Kæmp for din datters mor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2016
  • Status: Færdig
Ida er tre ting: datter af to mennesker, hun ikke kan se i øjnene. Kæreste til en voldlig misbruger og mor til en fem måneder gammel pige. At føle sig alene i en stor by som Odense, hvor skolevennerne er nogen man møder ganske kort på busterminalen, og kæresten bruger de mindste undskyldninger til at skabe drama, kan gøre selv den stærkeste deprimeret. Idas eneste formål med livet er hendes datter, men da hun pludselig møder en gammel bekendt, Andreas, opdager hun langsomt, at hun ikke er helt fortabt. Hun opdager sider af sig selv, som hun havde glemt eksisterer, mens hun kæmper mod den stadigt dårlige selvværd og mangel på tillid til andre. Vil Ida nogensinde kunne frigøre sig og opdage, at hendes loyalitet til barnets far er til skade for dem begge? Kan en ung pige med en baby nogensinde få mulighed for at tage en uddannelse og skabe en fremtid uden en forsørger? (Jeg advarer om ubehagelige scener)

71Likes
147Kommentarer
27368Visninger
AA

2. Nora

Mine fingre kærtegner blidt de små dunlette mørke hår og glider ned langs kinderne, der er runde som æbler. De små lyserøde læber, som for det meste bliver trygget sammen af kinderne, strækker sig i et smil, og et halvt grin bryder ud, som et host fra den lille krop, mens jeg pludre nogle lige knap forståelige babyord. De små blå glugger er fæstnet på mit ansigt, idet hånden rækker ud og river mig på kinden med de små sylespidse negle.

    ”Av av,” siger jeg, og lader som om jeg skal til at spise de små fingre. Hun har stadig ikke rigtigt lært at grine og åbner i stedet munden i et blændende smil, blottende de blanke gummer mens endnu et grin/host forlader munden. Jeg griner og læner mig ned på den bare mave for at lave en pruttelyd, som frembringer ikke kun et grin men to lige efter hinanden. Jeg fniser og hviler albuerne på puslebordet, mens jeg nulre fingrene i håret på babyen.

    ”Jeg elsker dig,” siger jeg og kysser hendes pande flygtigt. ”Det gør far også. På sin egen måde.” Jeg kan se hende begynde at fryse og kysser hende en sidste gang, inden jeg finder en ble i skabet og folder den ud under hendes numse. Nogle små klynkende lyde forlader hendes mund, og øjenbrynene trækker sig sammen for at vise beslutsom utilfredshed, da jeg begynder at trække en ren bodystocking over hendes hoved og ned om kroppen til at knappe under bleen. Jeg finder en sparkedragt og stikker arme og ben ind i den for til sidst at knappe op ad hendes mave.

    I det samme jeg løfter hende op, er skaden sket, og et ulykkeligt vræl udfylder det lille badeværelse. Jeg holder hende tæt ind til mig med læberne mod den lille pande og gynger fra side til side indtil vræl bliver til klynk og klynk bliver til ingenting.

    Jeg åbner døren og kigger ud på gangen, hvor der er musestille. Jeg lister ind i det lille frimærke af et soveværelse og lægger hende ned i vuggen. Hun er lige ved at begynde at klynke igen men jeg skynder mig at smile og tysse, hvorefter jeg nynner en stille sang for at gøre hende døsig. Jeg finder sutten nede i siden ved madrassen og stikker den i munden på hende. Hun begynder straks at sutte og tager min finger med begge hænder og et koncentreret ansigtsudtryk.

    Jeg sidder der længe og vipper vuggen, mens jeg nynner nogle lyde og gaber ind imellem, mens de små øjenlåg glider i lidt efter lidt. Jeg ånder lettet op fordi aftenen for en gangs skyld slutter næsten uden gråd og kigger på min telefon hvor der står 19.36. Da jeg er sikker på, at hun sover, lægger jeg den ene del af babyalarmen i vuggen og stopper den anden i lommen, mens jeg trisser ud og lukker døren efter mig.

    Jeg står ved døren et øjeblik og trækker vejret, inden jeg bevæger mig ud i køkkenalrummet. Køkkenet ligner Jerusalems ødelæggelse, og fra sofaens kant jeg kan se noget mørkt hår der stritter i alle retninger. Ved væggen køre fjernsynet med fodbold, og det er den eneste lyd der er.

    ”Giver du mig lige en øl?” spørger Mads.

    Jeg venter ikke et øjeblik med at gå hen i køleskabet og tage en dåse. ”Der er snart ikke flere,” siger jeg og rækker den til ham.

