Livet ændres på få sekunder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2015
  • Opdateret: 28 jun. 2015
  • Status: Færdig
Mit bidrag til konkurrencen om kærlighed, venskab og ulykke

2Likes
6Kommentarer
396Visninger
AA

3. Kapitel 2. ~ Ulykken...

Liam og jeg havde et fantaktisk liv sammen. Alt kørte bare der ud af. Vi var flyttet ind i vores lejligehed, vi havde begge gode jobs og var i gang med at planlægge at stifte vores egen familie. Jeg var overbevidst at der hellere ikke ville gå længe før der også ville komme et frier. Vi var lykkelig. Jeg var et sted i mit liv hvor alt synes at være perfekt. Jeg var overbevidst om at intet kunne ødelægge det, men jeg tog grundlig fejl.  

Jeg husker det tydeligt, alt for tydeligt. Det hele skete en fredag aften. Liam skulle se noget fodbold sammen med sine venner, så jeg besluttede mig for at tage i byen sammen med mine veninder. Det skulle være sådan en rigtig tøsetur. Bare os piger uden fyrene. Jeg var taget tidligt hjem til min bedste veninde Samantha for at gøre mig klar sammen med hende. Vi hørt højt musik, dansede rundt, sang med og var allerede begyndt at drikke af flaskerne. Vi havde det super hyggeligt. Lidt senere kom de andre piger, Julia og Elena. De dejligeset piger. Vi var alle samlet. Vi snakkede og drak. På et tidspunkt besluttede vi os for, at det var nu vi skulle afsted. Ud og gøre byen usikker, som man siger. Vi ringede efter en taxa, som var der 15 minutter senere. Vi sætter os ind i taxaen og kørte afsted. Samantha sætte sig ind på passagersædet. Julia, Elena og jeg sætte os på bagsædet. Julia sad i midten og jeg lige bad ved chaufføren. Vi havde det så sjovt. Det var aften, så der var ikke ret mange biler på vejene. Vi kom hen til et lyskryds. Der var rødt. Taxaen holdt tilbage indtil det blev grønt og kørte over lyskrydset. Jeg drejede hovedet og så til venstre. Jeg husker det hele. Lyset fra bilen der kom tættere og tættere på. Det store brag der kom, da bilen ramte os. Alle stemmerne og skrigene. Smerten i mine ben der langsomt forsvandt. Sirenerne der kom tættere og tættere på. Ambulancefolkenes frustreret stemmer over ikke at kunne få mig fri. Alt står helt klart og tydeligt for mig. Hver gang jeg lukker mine øjne er det, det eneste jeg ser. Jeg genoplever det hele om og om igen. Lyset, braget, stemmerne, skrigene, smerten, sirenerne. Om og om igen. Jeg holder mig for ørene i håbet om at alle lydene vil forsvinde, men det gør de ikke. De har sat sig fast i mit hoved. Lyset, braget, stemmerne, skrigene, smerten, sirenerene. Om og om igen.

Jeg ligger på sygehuset. Det føles som flere år, selvom det kun er et par dage. De undersøger mig hverdag. Tager en masser prøver. Jeg har opgivet at følge med i hvad de foretager sig. Jeg vil bare ud her fra og hjem, så alt kan blive normalt igen. Jeg er den der er kommet mest til skade. Samantha, Julia, Elena og chaufføren har kun fået nogle mindre skrammer. Det er mig der har det værst. De siger alle at bilen ramte os i siden lige ud for døren jeg sad ved. Hvis chaufføren havde kørt lidt hurtigere var vi ikke blevet ramt, hvis chaufføren havde kørt lidt langsommere kunne vi alle have været døde. Lægerne siger, at jeg er blevet lam i mine ben. Det er derfor, jeg ikke kan mærke dem længere, det er en underlig følelse, ikke at kunne mærke sine egen ben. De sidder jo lige der nede! Jeg kan se dem! Lægerne siger også, at jeg vil komme til at gå igen. Jeg håber virkelig, de har ret, for jeg kan slet ikke forstille mig et liv i en kørestol.

Liam har været ved min side, lige siden han hørte om ulykken. Han har ikke slippet mig af syne en eneste gang. Han er der altid for mig. Vi er der altid for hinanden i medgang og modgang. Jeg har sagt til ham flere gang, at han bare kan tage hjem og sove, istedet for at sove i den lænestol han sidder i. Men han vil ikke. Han vil være her hos mig. Det betyder meget for mig, men jeg kan også se han ikke får nok søvn. Hvilket gør mig ked af det. Vi lider begge to, bare på hver vores måde. Hvis jeg nu kunne komme hjem, vil alt nok blive meget bedre. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...