter.

    Jeg skynder mig at svare: Ja! Og bliver enig med mig selv om at mit look er helt perfekt til den slags begivenhed.

    Så gør dig fin og mød mig foran The Burger på Vestergade kl 14.

    Aftale. Jeg lægger min telefon i lommen og danser ned af trappen til de andre.

    ”Faaaar?” spørger jeg sødt.

    ”… vil du køre mig ud til Andreas?” siger far med lys stemme og blinker tøset med øjnene.

    ”Tankelæser,” fniser jeg.

    ”Vent lige lidt,” siger han og laver elevatorblikket ned af mig. ”Der er noget anderledes ved dig.”

    Jeg bider mig forlegent i læben, og tager den kop kaffe mor giver mig. ”Jeg har bare taget lidt make up på og sådan.” Jeg trækker på skuldrene.

    ”Lidt make up og sådan,” mumler han fornøjet.

 

***

 

Hej,” siger jeg og stiller mig ved siden af Andreas, foran The Burger. Han har faktisk gjort sig den ulejlighed at tage en sort skjorte på i stedet for en t-shirt. Fancy for en som ham.

    Det giver et gib i ham da han ser, at det er mig, og så griner han fjoget. ”Du må ikke give mig sådan et chok. Wow du ser du helt anderledes ud. Jeg mener godt anderledes.” Han kradser sig i håret med løftede øjenbryn. ”Du ser sgu godt ud.”

    Jeg smiler genert, og mumler: ”Tak.” Pige er man vel.

    ”Kom her,” siger han og giver mig et kram. ”Hør, jeg skal lige fortælle dig noget, inden vi går ind.”

    ”Nu bliver jeg nervøs,” mumler jeg.

    ”Nej, det skal du ikke.” Han tager mine hænder og holder dem roligt i sine. ”Jeg vil bare sige undskyld, fordi jeg har været lidt mærkelig, siden jeg stødte ind i Mads.”

    Jeg kan godt se på Andreas, at han ikke bryder sig om den store følelsessnak, og det gør mig glad, at han har taget sig sammen til at sige det til mig, trods alt. Det betyder, at han mener det, og det betyder meget for mig. Jeg ved godt, at der ikke er nogen garanti for, at vi bliver kærester og aldrig slår op, men jeg kan klare det, hvis bare han er ærlig overfor mig.

    Han kradser sig tænksomt på kinden. ”Hvad var det nu… jo, jeg ved godt, at det er en kujon der bare bakker ud og… arh! Jeg havde en tale i hovedet.” Han rødmer en lille smule.

    Jeg fniser.

    ”Okay, Leah hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg skal sige,” griner han.

    ”Det er okay Andreas. Du er lidt sød lige nu,” fniser jeg.

    ”Kun lidt?” Han blinker med det ene øje tager en lok af mit hår, som han flytter om bag øret. ”Jeg er vild med dig Ida, det var det sidste.”

    ”Så lad os gå ind og spise.”

    ”Nej, lige en ting til!” Han bukker hovedet og presser sine læber ind mod mine i et kys, der kun vare to sekunder, og når at overraske mig. Min hjerne kan slet ikke finde ud af, at det går så hurtigt, og pludselig virker det ligefrem irriterende, at vi skal ind på en restaurant og udsætte mere kysning til senere. Jeg er ikke engang særligt sulten.

    Jeg smiler skævt og nikker mod indgangen. ”Skal vi…” siger jeg, men jeg håber, at han ved jeg lyver, for der er så meget andet, jeg har meget mere lyst til.

    Han stirre på døren med et fjoget blik i øjnene. ”Hvad med at skride hjem til mig og bestille en pizza i stedet for?”

    Det er lige før jeg overvejer, om han læser mine tanker. ”Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv,” fniser jeg.

    ”Virkelig?” griner han med et eventyrlystent blik i øjnene og griber min hånd. ”Kom!”