    ”Så køb nogle flere. Skal du ikke ud at handle i morgen?”

    ”Det kan jeg da godt.” Jeg sukker og giver mig til at tømme vores lille opvaskemaskine. ”Men de penge, du gav mig til mad, rækker ikke for både bleer og øl.” Jeg stopper min bevægelse, da Mads forbliver larmende tavs. ”Jeg mener bare, hvis nu du spare lidt på…”

    ”Du skifter også ble på den unge ti gange om dagen!”

    Det giver et gib i mig, og jeg trækker mine ærmer ned om håndledende. ”Jeg har jo sagt, jeg gør det, når det er højst nødvendigt.” Jeg tager mig sammen og går hen foran ham. ”Hvis nu jeg beholder børnepengene, så skal du ikke høre mere for de bleer.”

    ”Det er fucking 4500 kroner hver tredje måned, som du stikker lige ned i lommen.”

    ”Det gør jeg ikke!”

    Han kniber øjnene en smule sammen.

    ”Bekymre du dig slet ikke for Nora?” Spørgsmålet slynges uden af munden på mig, før jeg tænker mig om.

    ”Selvfølgelig bekymrer jeg mig om Nora!” Han rejser sig op i sin fulde højde. ”Jeg er den eneste i det her hus, der tjener penge.”

    ”Det var ikke det, jeg mente,” siger jeg og bakker et par skridt tilbage.

    ”Du mener, jeg drikker for meget, og du vil have flere penge.”

    ”Jeg har ikke sagt, at du drikker for meget, og jeg vil ikke have flere penge til mig selv. Jeg vil gerne have penge til Nora, så jeg kan sørge for, at hun har et godt helbred. Hvis jeg ikke skifter ble på hende ofte nok, så skal vi til at bruge penge på salver, fordi hun får eksem, og hvad ved jeg. Det er for hendes bedste.”

    En lille babylyd pusler fra alarmen i min lomme, og jeg skal til at gå, da Mads griber mit håndled og trækker mig hen mod sig. ”Jeg bestemmer over de penge, jeg tjener, er det forstået!” siger han hårdt, mens lydende i alarmen bliver højere og højere.

    ”Så bestemmer jeg også selv over de penge, som kommer ind på min konto til Nora.” Jeg vrider mit håndled. ”Slip mig så!”

    ”Du skal ikke pisse mig af lige nu.”

    Jeg vrikker min arm fri og træder tilbage fra hans ølånde. Han er beruset, og hans øjne er blodskudte brudt af store sorte pupiller. ”Du kan afreagere, når jeg har set til Nora,” siger jeg og går hen til værelset.

    Nora ligger med lukkede øjne og græder op i luften uden sut i munden. Jeg tager sutten på den ene finger og tager Nora op i mine arme, hvor hun græder videre. Hvis jeg kom, lige da hun begyndte, så kunne jeg have undgået det, men nu er hun så ulykkelig, at det vil tage næsten en halv time at få hende til at stoppe.

    Jeg stikker sutten i munden på hende, men hun spytter den ud og græder videre, mens jeg vugger hende i armene i en langsom rytme og siger beroligende ord imens. I samme øjeblik kommer Mads ind med lyn i ansigtet.

    ”Få hende så til at holde kæft!”

    ”Jeg prøver!” Jeg lukker øjnene og vender ryggen til Mads.

    ”Læg hende ned i vuggen og gå din vej. Så holder hun op.”

    Jeg strammer læberne sammen og blinker for ikke at lade tårerne finde ud. ”Det kan jeg ikke.” Jeg begynder at spænde i kroppen.

    ”Læg hende!”

    ”Nej!”

    Han går hen og tager hende ud af mine arme for at lægge hende ned i vuggen. Jeg taber luften i mit bryst et øjeblik, da Nora lander lidt for hårdt på underlaget og skriger i vilden sky så inderligt, at hun bliver rød i hovedet og fugtig på panden.

    ”Nora,” siger jeg næsten kvalt af tårer og forsøger at slippe fri fra Mads, der trækker mig ud på gangen ved halsen på min trøje. Mine knoer er hvide af anstrengelser, mens jeg holder om hans hånd og bruger mine kræfter, alt hvad jeg kan, for at komme fri. ”Lad nu være, hun har brug for mig.”

    Han ignorerer mig og skubber mig op ad væggen. ”Tig så stille!”

    ”Hvorfor behandler du mig sådan. Jeg gør ingenting for at gøre dig vred. Jeg gør ingenting med vilje.” Jeg hulker og hiver efter vejret under hans hånd. ”Vil du ikke nok give slip?” beder jeg ynkeligt.

    ”Du bor under mit tag!” Han er gal. ”Den unge er ved at gøre mig sindssyg, og du laver ikke andet end at brokke dig.”

    ”Det var ikke meningen at brokke mig. Jeg forsøgte bare at tale med dig om, hvad jeg har brug for til Nora.” De varme tårer triller ned af mine kinder. ”Jeg handler, gør rent, vasker tøj og passer Nora. Jeg kan ikke alting. Hun er også din.”

    Før jeg når at se mig om flyver hånden hen over min kind med et smæld, og jeg vakler mens huden brænder lige under mit øje. Jeg ryster, da jeg tager min hånd op til ansigtet, og Mads træder væk fra mig. Der er bumstille mellem os bortset fra gråden fra soveværelset, som fortsætter i ren uendelighed.

    ”Undskyld,” siger han lidt efter, overrasket over sin egen handling.

    Jeg svarer ikke. Jeg står bare musestille og græder.

    Han kommer tættere på mig og lægger hænderne om mine kinder, mens han ser mig i øjnene. ”Undskyld,” siger han igen, men jeg svarer stadig ikke. Jeg kan ikke sige et ord. ”Kan du ikke engang tage imod en undskyldning?”

    Jeg nikker. ”Jo. Det er okay,” lyver jeg. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv.

    ”Du mener det ikke.” Hans stemme er hæs.

    Jeg holder om hans hænder på mine kinder. ”Jo jeg mener det. Det er okay.”

    ”Virkelig?”

    ”Ja,” siger jeg og tvinger mig selv til at smile. Jeg ryster.

    Han har tårer i øjnene og læner sig frem med ansigtet begravet i min skulder, så jeg må bære næsten al hans vægt. Jeg kan nu fornemme, at han er påvirket af mere end alkohol. I hans ansigt var der et sært sindssygt skær; opspilede øjne og dirrende kæbemuskler. Og han vakler.

    Han løfter hovedet og læner panden mod min for at kysse mig. Hans læber tvinger sig på mine, mens han holder stramt om min krop. Jeg kan ikke andet end at adlyde og lader ham trække min trøje over hovedet med Nora cirkulerende rundt i mine tanker. Det frastøder mig, at han kan gøre den slags, mens der ligger et barn og skriger i det andet rum, men der er intet, jeg kan stille op. Jeg føler mig som en kujon, fordi jeg ikke stritter imod, men jeg kan ikke. Jeg lader Mads afreagere, på den eneste måde han ved hvordan og bider alting i mig uden en lyd.

    Da vi ender på sofaen, og Mads slipper sine frustrationer fri, bliver jeg kold som en sten og lader ham gøre, hvad han vil. Det føles som om, det tager flere timer, og det eneste jeg lægger mærke til er, hvordan lyden langsomt dør inde fra værelset. Lille Nora har ikke længere lungekapacitet til at skrige mere, og jeg har det som om, nogen stikker hul i mit hjerte med glødende jern.

    Der er intet der fylder mere i mit hoved end Nora i det øjeblik, og da Mads bliver færdig og falder i søvn halvt ovenpå mig snorkende ind i mit øre, trækker jeg mig langsomt væk. Jeg hiver mit tøj på, hurtigere end jeg kan nå at tænke og løber ind på værelset, hvor babyen ligger våd af sved og rød i hele hovedet. Den eneste lyd hun kan lave, da hun ser mig, er nogle svage klynk med halvt åbne øjne.

    Jeg bryder ud i lydløs gråd og tager hende op til mig i armene. Jeg gynger langsomt fra side til side, mens jeg tørre mig under kinderne med den ene hånd og forsøger at dæmpe mine hjerteslag, som galoperer derudaf. Jeg tager Nora med ud på badeværelset og lægger hende på puslebordet for at skifte hendes tøj ud med noget, der ikke er fugtigt af sved. Jeg vrider en klud og lægger den på hendes pande et øjeblik. Først der falder hun helt ned og slapper af, mens jeg skifter hende, lynhurtigt, for bagefter at tage hende op og gå tilbage til værelset.

    Jeg lukker døren og går hen til sengen, hvor jeg lægger mig langsomt med Nora ind mod mig og hulker videre. Hun er faldet i søvn, og sutten hænger halvt ud af munden på hende, allerede inden jeg har lagt mig ordentligt til rette. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...