    Jeg bider mig hårdt i læben, mens jeg kigger på hans hånd, der trækker mig af sted mellem menneskerne i gågaden. Jeg kan mærke adrenalinen i kroppen, mens vi går/løber. Andreas har fart på, da vi kommer om hjørnet på vej ned af Thomas B. Triges gade, og jeg beslutter at trække i hans arm så han stopper. Han drejer om på hælen med fronten mod mig.

    ”Hvad skal vi nå?” spørger jeg drillende.

    Han løfter øjenbrynet og rykker i min arm, så jeg snubler ind i favnen på ham. Så kysser han mig, og pludselig bukker han sig ned og smider mig over skulderen, så jeg har hans spidse skulder ind i min mave. Jeg kan knap trække vejret, men det er lige meget, for jeg griner så meget at mine mavemuskler er spændte og beskytter min mave fra at blive mast.

    ”Andreas din bums.”

    Han griner og begynder at gå.

    ”Ej helt ærligt sæt mig ned.” Jeg føler at blodet samler sig i min hjerne, og det er ærligt talt ikke specielt rart.

    Snart sætter han mig ned - sikkert fordi han bliver træt - og tager min hånd, mens vi går hjem. Vi snakker ikke rigtigt, det er der ligesom ikke rigtigt behov for. Det er rart bare at gå sammen med ham helt stille og nyde, at vi bare er sammen. Noget af det jeg elsker mest ved Andreas er den tryghed, der er forbundet med ham. Jeg er så tryg ved bare at være mig selv.

    ”Kan du huske de der småkager, som vi åd første gang, vi var sammen herhjemme?” spørger jeg, da vi går ind i opgangen. ”Dem kunne jeg godt spise en pakke af.” Jeg sukker drømmende.

    ”Så er det da godt, at jeg har superkræfter og allerede har læst dine tanker. Da jeg var ude at handle i dag, så hørte jeg lige et lille Ida-kald fra det fjerne og så sprang der en pakke cookies ned i indkøbskurven og jeg skyndte mig at…”

    ”Luk munden og kys mig,” befaler jeg drillende, mens jeg tager min jakke af, og går ind i stuen.

    Andreas griner fjollet, da han smider sin jakke på gulvet og drejer mig rundt med fronten mod sig. ”Må jeg ikke kysse dig med åben mund,” driller han, og det stråler af lyst fra hans øjne. Jeg når lige at skære et ansigt af ham, før han bukker sig ned og griber om livet på mig, så jeg sætter af og lukker benene om hans smalle mave. Han er faktisk ret tynd, lader det til.

    ”Pizza, hva?” siger jeg, mens min underlæbe strejfer hans overlæbe. Det kilder i hele min krop, da hans varme ånde rører min hud og kribler om i nakken, hvor hårene rejser sig. Jeg kører fingrene ind i hans hår og trækker lidt i det, mens jeg presser læberne mod hans.

    ”Det kan vi vente med, hvis du synes,” svarer han og går over til sengen. Jeg når knap nok at opdage det, inden jeg ligger ned med hår i hele hovedet. Andreas griner af mig, da jeg puster for at få de viltre hårlokker væk, og han stryger dem blidt til siden.

    Jeg laver en knap så sexet krabbegang for at komme længere op i sengen, så vores ben ikke dingler ud over kanten. Andreas lægger sig ved siden af mig med hovedet i hånden så hans arm former en trekant. Han kigger på mit ansigt med et lille tilfredst smil på. Hans ene hånd ligger på min mave og glider langsomt ned langs min hofte, og trækker mig tæt på sig. Der er et eller andet magisk, som får alle piger til at smelte, når ens fyr trækker en tæt på.

    ”Du har kønne øjne,” siger han stille.

    Jeg smiler bare, for jeg kan slet ikke finde ud af at tage imod den slags komplimenter. Jeg er ikke vant til at få dem. I stedet lægger jeg mig ind til ham og kysser hans læber, som et slags svar. Hans hånd sniger sig ind under min trøje på ryggen, og jeg gyser da hans fingerspidser kærtegner min hud. Det er lige så jeg spænder i hele kroppen.

    Hans fingre finder vej op til min bh-lås, og selvom hans kæmper lidt med fingermotorikken, så varer det ikke længe, før den og alt andet har fundet en plads på gulvet.

 

***

 

Vi sidder op ad hinanden med hver sin dyne om os, Andreas med en telefon i den ene hånd og mit ben, der ligger henover ham, i den anden. ”En nummer 5 og en nummer 17,” siger Andreas til en mand i røret, der meget muligt er af italiensk afstamning. Andreas har sagt: ”Undskyld hvad siger du?” mindst fire gange under deres samtale. Vi er begge to ved at dø af sult efter… du ved. Den slags kræver altså energi.

    ”Jeg er også tørstig,” siger jeg og bider mig i neglen.

    ”Og en halvanden liter cola,” siger han til manden og giver mit ben et klem. ”Ja bare hurtigst muligt. Mange tak. Hej hej.” Han afslutter opkaldet og smider sin telefon ned på sine bukser på gulvet. ”Så er der sgu snart mad, smukke,” siger han i et suk. ”Man burde altså ikke ansætte en fyr, der ikke kan tale ordentligt dansk til at passe telefonen. Jeg er sikker på, at han ville være meget bedre til at lave pizza.”

    ”Måske laver han også pizzaen. Hvem siger, at han nogen ansatte?”

    ”Er de der pizzariaer ikke typisk ejet af hele familier?” spørger han undrende.

    ”Måske er der ingen af dem, der taler særligt godt dansk. Skal du sidde der og være klog overfor folk, der forsøger at skabe sig et liv og integrere sig i Danmark?” fniser jeg.

    ”Jeg er faktisk meget klog,” siger han tænksomt, og jeg tager en pude for at smaske den i hovedet af ham.

    ”Wrong move!” siger han roligt, da han afværger pudeangrebet og kaster den ned på gulvet.

    ”Hvad vil du da gøre?” udfordrer jeg.

    Han løfter øjenbrynene og læner sig langsomt henimod mig. Lynhurtigt ligesom en slange fanger han mig og presser sine læber ind mod min hals, som en vampyr. Det kilder helt vildt, og jeg griner, mens jeg kæmper for at komme fri, og først sent opdager jeg, at han er i gang med at lave et godt gammeldags sugemærke lige under øret.

    ”Andreas din lort,” vrisser jeg. ”Min mormor kommer i morgen!”

    Han griner bare og gør sig færdig, mens jeg giver op og falder slapt sammen imens. Snart læner han sig tilbage med et tilfredst ansigtsudtryk og rækker hånden hen for at røre ved mærket. Jeg slår hans hånd væk og krydser armene.

    ”Ida…” siger han prøvende. ”Pas på du ikke smiler.”

    Jeg trækker vejret dybt for at få mine mundvige til at slappe af, men det virker ikke rigtigt.

    ”Ida? Du er sød, når du er sur.”

    Jeg løfter øjenbrynet og ser ham lige ind i øjnene, som om det skulle gøre ham bange, men han griner bare.

    ”Prøver du på at give mig dårlig samvittighed ved at sende mig sexede blikke?” griner han.

    Jeg kommer til at smile en lille smule skævt.

    ”Hov Ida!”

    ”Årh hold dog mund din spade!” Jeg skubber til ham, så han vælter ned på ryggen i madrassen.

    ”Wow du må virkelig hade mig i dag. Jeg er både en bums, en lort og en spade…”

    Jeg tager mig til munden, da jeg kommer til at fnise og lægger mig ned til ham med hovedet på hans bryst, da han slår armen ud og indikerer, at der er plads. ”Det er kun fordi, jeg kan lide dig.”

    ”Nå okay. Jeg vil huske, at det er når du kalder mig grimme ting og sender mig blandinger mellem sexede og vrede blikke, at du kan lide mig.”

    Jeg fniser. ”Noget i den retning.”

    ”Du er dejlig.” Han lægger sin hånd op til min nakke og kører fingerspidserne ind mellem hårene frem og tilbage. Det er så dejligt, at jeg er lige ved at lukke øjnene og sige tak for i dag, men kun lige ved. Jeg har det lige så godt. Jeg har ikke lyst til at sove endnu.

    ”Jeg er ikke så god til at tage imod komplimenter,” mumler jeg søvnigt og lægger armen henover hans mave.

    ”Det kan jeg godt fornemme.” Han lægger sin mund ind mod mit hår, så jeg kan mærke hans åndedrag i hovedbunden.

    ”Og jeg er heller ikke så god til at give dem.”

    ”Okay.”

    ”Det er bare, så du ikke føler, at jeg ikke kan lide dig.”

    Han fniser og stryger sin tommelfinger henover min kind. ”Jeg vil huske mig selv på at oversætte, når du siger, at jeg er en bums.”

    ”Ja gør lige det,” griner jeg, og vi ligger sammen i et stykke tid i tavshed. Noget siger mig, at Andreas er lige ved at falde lidt i søvn et øjeblik, men så alligevel ikke. Lidt efter vender han sig helt om på siden, så det passer med at min pande og næse hviler mod hans bryst under hagen. Jeg er så godt pakket ind i dyne og Andreas, at jeg både har det varmt og føler mig klistret, men det er så dejligt bare at ligge og lade mig opfylde af hans duft og lytte til hans åndedrag, at jeg går på kompromis. Det er trygt og dejligt.

    Og plinge-linge-ringe-runge-brrrrim-pling! Dørklokken ringer.

    ”Fuck,” mumler Andreas dovent og løsriver sig. ”Kommer om lidt!” siger han uden at være nødt til at råbe, fordi alle ved, at den dør ikke kan holde på hemmeligheder. Han finder sine bukser. ”Gem dig i køkkenet Ida,” siger han og blinker med det ene øje. Jeg snupper mit undertøj og hans t-shirt, inden jeg vimser ud i køkkenet og tager det på, mens Andreas åbner døren.

    ”Bare behold resten,” siger Andreas, der gerne vil have pizzamanden til at smutte. ”Hav en god dag!” Han skynder sig at lukke og går ud til mig for at finde en pizzarullekniv-ting. ”Du havde da ikke behøvet at tage så meget tøj på.” Han hentyder til t-shirten.

    ”Ej men jeg synes måske, der blev lidt køligt,” fniser jeg.

    ”Pjat med dig.” Han laver nogle lynhurtige pilskæve trekanter og tager det med ind i sengen sammen med en køkkenrulle. Jeg snupper colaen og glas og stiller det på stuebordet, der er skubbet til siden, så sofaen kan være slået ud til dobbeltseng.

    ”Jeg er virkelig sulten!” siger jeg bestemt og tager en bid, som jeg kan tygge på, mens jeg hælder cola op. ”Cola?”

    ”Ja tak.” Han lægger sin pizza sammen og tager en bid, mens jeg kigger olmt på ham.

    ”Det der er et totalt uacceptabelt brud på pizzaregler!”

    ”Hvad?”

    ”Du kan da ikke bare lægge en pizza sammen og spise den som en sandwich. Det er helt forkert og respektløst overfor hvor smuk en pizza er.”

    Han bryder ud i et stort grin og tager en bid mere af sin sandwichpizza for at drille.

    ”Jeg er i chok.”

    ”Jamen det er nemmere når man tager store bidder, smarte. Du har sådan en lille fin mund jo, at det ikke er nødvendigt for dig.”

    ”Det er ikke meningen, at en pizza skal spises i to mundfulder?” svarer jeg, som om det er indlysende.

    ”Det hedder mundfulde,” retter han mig.

    ”Hvad sagde jeg da?”

    ”Mundfulder.”

    Jeg himler med øjnene og tager en bid.

    ”Se, alle laver fejl. Selv hellige pizzapolitimennesker.”

    ”Nårh ja,” sukker jeg og hælder cola op til ham alligevel.

    ”Tak politimester Ida.”

    ”Jeg lyder virkelig som en hård type. Politimester Ida!”

    ”Ja! Man får gåsehud,” svarer han alvorligt.

    ”Spis din pizza!”

    ”Javel!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...